Min 6-årige datter har voldsomme følelsesudbrud

Spørgsmål

Kære Gitte 

Jeg skriver til dig, fordi jeg har en datter på snart 6 år, som jeg er bekymret for. 

Hun bor 7/7 hos far og hos mig. Jeg får altid at vide, at hun er så rolig og dejlig, når hun er hos far eller bedsteforældre, men hos mig forholder det sig meget anderledes. Hun har nogle voldsomme følelsesudbrud, hvor det virker som om, hun ikke kan finde tilbage til jorden igen. Jeg må ikke røre hende, men jeg må heller ikke gå, og til sidst har hun grædt  og skreget så meget, at jeg kan få lov at trøste hende. 

Hun sover 6 ud af 7 nætter IKKE igennem og vågner flere gange, hvor det kan tage op til en time at putte hende igen. Samtidig har hun svært ved at falde i søvn, når vi putter kl. 20. Hun har dog fået en madras ved min seng, og det virker nogenlunde. Hun kan heller ikke falde i søvn, uden at jeg holder hende i hånden og sidder på hendes sengekant.

Hun er også en pige, som ikke kan sidde stille i bare 5 minutter. Heller ikke når der er tv på. Hun skal op og stå eller vride rundt i sofaen. Fokus holder hun heller ikke særligt længe. 

Jeg har overvejet at sende hende til børnepsykolog for at sikre mig, at der ikke er noget, der går den gale vej, da jeg selv i en meget tidlig alder havde det psykisk forfærdeligt og nu er diagnosticeret med skizofreni og har været gennem psykose og depression. Jeg har også overvejet, om hun måske kunne have ADHD.  

Problemet har stået på i et år. Jeg ønsker inderligt ikke, at der skulle være noget galt med min lille pige, men jeg ville hade mig selv, hvis jeg lukkede øjnene for noget som skulle tilses.


Svar

Kære du

Tak for dit spørgsmål om din snart 6-årige datter.

Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at du skriver, at far og bedsteforældre beskriver hende som rolig, når de har hende, mens du oplever, at hun får voldsomme følelsesudbrud. Du skriver også, at hun ikke sover igennem. Gælder det også, når hun er hos sin far? Ellers kan de voldsomme følelsesudbrud måske hænge sammen med, at hun bliver udmattet og derfor ikke kan regulere sine følelser?

Det kan også være, at hun giver slip på en masse følelser, når hun er hos dig, fordi hun føler sig tryg og oplever, at hun kan komme af med alle de følelser, der har hobet sig op inde i hende. En anden mulighed kan være, at det trigger noget i dig, når hun mærker de store følelser, og at det er svært for dig at hjælpe hende med at falde til ro. Endelig er der også mulighed for, at hun har de samme følelsesudbrud hos far, men at I oplever dem forskelligt. Jeg kan ikke på afstand vide, hvad der gør sig gældende. Det kan du givetvis bedre mærke. Men der er altså forskellige muligheder, og jeg vil opfordre dig til at undersøge det nysgerrigt – uden at dømme hverken din datter, dig selv, far eller andre forkert.

Skab gode sovevaner

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at få styr på søvnen, så hun får dækket sit søvnbehov – og du får dækket dit. Det vil være godt for jer begge, tænker jeg. Det lyder som om, at løsningen med madrassen ikke er optimal. Du lyder i hvert fald lidt tøvende i din mail ? Det vigtigste er, at du beslutter dig for at ændre mønstret, og at du gør det på et tidspunkt, hvor du har overskud til at gennemføre på en kærlig og fast måde. Der findes ikke en fast formel for, hvad du skal gøre. Det handler om at finde noget, der fungerer for dig og jer. 

Jeg vil anbefale, at du lægger en plan for, hvordan du vil gøre, så du har den at vende tilbage til – ellers kan det blive svært, og så kan man lynhurtigt falde tilbage i gamle vaner. Det kan fx være, at du fortæller hende, at du har besluttet, at hun skal lære at falde i søvn selv. Skab et hyggeligt aftenritual fx med godnatlæsning og sang (nus hende fx på ryggen, mens du synger, så hun falder til ro) og sig godnat.

Brevkasse: TV og tablet før sengetid kan give dårlig søvn

Når hun så kalder eller græder, går du ind til hende igen (så hun aldrig er i tvivl om, at du er der, og at det er trygt) og siger godnat. Det må du så fortsætte med en del gange, men det vil efter nogle dage som regel blive markant bedre. Hvis far og du kan blive enige om, hvordan man i store træk putter, kan det måske også være en hjælp.

Når der er styr på søvnen, kan det være, at de voldsomme følelsesudbrud bliver mindre og færre. Hvis ikke – og forudsat – at du stadig oplever det som et problem, kan det være en god idé at vende det med en, der kan hjælpe jer. Det kan fx være familierådgivningen i din kommune.

Bekymring om ADHD

I forhold til din bekymring for om hun evt. har fx ADHD, så kan jeg godt forstå, at du kan have den bekymring. Den er udtryk for din kærlighed. Du ønsker det bedste for hende og har selv erfaringer med at have det svært psykisk, så det er helt naturligt, at du er opmærksom på din datters velbefindende.

Mere fra brevkassen: Har mit barn ADHD?

Inden du kontakter en børnepsykolog, vil jeg anbefale, at du vender dine tanker med de lærere eller pædagoger, der kender hende og ser hende i andre sammenhænge end du. Hør dem hvordan de oplever hende. Måske er der slet ikke grund til bekymring. Og hvis der er, så er det selvfølgelig en god idé at handle på det.

Jeg ønsker jer begge to det bedste.

Bedste hilsner

Gitte

Familierådgiver, parentcompany.dk

Besvaret d. 25.8.2020