Hvordan skal jeg fortælle min datter, at far flytter?

26. oktober 2012

Hej Charlotte

Hvordan fortæller man en pige på 2½ år, at hendes far skal flytte? Hun er meget tæt knyttet til ham og har været det lige siden fødslen, hvor vi lå på barselsgangen sammen. Derefter tog vi hele barslen sammen.

Han er en meget nærværende far, og jeg frygter, at hele hendes verden falder fra hinanden, hvis det ender med, at han flytter tilbage til København. Så kommer hun jo kun til at se ham hver anden weekend.

Det tog mig lang tid at indse det
Vi snakker godt sammen, men han formår ikke at tage ansvar for andet end at være en god far i hverdagen. Så jeg synes, jeg står lidt alene med mine bekymringer. Han er af den mening, at hvis hendes forældre er glade, skal hun nok klare det.

Vi har været sammen i 11 år, og det har altid været et problem for ham at tage initiativ og ansvar for sit eget liv, og det er desværre blevet værre med årene. Det er blevet mere tydeligt for mig, efter vi fik vores datter, men han er også stadig en fyr, der kan gøre mig blød i knæene, selv efter alle de år. Så derfor har det taget mig et år at nå frem til, at jeg ikke kan bo sammen med ham længere.

Han vil tilbage til København
Vi har boet på Fyn i 6 år nu, og han har i lang tid savnet at komme tilbage til sine venner og familie i København. Og så er der muligvis et job til ham der. Jeg er til gengæld faldet til her og kunne slet ikke forestille mig at flytte tilbage.

Der er meget, vi ikke har fundet ud af endnu, mest af alt fordi han ikke forholder sig til, at jeg har sagt til ham, at han skal flytte, og det er meget frustrerende. Så jeg kan kun forholde mig til mig selv og min datter, og jeg ved, at vi vil blive boende i den lejlighed, vi har nu så hun kan blive i den samme vuggestue, hvor hun føler sig tryg.

Hvornår skal jeg fortælle min datter det?
Hvordan passer jeg på hende og forklarer hende, at hendes far skal flytte, når hun stadig er så lille og altid har set hendes mor og far glade sammen. Og hvordan får jeg min kæreste til at tage stilling til, at han skal flytte. Jeg har jo ikke lyst til at ødelægge det gode venskab, vi har.

Jeg vil helst ikke sige noget til min datter, før vi har fundet ud af, hvor han skal bo. Vi skal jo også først finde ud af, hvor meget vi hver især skal have hende. Jeg regner stadig med, at han vil være til stede, når hun skal have det at vide.

Men hvor lang tid, før han flytter, skal hun vide det?

Venlig hilsen

Brevkasseskriver


Svar

Kære brevkasseskriver

Først og fremmest mange tak for dit brev, hvori du beskriver udfordringen i at få din kæreste til at forstå, at du gerne vil have, at han flytter fra jeres fælles hjem, samt dilemmaet om, hvordan du/I får fortalt jeres datter på 2 ½ år, at I ikke længere skal være sammen som familie.

Det svære parforhold
Som jeg forstår dig, har du på den ene side truffet valget om at forlade din kæreste, fordi han igennem hele jeres forhold ikke har taget ansvar for sit liv. Men du fortæller også, at han stadig er den, som kan gøre dig blød i knæene. Jeg kommer derfor allerførst til at tænke på, om der kunne være en mulighed for at redde jeres forhold? Har I prøvet parterapi? Hvis ikke, kunne det så være noget at overveje for jer?

Hvis der stadig er kærlighed mellem jer, synes jeg, at både I og jeres datter fortjener forsøget på at forblive sammen som familie. Men det er som sagt bare min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev.

Hvis du er sikker på, at du ikke vil din kæreste mere, vil jeg foreslå, at du igen prøver at få ham i tale. Start med at forberede ham på, at du har brug for en snak med ham og planlæg derefter et tidspunkt, som han kan godkende. Det kan virke mekanisk at skulle aftale tid med sin kæreste, men det kan være nødvendigt, at du griber det meget konkret an, så han lytter og er tilstede.

Hvis det kan hjælpe dig i at virke mere overbevisende, når I skal tale sammen, kan det være en god ide på forhånd at skrive de ting ned, som er vigtige for dig at få formidlet – hav eksempelvis et par forslag parat til, hvordan I kan løse de praktiske spørgsmål om bopæl, samvær med jeres datter osv. Tag ansvar for at føre jeres samtale frem til et resultat, men gør det med respekt og anerkendelse. Der ligger et vigtigt samarbejde foran jer omkring jeres datter, som jeg klart vil råde dig til at håndtere med venlighed og velvillighed helt fra starten. Hvis I to kan finde de gode løsninger på samværet og andre udfordringer, er det en stor fordel og vil give jer en følelse af at stå sammen for hende, selvom I må bryde op som par. Og det er et stærkt udgangspunkt, som jeres datter fortjener.

