Må jeg tage proteintilskud under graviditeten?

Spørgsmål
Må jeg tage proteintilskud under graviditeten?
Svar
Jeg ved desværre ingenting om proteintilskud, men jeg kan tænke mig, at der findes en masse forskellige slags. Jeg kender ingen undersøgelser om proteintilskud og graviditet, og jeg anbefaler aldrig gravide at indtage kosttilskud, med mindre det sker i tæt samarbejde med læge eller diætist.
Jeg synes i stedet, at du skal følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd og på den måde dække kroppens behov for proteiner m.m. Du kunne med fordel supplere din kost med en vitaminpille. Hvis du er vegetar eller veganer kan du sagtens dække dit proteinbehov ved at indtage brød, bønner, linser, kikærter, nødder og andre proteinholdige fødevarer.
De 10 kostråd:
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Spist frugt og mange grøntsager
Spise mere fisk
Vælg fuldkorn
Vælg magert kød og kødpålæg
Spis mindre mættet fedt
Vælg magre mejeriprodukter
Drik vand
Spis mindre sukker
Spis mad med mindre salt
Se flere spørgsmål om mad og drikke:
Må jeg spise fiskeolie under graviditeten?
Må jeg drikke økologisk mælk under graviditeten?
Må jeg drikke kaffe under graviditeten?
Tilbage til ‘Må jeg…?’
Originaltekst: Helle Lindskjold, jordemoder. Opdateret: Camilla Härtel, Jordemoder. 14. november 2018