Din søgning gav:

 

Forskellige soverutiner hos mor og far - hvad gør jeg?

Spørgsmål

24. juni 2011

Kære Charlotte

Min kæreste har en datter på 3 år, som vi har hver anden uge.

Vi har rigtig mange problemer med at få hende til at sove om aftenen. Vi putter hende kl. 19.30, men hun sover først efter kl. 22 hver eneste aften. Hun har i et stykke tid været meget pylret og der er mange kampe for at få
hende til at sove.

Hun har astma, men dette er ikke altid i udbrud, så vil ikke sige det er
det, der er problemet.

Vi har mange samarbejdsvanskeligheder med hendes mor, som bla. ikke vil samarbejde med at få en soverutine. Hun fortæller os, at hun sagtens kan få hende til at sove kl. 19, men der er ikke nogle af os, der tror på
dette, da hun gang på gang lyver for os. Hvorfor skulle hun kunne få
hende til at sove så tidligt, når vi har så mange problemer.

Moren har tidligere siddet og vugget hende i søvn, men da vi venter en
lille ny, og da vi syntes det ikke er i orden af en alder af 3 år, har vi
sagt fra.

Har du en ide til hvad der kan være galt? Eller har du nogle forslag
til hvad vi kan prøve at gøre.

På forhånd tak.

Svar

Kære kommende mor

Tillykke med din graviditet. Det sætter mange tanker i gang at skulle være mor, og mange får behov for at lave forandringer, så hverdagen bliver lettere.

Dit spørgsmål går på, at din kærestes datter på 3 år bliver puttet klokken 19.30 og ikke sover før klokken 22. Jeg kan godt se, at i de uger hvor hun er hos jer, går det meste af jeres aften derfor med at prøve at få hende til at sove. 

3-årig i klemme
Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af en 3 årig pige, der er i klemme mellem mor og far, der bøvler med deres forældresamarbejde. Når forældre ikke er enige i de overordnede områder omkring barnets liv, for eksempel søvn, så kan barnet blive forvirret og uroligt. Du bruger ordet ”pylret”.

Din kærestes datter mærker og reagerer på, at hendes forældre ikke har tillid til hinanden og kæmper med at få aftaler om deres forældreskab på plads. Hun kan også blive forvirret, hvis der er meget stor forskel på de krav og forventninger, der er hos mor, og de der er hos far. Børn finder for det meste ud af hvordan reglerne er de forskellige steder, men bruger også meget energi på at holde styr på det hele.

Derudover kan søvnmangel bevirke, at hun ikke fungerer optimalt i hverdagen og nemt bliver pylret. Astma kan give problemer med søvnen, men jeg formoder, at hun er i behandling.

Opfordring til at samarbejde
Hvis jeg skal give din kæreste et godt råd, vil jeg anbefale, at han kontakter sin tidligere kæreste og forsøger at få nogle basale aftaler omkring deres fælles datter på plads. Aftalerne bør også omfatte hvordan tonen mellem forældrene er, når hun er til stede, herunder også hvordan de omtaler hinanden. Derudover er det en god ide, at de ser på deres datters hverdag, om der er mange skift, og hvordan hun trives generelt. Måske er der behov for nogle justeringer.

Hvor kan man hente hjælp?
Det kan være en fordel at få hjælp udefra til at styrke forældresamarbejdet, så en tredje udenforstående person er med i processen. Det kan være en pædagog fra børnehaven eller en tidligere sundhedsplejerske, det er vigtigt at begge forældre har tillid til vedkommende.

Mange kommuner har tilbud om åben, anonym rådgivning, hvor der er mulighed for et antal samtaler med en professionel. Det kan I undersøge på jeres kommunes hjemmeside.

Jeg vil anbefale et lille hæfte fra Børns Vilkår der hedder:
Skilsmissefamilien - gode råd og redskaber til forældre. Den kan lånes på biblioteket (står under 30.1752)

Din rolle som stedforælder
Som du nok kan fornemme i mit svar, mener jeg, at din kærestes datter og hendes trivsel, er og bliver din kærestes og hendes mors hovedansvar. Det er derfor dem, der skal på banen og arbejde på en løsning, så det bliver nemmere for hende at ”give slip” om aftenen og falde i søvn.

Som stedforælder har du mulighed for at danne et godt og vigtigt venskab med din kærestes datter, der kan få stor betydning for hende op gennem barndommen.

I forbindelse med, at hun skal være storesøster vil jeg anbefale, at du taler med din kæreste om, hvordan I tackler den nye omvæltning i hendes liv, men det er jo en helt anden snak.

Det blev et langt svar, håber der er noget, I kan bruge.
Held & lykke med det hele!

Mange hilsner
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske

Læs flere besvarelser af Charlottte Munch

Læs mere om børn og søvn


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
27/4Walk in closetNovember 2004
15/4Re: Flyttetips & - tricks ønskesJuli 2004
9/4Intet problem hos osJuli 2008
5/4Luksus i min hverdagNovember 2004
4/4BarnedåbsgaverJuli 2004
21/3Et alterntiv til enJanuar 2009
19/3Det kender jeg alt til. harJuni 2008
2/3Kære Fuglemor Jeg er sikkerSeptember 2018
27/2Fætre kusiner og at færdes sammen med mosters...September 2018
27/2Kusiner og fætre og det at færdes sammen September 2019
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
24/5Findes der haveudstyr til børn? Livet med børn
20/5Ingen mands land Graviditet
18/5Penge til at holde sommerferie med mine børnLivet med børn
15/5Mulighed for at supplere økonomien?Ordet er frit
12/5Haha, ups den hedder vist "såLivet med børn
12/5Min søster har kun haft godeLivet med børn
11/5Mis med de blå øjne har altidLivet med børn
10/5Skal jeg have en særlig seng til mine børn?Livet med børn
9/5Synes da det er en godLivet med børn
8/5Gode godnathistorier?Livet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Foto: iStock.com
Min datter leger med sin egen afføring
Sundhedsplejerske HejJeg er far til en datter på 2 år, som har fundet ud af, at hun kan ...
Foto: iStock.com
Leger jeg for vildt med min lille datter?
Sundhedsplejerske Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Kan man skade barnet ved sammenbøjning
  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!

Annonce