Må jeg male børneværelset i graviditeten?

Må jeg male børneværelset i graviditeten?

Nej
Det frarådes gravide at male med alle former for maling og sprayprodukter under graviditeten.

Alle former maling frarådes

www.babykemi.dk kan du læse meget mere. Her står blandt andet:

Hvis du bruger produkter på sprayform eller maler, indånder du dampe og bittesmå partikler med kemikalier, herunder organiske opløsningsmidler. Kemikalierne kan optages i din krop og kan dermed overføres til dit barn.

Barnet indånder dampene
Der findes ingen typer maling, som ikke afgiver kemikaliedampe – heller ikke de vandbaserede! Undgå derfor selv at male i perioden, og lad være med at få malet dit barns værelse den sidste uge, inden det skal sove i det. Dit barn har nemlig heller ikke godt af at indånde de dampe, der kommer fra de nymalede vægge.

Luft ud
Luft godt ud, hvis der er blevet malet – det kan tage flere uger før malinglugten helt forsvinder.

Helle Lindskjold, uddannelsesansvarlig jordemoder og underviser på Odense Universitets Hospital.

 

Flere spørgsmål om sundhed:

Må jeg bruge en varmepude under graviditeten?
Må jeg sove på ryggen under graviditeten?
Må jeg male med akrylmaling under graviditeten?

Tilbage til ‘Må jeg?