Sammenbragt familie med fælles barn

14. oktober 2011

Hej Line Bassøe

Vi – min kæreste og jeg – har for tre måneder siden fået en lille pige. Min kæreste har to drenge fra tidligere forhold på 6 og 9 år, som bor skiftevis hos os og deres mor.

Egentligt havde jeg forventet, at det ville blive lidt svært med et nyt barn i familien, men det har faktisk ikke været så slemt. Men jeg synes, det er svært at få vores to verdener til at mødes.

Det er som om, at min kæreste og hans sønner har en verden med deres regler, og jeg har så mine egne regler. For eksempel har vi forskellige grænser omkring bordskik og at spise pænt. Jeg synes for eksempel, at det er vigtigt, at man spiser pænt, og jeg kan få lyst til at forlade huset, når de spiser grimt. Jeg er slet ikke interesseret i, at min datter skal lære af dem, når hun bliver større og selv skal spise.

Min kæreste kan også finde på at sige ja til at bytte en weekend med drengenes mor, uden at han spørger mig først. Når jeg så siger til ham, at jeg har brug for en weekend uden drengene, så bliver han sur. Han kan endda finde på at fortælle til drengene, at jeg helst vil have, at de er hos deres mor. Det sætter mig i et dårligt lys, og det er ubehageligt, at de danner alliancer. Men jeg har virkelig brug for de alene-weekender, da vi bor rimeligt småt og er nødt til at være sammen det meste af tiden.

Kan du give mig nogle gode råd? Jeg kan virkelig godt lide drengene – og jeg elsker min kæreste, så jeg vil gerne have os til at blive én familie.

MVH Sanne


Svar

Kære Sanne

Indimellem er det nemmere, når begge voksne har biologiske børn, fordi så regulerer vi på de store forventninger, vi har til børn – a la når singleveninden uden børn siger, hun a-l-d-r-i-g vil have børn i sengen, og at hendes kommende børn heller a-l-d-r-i-g må spise slik. Vi slækker på kravene, når vi selv får børn.

Fælles regler
Alle skal hygge sig ved spisningen, derfor vil det være en god ide, at I laver fælles spiseregler. Inddrag gerne drengene, når reglerne laves, fx ingen må bøvse, vi bærer eget service ud og sætter i opvaskemaskinen, vi råber ikke under maden, børnene rejser sig først, når alle børn er færdige, m.v. I kan alle skiftes til at være “bordformand”, så får børnene reglerne ind under huden, og det giver ofte nogle gode grin, når det pludselig er et barn, der siger “Sid ordentligt” til den voksne.

Jeg synes dig og din kæreste i en periode skal bruge 15 minutter hver aften til at tale om, hvordan dagen har været mht konflikter/udfordringer i jeres sammenbragte fællesskab. I skal begge fortælle følgende punkter:

  • Hvad har været godt i dag?
  • Hvad kunne blive bedre?
  • Hvad har været en solstråle i dag?

Selvfølgelig har du brug for at være alene. Min erfaring siger, at der er to ting, der er bærende og yderst vigtige i et sammenbragt fællesskab som jeres.

1. Ubrydelig alliance
Den første er, at de voksne kommunikerer H E L E tiden, og mere end der er behov for i kernefamilier. Der skal være en alliance mellem de voksne, som er ubrydelig. Alliancen skal bæres af respekt og kærlighed.

2. Behov for fred og ro
Derudover er det meget vigtigt, at man som bonusforældre har fred og ro indimellem. Både alene og sammen med sin kæreste. Det er vigtigt, du har et sted, hvor du kan gå hen, når du har behov for at være alene – enten et rum i huset, en gåtur om søen eller en time med dine egne tanker på byens café.

Det er vigtigt, du ikke kun søger alenetid, når du er sur, fordi det virker som en straf for resten af huset. Lav eventuelt en aftale med din kæreste om, at du har en time alene hver anden dag, så du kan lade op.

Tag konflikten med hinanden – ikke børnene
Selvfølgelig skal din kæreste ikke inddrage drengene i jeres konflikt. Den skal I selv ordne. Når han inddrager drengene, så bryder han jeres voksen-respekt for hinanden, og giver drengene unødige problemer.

Og husk I skal fungere hjemme hos jer – lad være med at sammenligne godt og ondt med andre kerne- eller sammenbragte familier.

Venlige hilsner fra
Line Bassøe,
Certificeret sexolog og certificeret parterapeut 

www.linebassoe.dk

Stil et spørgsmål til Line Bassøe, Sexolog og Parterapeut, i brevkassen

Se alle Line Bassøes brevkasse besvarelser

Besvaret 14.10.2011