Jeres datter kan ikke forstå konsekvenserne
Med hensyn til jeres datter på 2 ½ år vil jeg sige, at hun er for lille til at kunne forstå en meddelelse om, at hendes mor og far skal skilles. Hun kan ikke regne konsekvensen af det budskab ud og det vil derfor være synd at fortælle hende det med konkrete ord. Det, som er vigtigt, når I splitter op, er, at I får lavet en god samværsordning og derigennem bevarer mest mulig tryghed for jeres datter.

1. beslut sammen hvor jeres datter skal bo:

Hvis den ene af jer bliver boende på jeres fælles bopæl, er det klart en fordel, at hun bliver dér også. Du skriver, at du gerne vil, at hun fortsætter i sin vuggestue, hvilket er en god idé, for det vil give hende en følelse af tryghed og at mange ting er, som de plejer.

2. beslut sammen hvor tit jeres datter skal være hos ’den anden’ forælder:

Du skriver, at din kæreste måske kunne finde på at flytte til København. I så faldmener jeg, at han gør det svært for jeres samværsordning. Der skal I overveje, om han kommer til Fyn for at være sammen med jeres datter eller om du hver anden weekend er interesseret i at transportere jer begge over Storebælt for at besøge ham. Det skal I i hvert fald tale godt igennem og huske på, at det er jeres barns behov, I skal tilgodese og ikke jeres egne.

3. beslut sammen, hvordan I bytter samværsperiode:

Hvis I bliver boende i nærheden af hinanden, er det en god idé at tale om, hvilke forventning I hver især har til afhentnings- og afleveringssituationerne. Skal det foregå hjemme hos jer selv eller skal skilsmissetasken med ned i vuggestuen? At bytte hjemme er et godt signal til alle parter om, at de voksne samarbejder og gider tale sammen om, hvordan det går hos hinanden og hvilke udfordringer I har. Det er en god idé at tale sammen, inden I bytter, så I ved, hvad jeres datter har behov for af tøj, legetøj og andet hjemme hos den anden forældre.

Igen hvis din kæreste vælger at flytte langt væk, vil jeg stadig anbefale en tæt dialog mellem dig og ham om jeres datters ve og vel og hverdag. Det er rart for hende, når hun ser den forælder, hun ikke har bopæl hos, at denne ved, hvad der foregår, hvad hun har lavet og hvordan hun har det.

4. vær forberedte på at kunne rumme jeres datters reaktioner

Selvom jeres datter er lille, vil hun før eller siden få en reaktion på, at hendes mor og far ikke længere bor under samme tag. Det kan være reaktioner med gråd eller vrede, som kan ligge til grund for hendes savn af den forælder, som ikke er hos hende hele tiden. Senere hen vil der komme spørgsmål, som I skal forberede jer på at kunne besvare. I alle tilfælde er det yderst vigtigt, at I rummer jeres datter og hendes følelser ubetinget. Hun har behov for at udtrykke sig og ikke blive holdt tilbage af mors eller fars dårlige samvittighed eller frustration i en for jer svær tid også.

5. giv jeres datter den tid, hun behøver

Der er ingen facit på, hvor længe hverken børn eller voksne skal bruge til at ’komme sig’ over en skilsmisse, så det er vigtigt at indse, at en skilsmisse er en proces og at der vil komme perioder, som er sværere end andre. Det gælder også for jeres datter. Hold derfor øje med hende og stil jer til rådighed for hende. Der er de børn, som ønsker hele livet, at deres mor og far finder sammen igen og der er dem, som accepterer tingenes tilstand lidt lettere. Det bedste vi kan gøre som voksne er at forstå og give plads.

6. informer vuggestuen om jeres brud

Som jeg kan forstå på dit brev, har jeres datters vuggestue allerede fået besked om jeres brud. Det synes jeg er fint. Det er vigtigt, at også de kan forstå og stå til rådighed for jeres datter, hvis hun skulle få behov for ekstra nærhed eller trøst, når hun er dernede.

Skilsmissen er de voksnes ansvar
Alt i alt handler det i bund og grund om, at I som voksne tager ansvaret for skilsmissen og det samarbejde, som ligger mellem jer i mange år fremover. Det er og bliver jeres beslutning og dermed også jeres pligt og ansvar. Et barn kan godt lære at leve med, at mor og far ikke bor sammen. Men de kan ikke håndtere uden ar på krop og sjæl, hvis mor og far ikke kan finde ud af at samarbejde på en respektfuld og ordentlig måde om det, som er vigtigt for barnet.

Det kræver, at vi som voksne er i stand til at se ud over vores egen næse, når der skal tages beslutninger, og det kræver, at vi får bearbejdet de følelser, som hører forholdet og skilsmissen til, så de ikke kommer til at præge kommunikationen mellem os voksne.

Med ønsket om det bedste for jeres fremtid.

Hilsen 

Charlotte Berg, skilmisse coach

www.profilcoaching.dk 

Se Charlottes brevkasse her

Besvaret 26.10.2012