Skal vi flytte fra hinanden i en periode?

11. februar 2013

Hej Charlotte

Min mand og jeg står i en situation, hvor vi efter 14 års samliv er i gang med at finde ud af, om vi skal være sammen eller ej. Vi går i parterapi og arbejder meget på sagen, men indimellem føles det som om, at det er helt op ad bakke, og vi har svært ved at få ‘hul’ på de svære ting. Vi har to drenge på fem og otte år. De har det godt, men kan selvfølgelig godt mærke, at der er ‘noget’ med mor og far.

Nu er jeg kommet i den situation, at jeg har lyst til, at vi skal flytte lidt væk fra hinanden, for at jeg kan ånde, tænke frit og måske se det hele lidt mere udefra, men samtidig er jeg i tvivl, om det er en god idé. Meningen med parterapien er jo, at vi forhåbentlig skal blive sammen, omvendt er det lidt svært lige nu. Hvis vi skulle flytte fra hinanden, så er det kun for en periode.

Men hvordan siger vi det til børnene, som jo helt sikkert vil opleve det som en skilsmisse? De ved godt, hvad skilsmisse betyder, for der er efterhånden en del i klassen, der har skilsmisseforældre.

Men synes du, at det kan være en god idé at flytte lidt væk fra hinanden i en periode, eller er det bare dødsstødet til forholdet? Og hvordan mener du, det er for børnene, hvis mor og far flytter fra hinanden i en periode?

Hilsner fra D


Svar

Hej D

Først og fremmest tak for dit brev, hvori du beskriver dilemmaet om, hvorvidt du skal blive boende sammen med din mand eller flytte fra ham for en tid, mens I går i parterapi.

Det er vanskeligt for mig at vurdere, om det er godt eller skidt, at du flytter, da jeg ikke har et indgående kendskab til de udfordringer, du og din mand arbejder med og samtidig ikke kender den konkrete årsag til, at du midt i processen om at arbejde på jeres forhold føler, at det er rigtigt for dig at flytte fra din mand. Her tænker jeg, hvad det mon er, du føler, du kan opnå væk fra din mand, som du ikke kan opnå sammen med ham? Og hvad det mon er, du går på kompromis med, hvis du bliver?

Men selvom jeg ikke kender svarene på disse spørgsmål, vil jeg meget gerne tilbyde dig mine overvejelser og et par råd.

Slip kontrollen og følg hjertet
Som jeg ser det, er der ingen ‘rigtig’ eller ‘forkert’ beslutning i din situation. Det handler om at træffe et svært valg og dernæst tage ansvaret for de risici og muligheder, som følger med. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Men det, som er udfordringen, er at forsøge at slippe kontrollen over, hvad der mon vil ske, hvis du vælger det ene eller det andet og for nu ‘blot’ lytter til dit hjerte. Prøv at mærke efter:

  • Hvilke værdier ønsker du allermest at ære hos DIG selv gennem din beslutning om at gå eller blive?
  • Hvilke værdier kan du absolut ikke gå på kompromis med i din beslutning?
  • Hvad ønsker du allermest at dine drenge skal lære fra dig igennem din beslutning?
  • Hvis du lige nu og her skal lytte udelukkende til dit hjerte og se bort fra hjernens fornuft og bange anelser, hvad får du så at vide?
  • Hvis du var 100% sikker på, at alt ville gå godt, hvad ville du så vælge nu og her?
  • Hvad skal der til for, at du ‘tør’ handle på det, dit hjerte fortæller dig?

At vælge med hjertet, selvom konsekvenserne er vanskelige, gør det ‘lettere’ at håndtere de udfordringer, som følger med valget – i modsætning til hvis man går på kompromis med hjertet for at ‘opfylde’ nogle normer, andres forventninger eller måske endda undgå at mærke angsten for det ukendte.

Hvis I flytter fra hinanden for en periode
Der er ingen tvivl om, at jeres to drenge vil foretrække, at I to bliver sammen under samme tag – nu og for altid. At påstå andet ville være at lyve. Hvis dit valg alligevel falder på at flytte fra din mand for en periode, er det vigtigt, at I som forældre tager nogle forholdsregler og griber dem helt konkret an.

