Må jeg styrketræne under graviditeten?

Må jeg styrketræne under graviditeten?

Ja – på lavere nivaeu
Du kan godt styrketræne under din graviditet, men du skal altid huske at være ekstra opmærksom på din krop og dit velbefindende. Og så indstil dig på, at du med tiden må skrue lidt ned for træningen, jo længere du kommer i graviditeten.

Motion er forbundet med mange positive egenskaber, men selvfølgelig skal du altid være opmærksom på, hvordan din krop har det og tænke dig om.

Farlige sportsgrene
Der er visse sportsgrene, som gravide anbefales at holde sig fra. Det er sportsgrene som dykning, alpin skisport, ridning, vandski og hård kontaktsport – aktiviteter der rummer risiko for trykændringer, iltmangel, slag og fald.

Hård træning og risiko for abort
Et nyligt dansk studie viser dog, at motion formentlig øger risiko for tidlig spontan abort indtil 18. uge. Det var især high impact motionsformer som f.eks. løb og boldspil, der var associeret med en øgning af risikoen, mens svømning viste en tendens til at være beskyttende.

Motion er sundt
Motion under graviditeten er rigtig godt for både mor og barn. Motion giver dig mere fysisk og psykisk energi, du forbedrer musklernes styrke, udholdenhed og spænding, og det giver dig en bedre søvn.

Risikoen for svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, graviditetsbesvær og komplikationer er væsentlig formindsket, hvis du dyrker regelmæssig motion.

Andre motionsformer
Måske skal du overveje, om styrketræningen skal drosles ned eller om du skal vælge andre motionsformer, som for eksempel gang, svømning eller cykling.

Læs mere om motion under graviditeten her.

Helle Lindskjold, uddannelsesansvarlig jordemoder og underviser på Odense Universitets Hospital.

Flere spørgsmål om sport og motion:

Må jeg løfte mit første barn under graviditeten?
Må jeg bruge massageapparat på ryggen under graviditeten?
Må jeg strække mig under graviditeten?

Tilbage til ‘Må jeg?’