Din søgning gav:

 

Leger jeg for vildt med min lille datter?

Spørgsmål

Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er 68 cm. Hun er derfor en god, robust baby. Hun holder også selv hovedet nu og har gjort det et lille stykke tid - og det betyder, at jeg er begyndt at lege lidt "vildere" med hende. Vi elsker begge at sætte lidt højt musik på og danse (mor rører sig og min datter griner meget - og tænkte egentlig det var godt for hendes balance og motorik). Men det kan som sagt godt gå lidt "vildt" for sig. Jeg kaster hende op i luften, altså så hun kun lige akkurat slipper min håndflade, jeg løfter hende hurtigt op og ned og hurtigt fra side til side ( hvor jeg støtter hendes hoved), drejer rundt med hende i armene osv. osv. Kan vi gøre det for meget? Må jeg lege/danse sådan med hende hver dag?

Jeg har egentlig bare gjort det uden at tænke videre over det, fordi jeg kan se på min datter, at hun morer sig. Hun er et stort grin - og stopper hun med at grine, så stopper jeg selvfølgelig. Men så sagde min mor, at hun ikke synes, det lød sundt at gøre hver dag, og at man har fundet ud af, at shaken baby syndrom også kan ske ved uheld og ikke kun ved decideret ruskevold. Så nu er jeg blevet små-nervøs for, om jeg er for voldsom ved min datter. Håber I kan hjælpe mig, så vi kan få vores sjove stund tilbage. Kan I måske give en tommelfingerregel for, hvornår jeg må begynde at lege/danse sådan med min datter hver dag?

På forhånd tusind tak

Med venlig hilsen

E

Svar

Kære E

Det lyder rigtig dejligt den måde, som du er sammen med din datter på. Jeg er på ingen måde bekymret. Det virker til, at du på helt naturlig måde mærker, hvad din datter har brug for og afstemmer din leg helt efter, hvad hun vil være med til. Du aflæser nemt din datter i forhold til hendes udvikling, og hvad hun synes, der er sjovt. Du retter din aktivitet og leg med hende ind efter, hvad hun vil være med til og stopper, når du kan se, at nu er det nok.

Det skal du bare blive ved med, og som du selv skriver, er det rigtig godt for hendes balance og motorik.

UHA – oplevelser styrker balance og motorik

Et barn på 4 måneder har brug for at blive motiveret til at bevæge sig. Det er rigtig godt at være meget sammen med sit barn på gulvet, så barnet får god mulighed for at øve sig i at rulle og trille.  Når man er sammen med sit barn på gulvet og har øjenkontakt med barnet, føles det trygt og sjovt for barnet. Efterhånden kan man gøre legen lidt vildere ved at barnet blive løftet op i luften og sænket ned tæt til sig eller at blive leget ”ride-ranke” lege med.

Disse lege er begyndelsen til de vigtige UHA – oplevelser, hvor barnet oplever, at der kan kilde i maven, eller det er lige før, det bliver bange. Her udvikler barnet tillid og tryghed, og barnet får lyst og gåpåmod til selv at bevæge sig og udforske verdenen.

Når du intuitivt leger med din datter, som du gør, er du altså med at styrke dit barns tillid, balance og motorik.

Din datter er nu 4½ måned gammel, og når du tumler med hende, behøver det ikke hele tiden være så putte nuttet længere, men der må rigtig gerne være lidt UHA – leg, hvor hun får lidt kriller i maven. Det vil sige hoppe ture, gyngeture, svingture og flyveture eller at slå kolbøtter– selvfølgelige hele tiden på hendes præmisser. Hun skal være med og synes, at det er sjovt. Du skal stoppe, inden det bliver for meget. Du skal være parat til at støtte hendes hoved i det omfang, hun har brug for det, når du tumler og leger med hende, præcis som du skriver, at du gør.

Meld dig gerne til et babymotorik hold, hvor du kan få hjælp og inspiration til gode lege med dit barn.

Ruskevold ”Shaken Baby Syndrome”

Ruskevold også kaldet ”Shaken Baby Syndrome” er noget helt andet. Det er, når man i afmagt kommer til at ruske sit barn – enten frem og tilbage i luften eller mod noget hårdt – for eksempel madrassen i sengen.

Hvis et spædbarn bliver rusket voldsomt, kan der opstå hjerneskader. Barnets muskler i nakken er ikke udviklede, så de kan holde imod, hvis barnet bliver rusket. Samtidig er barnets hoved meget stort og tungt i forhold til kroppen. Resultatet er, at barnets hjerne får sig en ordentlig rystetur. Det kan i værste fald forårsage hjerneblødninger og hjerneskader, og i yderste konsekvens kan barnet dø af sine skader.

Det kan for eksempel starte ved, at man har et spædbarn, som har grædt længe og er helt utrøstelig, og man synes, at man har forsøgt ALT. Hvis man som forældre oplever, at man er i en situation, hvor man i afmagt kan komme til at ruske sit spædbarn, skal man have hjælp. I situationen skal man lægge sit barn et sikkert sted (i barnets seng, kravlegården eller på gulvet) og forlade rummet, så man kan falde til ro. Når man er faldet til ro, kan man gå ind til barnet igen.

Det er vigtigt at tage kontakt til nogle, som kan hjælpe og aflaste en. Fortæl ægtefællen, kæresten, familien, en ven, lægen eller sundhedsplejersken, hvordan man har det. Vær ærlig og sig, at man er bange for at komme til at gøre sit barn fortræd, så man kan få noget hjælp.

Din leg med din datter har ikke noget med ruskevold at gøre.

Jeg håber at jeg med dette svar har gjort dig tryg ved at lege, danse og have det sjovt sammen med din lille datter. Alt for mange børn bliver tumlet alt for lidt med – så fortsæt endelig med at lege og danse med din datter hver dag.

De bedste hilsner

Jane


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/4Sommerdrinks uden sprut - Mine tips :-)Ordet er frit
16/4Gravid og problemer i parforholdet Ordet er frit
15/4Fotoprint af ungerneLivet med børn
8/4Søger mor til pigen der vil være en drengLivet med børn
6/4Hvilken ammepude er god?Livet med børn
6/4Min mave 19+4Graviditet
3/4Børn og egen nøgleLivet med børn
2/4Gravid 4+5Graviditet
26/3Har I nogen erfaringer med juniorsenge?Livet med børn
24/3Lade andre holde ens barnLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Foto: iStock.com
Min datter leger med sin egen afføring
Sundhedsplejerske HejJeg er far til en datter på 2 år, som har fundet ud af, at hun kan ...
Foto: iStock.com
Leger jeg for vildt med min lille datter?
Sundhedsplejerske Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Kan man skade barnet ved sammenbøjning
  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!

Annonce