Din søgning gav:

 

Multiallergi hos børn

Spørgsmål

Hej sundhedsplejerske

Min 7-årige søn er multiallergiker (astma, pollen, husdyr samt kraftig nødde/jordnøddeallergi) og blev første gang testet som 2-årig. Jeg har en masse tanker om, hvordan hans allergi er opstået, og hvad vi kan gøre for, at den bliver bedre. Han får immuniserings-vaccinationer, hvilket, vi håber, vil hjælpe. Hans far har også allergi over for nogle af de samme ting, dog ikke fødevarer, så noget er sandsynligvis genetisk betinget. Min søn er født naturligt, og jeg ammede ham i ca. 10 måneder.  ​

Mit spørgsmål er, om det han har fået eller ikke fået som helt lille, kan have påvirket hans allergi? For eksempel fik han aldrig mælkesyrebakterier eller omega-3 tilskud. Nu ved man mere om disse produkters betydning i forhold til at forebygge allergi. Mit næste spørgsmål er, om hans allergier ville have udviklet sig, selvom han havde fået mælkesyrebakterier som tilskud? Med andre ord, hvis man er disponeret over for allergi, kan man så undgå det ved at opbygge tarmfloraen bedre fra start? Set i bakspejlet var han nok et kolikbarn, men det syntes vi ikke på det tidspunkt, og hans afføring var stort set "normal", indtil vi introducerede fast føde, hvor hans eksem blussede op, og maven både blev lidt løs og hård.  ​

Jeg spørger, fordi han også har en lillesøster, som endnu ikke viser tegn på allergi, og hun fik mælkesyrebakterier og omega-3 tilskud under graviditeten.  ​

På forhånd tak! Mvh N

Svar

Kære N

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan forestille mig, hvor krævende det må være at have et barn med allergi over for mange ting. Det er forståeligt, at du har gjort dig mange tanker om, hvorfor han har fået det, og hvad I kan gøre for at hjælpe ham bedst muligt, samt hvordan du kunne forebygge, at dit næste barn også fik allergi.

Jeg kan godt forstå, at du tænker, at der kan være en sammenhæng mellem, at du tog mælkesyrebakterier og Omega 3 som kosttilskud, da du var gravid med din datter, og at hun efterfølgende ikke har vist symptomer på allergi.


Risiko for at udvikle allergi

Allergi udvikles i et samspil mellem arv og miljø. Et barn, hvis forældre eller søskende har eller har haft en behandlingskrævende allergisk sygdom, har større risiko for at udvikle allergi, men også børn, der ikke er arveligt disponeret, kan udvikle allergi.

Der er sket en stigning i antallet af børn, der udvikler allergi, som sikkert hænger sammen med ændringer i livsstil og indemiljø. Man udvikler nemlig ikke allergi, hvis ikke man har været i kontakt med allergifremkaldende stoffer.

Som du skriver selv skriver, forsøger man at blive klogere på, hvordan man kan forebygge allergi. Der er lavet en del forskning, som viser, at der kan være sammenhæng mellem indtag af Omega 3 sidst i graviditeten, men det indgår ikke som en del af Sundhedsstyrelsens anbefaling om kosttilskud til gravide. Der skal flere studier til før Sundhedsstyrelsen ændrer på sine anbefalinger.


Hvad kan man gøre for at forebygge allergi.

En sund livsstil, mens man er gravid, beskytter barnet i maven. Man kan for eksempel undgå tobaksrøg og bruge så lidt kosmetik og parfume som muligt. Man kan lade være at få farvet sit hår og undgå malearbejde.

Man bør også spise sundt og blandt andet spise 350 gram fisk om ugen, heraf gerne 200 gram fed fisk. Fisk er sundt, fordi det blandt andet indeholder sunde fedtstoffer.

Når barnet er født, kan man forebygge allergi ved at holde barnet væk fra tobaksrøg. Man kan amme sit barn, til det er er mindst 4 måneder gammel. Hvis ikke man kan amme, og man har et barn, der er allergidisponeret, bør man give barnet et højt hydrolyseret modermælkserstatning, indtil det er 4 måneder. Efter 4 måneder kan det spise som andre børn.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem en særlig diæt, mens man er gravid, og mens man ammer og forebyggelse af allergi.

Jeg tænker, at du med din sunde livsstil og amning af din datter har været med til at beskytte din datter mod at udvikle allergi.

Du har taget mælkesyrebakterier og Omega 3 som kosttilskud, mens du var gravid med hende, og måske har det haft en beskyttende effekt. Jeg tænker ikke, at det kan have nogen bivirkninger at tage Omega 3 som kosttilskud. Hvis man har svært ved at spise så meget fisk, som anbefalet, kan det måske være en god ide.

Det er ikke at vide, om din søn havde haft det anderledes, hvis han havde fået mælkesyrebakterier eller Omega 3, eller om det havde været det samme.

Jeg synes, at du skal være glad og stolt over, at du har kunnet amme dine børn og fryde dig over, at den lille datter ikke har symptomer på allergi.

De bedste hilsner

Jane



Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/6Ferie i lande udenfor FN ville I turde det?September 2007
16/6Så er det den vi tager til!Januar 2016
15/6Kender ikke de andre, menJanuar 2016
8/6Odense eller Aalborg zoo?Januar 2016
27/5Børne-fødselsdagDecember 2009
27/4Walk in closetNovember 2004
15/4Re: Flyttetips & - tricks ønskesJuli 2004
9/4Intet problem hos osJuli 2008
5/4Luksus i min hverdagNovember 2004
4/4BarnedåbsgaverJuli 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
16/6Jeg tænker hellere være påOrdet er frit
16/6Prøv og lav et opslag i en afOrdet er frit
16/6Ja - har selv brugt den. GodeLivet med børn
16/6Tiden før børnINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Fædre kom frit frem
16/6Velgørenhedsprojekter i U-lande for børnOrdet er frit
16/6Hækle med børn hvilke mønstre? Ordet er frit
15/6Kender en der har et barn derNavne
15/6Curling"konfirmanter"Ordet er frit
15/6Hjælp, dreng eller pige!?Graviditet
15/6thick glass pipes Regularly current patternTvillinger
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Foto: iStock.com
Min datter leger med sin egen afføring
Sundhedsplejerske HejJeg er far til en datter på 2 år, som har fundet ud af, at hun kan ...
Foto: iStock.com
Leger jeg for vildt med min lille datter?
Sundhedsplejerske Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Kan man skade barnet ved sammenbøjning
  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!

Annonce