Nærsynet på grund af graviditet

Jeg har inden for de sidste par måneder kunnet mærke en drastisk ændring i mit syn, som ellers altid har være godt.

Jeg kan ikke fokusere på ting på lang afstand. Så gik jeg til en optiker, som kunne fortælle at jeg var meget nærsynet, men at det nok skyldtes min graviditet.

Jeg vil ikke ofre flere tusind kroner på noget som måske går væk igen, når jeg har født.

Er det normalt, at der sker sådan nogle forandringer med ens krop, når man er gravid?



Svar

Ja, det er helt normalt, at synet kan ændre sig på grund af graviditet. Men jeg kan desværre ikke give dig et svar på hvorfor.

Jeg synes, du skal vente med at investere i briller eller kontaktlinser til efter fødslen.

Du kan eventuelt spørge en øjenlæge eller optiker, hvor lang tid efter fødslen synet kan være belastet.

God weekend

De bedste hilsner fra
Helle Lindskjold, jordemoder

Besvaret 10.03.2010