Sådan kan både mor og far putte

Hej Jane

Jeg håber du har tid og mulighed til at guide os lidt i forhold til, hvad vi som forældre kan gøre for at hjælpe vores dejlige pige på 20 måneder.

Hun er en rigtig glad, men også temperamentsfuld pige, som altid har været meget morsyg. De sidste par uger er det så blevet far, hun er helt pjattet med, hvilket jeg kun er glad for. Hun vil dog ikke have, at far putter hende og så alligevel…

Hun har været nogenlunde nem at putte tidligere, men har altid søgt meget tryghed. Så jeg har helst skulle holdes i hånd og har ikke sovet igennem mange gange i løbet af de 20 måneder.

Vi har lige været igennem en god periode på halvanden uge, hvor hun kunne lægges i sin seng og så kunne jeg enten sidde i værelset eller gå og så faldt hun bare i søvn. Den går ikke længere.

Vores aften er således:
Vi spiser aftensmad mellem 17.45-18.15.
Badetid (cirka hver anden dag) ca. kl. 18.
Nattøj 18.15.
Hyggetid til leg eller hvor hun ser film på ipaden (er lidt forskelligt).
Omkring kl. 19-19.30 børstes der tænder, hvis det ikke er gjort i forbindelse med badet og vi går op og putter.

Hun lægges i sengen og jeg sætter mig ved siden af. Hun lægger sig fint ned og hun vil så holdes i hånd. Efter kort tid, så starter skrigeriget og hun kalder på far. Hun bliver hysterisk, så til sidst tager jeg hende op. Hun kalder på far og når han så kommer vil hun over til ham, men derefter vil hun så over til mig igen og skrigeriet fortsætter.

På et tidspunkt, beder hun om at komme tilbage i sin seng og så starter vi forfra. Det er så tydeligt, at hun er træt, men hun vil ikke overgive sig. Det tager cirka 45 minutter til en time på en god dag. Hun vågner så nogle gange i løbet af aftenen og andre gange først, når vi går i seng. Det er uanset, hvor stille vi er, når vi lister forbi hendes dør.

Vi har været gode til at tage hende ind mellem os, når hun vågner der lige omkring, når vi går i seng eller først på natten, da vi ved, hun så sover igennem.

Min kæreste er væk cirka 3-6 dage på en måned og der tager jeg hende ind til mig, når jeg går i seng, så jeg ikke skal op midt om natten.

Vi synes bare at det har udviklet sig i den gale retning og nu ved vi ikke, hvordan vi får vendt det hele og kommer på et bedre spor. Vi er så vilde med hende begge to og vi kan ikke lide, når hun er ked af det.

Eftermiddagsluren i vuggestuen er der ingen problemer med og det har der heller ikke været herhjemme i weekenderne. Der kunne hun bare stilles og så faldt hun selv i søvn. Den går heller ikke mere. Nu hedder det, at holde i hånd eller gå en tur med hende og så kan der også gå 15 minutter før hun giver slip. Hun har altid haft svært ved at slippe taget og falde i søvn.

Håber at høre fra dig.

Venlig hilsen
Mor og far til verdens dejligste pige 🙂


Svar

Kære ”mor og far til verdens dejligste pige”.

Jeres datter er vel nok heldig med sine forældre. Jeres mail oser langt væk af, at I elsker hende, og børn der mærker, at de er elsket og værdsat, får masser af selvværd.

Men omsorg og opdragelse handler også om at stå fast ved det, man tror, der er bedst for barnet – og det er jo i jeres tilfælde, at hun får sovet. Jeg tænker, at jeres datter er i begyndende selvstændighedsalder. Hun har fundet ud af, at hun kan bestemme, hvem der skal putte hende – men hun kan også lave det om og om igen og det kan hun slet ikke håndtere. Hendes verden vælter og så starter skrigeriet.

