Gravid og problemer med mit temperament

Hej brevkasse 

Jeg skriver til jer, fordi jeg har fået store problemer med mit temperament. Jeg er gravid i 6 mdr. og det er mit andet barn. Lige nu har jeg svigerfamilien på besøg, og jeg kan slet ikke overskue dem. De er søde og rare og meget forstående ligesom min mand, men jeg magter dem alligevel ikke. De samtaler, jeg har haft med min mand, har været meget ubehagelige, hvor jeg har udbasuneret mine værste tanker og holdninger om hans familie. Det gør mig meget ked af det og trist, men kan slet ikke styre min vrede, som vel nærmest er et raseri. Er det normalt ? Min søn bliver utryg, når jeg skælder og smælder og græder. Jeg føler mig som den værste mor og menneske, der kan gå på jorden og skammer mig over min opførsel, men kan slet ikke kontrollere mine anfald. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, kan i hjælpe mig ?

Jeg blevet bekymret for, om jeg muligvis er på vej til at udvikle en fødselspsykose, da de ting, som trigger mit raseri ofte er paranoide tanker, såsom at svigerfamilie vil mig noget dårligt, eller ikke synes om mig, eller synes jeg er besværlig. Jeg har flere gange råbt op i min mands hoved, at jeg hader ham for, at familien er kommet på besøg og truet med, at jeg ikke vil se ham eller hans familie igen. Det er ret voldsomt synes jeg selv. 

Jeg ser frem til at høre fra jer. 

Mvh G

Hej G

Tusind tak for dit spørgsmål.

Jeg synes, at det er nogle voldsomme humørsvingninger og tanker, du beskriver. Du skal have noget hjælp.

Jeg kender dig jo ikke. Er der sket en pludselig forandring af dit humør, eller har du altid haft et voldsomt temperament? Gad vide, hvordan du havde det, da du fik dit første barn? Har du haft perioder i dit liv, hvor du har været deprimeret? Har du været udsat for andre belastninger? Din mand lyder umiddelbart som om, han bakker dig op og forstår dig, men får du den støtte og aflastning, som du har brug for?

Du spørger, om du kan have en fødselspsykose og det kan du måske godt, men jeg tror mere, at du kunne være ramt af en fødselsdepression.

Kan man have en fødselsdepression i graviditeten?

Normal tænker vi, at en fødselsdepression er en reaktion på fødslen og på at have fået et barn, Men en fødselsdepression kan bryde ud både under graviditeten og efter barnets fødsel – og kan ramme både kvinder og mænd.

Typiske tegn på en fødselsdepression er:

·         Humørsvingninger

·         Øget eller nedsat appetit

·         Tendens til gråd

·         Vanskeligheder ved at sove (selv om man har mulighed for det) ’

·         Frygt for at gøre skade på sit barn

·         Stor tvivl på egne evner som mor eller far

·         Gentagne tanker om døden, måske tanker om selvmord

Cirka hver tiende gravid bliver ramt af en fødselsdepression. En fødselspsykose er mere sjælden. Fødselspsykosen begynder næsten altid en uge efter fødslen. Symptomerne er manglende søvn. Man bliver mere og mere aktiv og får maniske symptomer, man kan svinge fra euforisk lykke til at blive dybt deprimeret. Man kan have hørehallucinationer og føle sig forfulgt og overvåget. Det er en meget alvor tilstand, som kræver indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Ofte hjælper det på humøret at tale med nogle om, hvordan man har det

Det er godt, at du har skrevet herind. Det er rigtig synd for dig, at du føler dig som et dårligt menneske og som den værste mor. Det er du ikke, men du skal have noget hjælp. Du skal ikke være den perfekte mor hele tiden, men du skal være god nok det meste af tiden. Din store søn kan godt klare, at du er uligevægtig og ikke kan styre dit temperament en gang imellem. For at undgå at han bliver utryg, er det en god at sige undskyld til ham, når du igen har fået det godt. Sig til ham, at din vrede ikke handlede om ham, men om dig. Jeg er mere bekymret for dit ufødte barn. Dit ufødte barn mærker, at din krop er stresset og bliver måske påvirket af det. Jeg tænker også, at din mand og din familie må være uforstående overfor, hvad der sker med dig og bliver bekymret.

Jeg synes, at du skal kontakte din egen læge og fortælle, hvordan du har det. Fortæl om dit voldsomme temperament, vrede, gråd og dine ”paranoide” tanker om, hvad andre tænker om dig samt din egen opfattelse af dig selv som mor. Lægen kan vurdere, om du kan have en fødselsdepression og måske tilbyde eller henvise dig til noget samtaleterapi.

Ofte hjælper det på humøret at tale med nogen om, hvordan man har det. Nogle gange kan det dog også være nødvendigt med noget antidepressiv medicin. Din læge må vurdere om det kan være nødvendigt for dig.

Aflastning af praktiske gøremål kan hjælpe

Det er vigtig, at du får noget hjælp, så forholdet og relationen til dit ufødte barn ikke belastes. Begge dine børn har brug for en mor, som for det meste er glad. Heldigvis er I to forældre, så når du er ked af det, kan din mand tage over og stå for den nære kontakt til jeres søn og til den lille ny, når den er født. Du kan også have brug for aflastning i hverdagen af praktiske gøremål som indkøb, madlavning, rengøring og vasketøj.

Desuden vil jeg anbefale dig at tale med din jordemoder og din sundhedsplejerske om, hvordan du har det. Måske har de nogle tilbud til dig eller kan give dig en ekstra samtale eller besøg.

Kære G – det var, hvad jeg kom til at tænke, da jeg læste dit brev. Det kan være, at du synes at jeg rammer helt forkert, men jeg oplever bare en gang imellem en kvinder, som har haft en ikke-opdaget og dermed ubehandlet fødselsdepression, hvilket er synd både for mor og barn.

De allerbedste hilsner

Jane Lyngs, Sundhedsplejerske