  1. Forsøg så vidt muligt at samstemme beslutningen om at flytte fra hinanden for en tid med din mand. Her mener jeg, at hvis I som voksne kan blive enige om, at en tid hver for sig kan være gavnligt, er det klart at foretrække. På denne måde sender I et stærkt signal til hinanden – og til jeres børn – at I står sammen og har et fælles mål, selvom I skal igennem en tid hver for sig. Hvis du omvendt flytter ‘under protest’ fra din mand, kan det skabe en ubalance i jeres tilgang til forholdet og vanskeliggøre processen hen imod at blive sammen som par og familie.
  2. Aftal, hvor længe I er fra hinanden. Giv børnene beskeden om, at I flytter sammen igen efter den aftalte periode. På den måde vil børnene selvfølgelig føle det som en utryg periode, men ikke som en definitiv skilsmisse. Vær opmærksomme på, at jeres drenge ikke fuldt og helt vil kunne forstå konsekvenserne af jeres valg, så giv dem kun de nødvendige oplysninger.
  3. Tag selv 100% ansvaret for jeres beslutning som voksne. Det er ene og alene jeres beslutning, og den er taget ud fra jeres behov og synspunkt. Undgå at skubbe ansvaret fra jer med en søgen efter bekræftelse over, at drengene ‘jo også må have bemærket, at mor og far ikke har været glade et stykke tid’. Det kan give jeres drenge en følelse af, at de har en andel i det I gør – ‘hvis bare de havde været sødere, havde mor og far måske været gladere og ikke ønsket at flytte fra hinanden’. For det er dét, børn gør: De påtager sig skylden, hvis de voksne ikke tager 100% ansvar.
  4. Når I fortæller jeres drenge om jeres beslutning, er det vigtigt, at I har gennemtænkt, hvad det vil få af konsekvenser for dem (hvor de skal bo, hvor længe de skal være det ene og det andet sted, hvornår træder alt dette i kraft og så videre). Skab så trygge rammer for drengene, som I kan, ved at have svar parat til dem.
  5. Forsøg så vidt muligt hos jer begge at lade drengenes hverdag fungere, som den plejer – med computerspil, leg, venner, lektier osv. – men vær nærværende og åbne for perioder med vrede, sorg, frygt, bekymring og savn. Forbliv de ansvarlige forældre, som opretholder grænser, regler og rutiner hos jer hver især. Vær opmærksom på, at jeres følelser og måske dårlige samvittighed ikke kommer til at kompensere for det ansvarlige lederskab som voksen, som trods alt vil give drengene den tryghed, de har brug for i en svær tid.
  6. Brug tiden væk fra hinanden konstruktivt. Overvej hvilket ansvar I hver især har for, at jeres forhold er havnet her, hvor I er nu? Overvej, hvad der skal til for, at I igen kan komme på ‘rette spor’ i forholdet? Overvej, hvad I hver især selv bør gøre for at ændre på disse udfordringer? Tag med andre ord KUN ansvar for jeres egen del af udfordringerne i forholdet.

Hvis I bliver sammen
Hvis I vælger at blive sammen under terapien, sender I hinanden et meget engageret signal. Det er uden tvivl ikke den ‘letteste’ opgave at blive sammen i et skrantende forhold, så det vil selvfølgelig kræve en stor indsats fra jer begge – og måske lidt nytænkning.

Men I kunne måske overveje og tale sammen om følgende:

  • Hvordan kan behovet for alenetid (tid til at tænke) dækkes hos jer hver især, selvom I bliver boende sammen?
  • Hvilke behov har I ellers hver især at tage hensyn til for at kunne blive sammen? 
  • Hvilke forventninger har I til hinanden i jeres samarbejde for forholdet? (både de sagte, men især også de usagte)
  • Hvordan ville det være for en tid at sætte ægteskabet på pause og kun betragte hinanden som et par gode venner, som vil hinanden det godt?
  • Hvordan er jeres mulighed for at tilbringe tid sammen uden drengene?
  • Hvordan kunne I hver især godt tænke, jer at denne tid sammen uden drengene skulle foregå? (forventningerne igen)
  • I hvilken grad er I hver især villige til at arbejde med JER SELV uden at fokusere på dét, den anden gør, siger, føler, mener…?

Jeg beklager, at jeg ikke kan give dig et mere konkret og gennemvurderet beslutningsgrundlag – men i stedet har kastet en masse spørgsmål og overvejelser tilbage til dig. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere uddybning eller bare en snak.

Jeg synes, det er prisværdigt, at du og din mand indtil videre har valgt at samarbejde om jeres forhold for at holde sammen på familien. Det er en svær proces, som kræver stor opmærksomhed i hjertet og en tro på egen styrke. Jeg ønsker jer en god proces – hvad den end måtte ende ud i.

Husk på, at I – lige meget hvad I vælger for jeres familie – aldrig vil kunne skåne jeres børn for smerte og udfordringer her i livet. Den bedste gave, I kan give dem, er at lære dem at håndtere livets udfordringer ved at vise dem vejen gennem egne handlinger og valg.

De kærligste hilsner

Charlotte Berg, skilmisse coach

Stil et spørgsmål til Charlotte Berg, Skilsmisse-coach, i brevkassen

Se alle Charlotte Bergs brevkasse besvarelser

Besvaret 11.02.2013