Sig tydeligt, hvad der skal ske lige nu og hvad der skal ske lige om lidt
I kan hjælpe hende ved at tage ansvar for puttesituationen og vise hende, hvordan det er, at I gerne vil have det. I gør det nemmere for hende, når I tydeligt siger, hvad der skal ske lige nu og hvad der skal ske lige om lidt. For eksempel: ”Nu putter jeg dynen om dig og så skal du sove”. Verden bliver nemmere for hende at være i, hvis hun ikke får for mange valgmuligheder.

Jeg kan læse, at I har lavet en rigtig god og tydelig døgnrytme for hende. Hendes hverdag er forudsigelig for hende og der bliver gearet lige så stille ned til nat med tydelige godnatputteritualer.

Jeg kan foreslå følgende:
Når I er ved at være færdige med at spise aftensmaden, siger du til hende: ”I aften er det mor (eller far, hvis det er sådan det passer jer), der putter dig i seng og nu siger du godnat til far og så giver du ham et kys”.

Når putteritualerne er overstået, kan du i stedet for at sætte dig ved siden af hendes seng og holde i hånd, putte hende kærligt og bestemt i sengen og stoppe dynen godt om hende og sige: ”Godnat – nu skal du sove og jeg skal rydde op efter aftensmaden ” (eller hvad der nu passer). Derefter går du ud af værelset og lader måske døren stå på klem.

Læs også: Sundhedsplejersken – her er det gode putteritual

Sig tydeligt, hvad I vil være med til og ikke vil være med til
Det gør det meget nemmere for hende, når I tydeligt viser hende og fortæller hende, hvad I vil være med til og ikke vil være med til. Når hun protesterer og vil have, at far skal putte hende, kan du for eksempel, sige ”Jeg kan godt høre, at du vil have far til at putte dig, men i aften er det mig, der putter dig og du har sagt godnat til far.”

Du skriver, at I begge er så vilde med hende og at I ikke kan lide, at hun er ked af det.

Læs også: Min datter vil bare ikke sove! Hvad gør jeg?

Sæt ord på og rum hendes følelser
Men hun skal også lære, at håndtere følelsen af at være ked af det og vide, at I elsker hende, også når hun viser temperament og skriger. Ved at sætte ord på hendes følelser, hjælper I hende med at håndtere situationen. For eksempel kan du sige: ”Ihh, hvor bliver du gal nu, men det er mig, der putter dig i aften og du skal sove nu.” På den måde hjælper I hende med at håndtere og regulere følelserne.

I må hjælpe og støtte hinanden med at holde ud til, at hun protesterer, når I laver om på rutinerne. I laver jo rutinerne om, så det bliver bedre for hende og for jer. Der er jer, der har ansvaret for hverdagen hjemme hos jer med gode rutiner og rammer. Det er jer, der ved, at det er godt for hende at sove nu. Det er jer, der ved, hvordan I gerne vil have, at det skal være. For hende er det vigtigt med forudsigelighed og at reglerne er de samme hver dag – også, når du er alene med hende. Det vil sige, at hun bliver i sin seng og sover, selvom far ikke er hjemme.

Ting tager tid – så vær lidt tålmodig. Men hvis I er enige om, at det er jer, der bestemmer og er konsekvente, tager det ikke ret lang tid inden jeres datter kan lægge sig til at sove i sin seng uden det store ståhej. Når hun kan det, har det en afsmittende effekt, så hun også kan lægges i barnevogn derhjemme uden at skulle holdes i hånd eller køres. Det er i hvert fald min erfaring, når jeg har vejledt andre forældre, som har stået i en lignende problematik.

Jeg kan anbefale pjecen: ”Opdragelse med hjertet” udgivet af Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysningen.

Jeg håber, at noget af det jeg har skrevet, giver mening for jer.

De bedste hilsner
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Se alle Jane Lyngs brevkassebesvarelser

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs i brevkassen
 

Besvaret 16.12.2014