Din søgning gav:

 

Jeg er bange for en indbretning

Spørgsmål

Hej Gitte

Efter min papdatter på 11 år sagde, at min mand og jeg skældte hende og min 4-årige søn meget ud, har jeg været rigtig bekymret. Min søn hørte det nemlig, og han begyndte efter et par uger at snakke om, at jeg skælder ham ud, og at jeg slår ham. Første gang, jeg finder ud af det, er, da jeg henter ham i børnehaven. Her fortæller en pædagog, at min søn har sagt, at jeg skælder ham ud hele tiden, og at jeg slår ham. Da fortæller pædagogen, at hun normalt skal lave en indberetning, men at hun vil undlade at gøre det den her ene gang, fordi den måde, han sagde det på, lød mærkelig.

Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg aldrig har og aldrig vil slå mit barn. Jeg har prøvet at snakke med min søn om episoden og om, hvorfor han sagde det. Til det svarer han, at han ikke ved, hvorfor han sagde det, og at jeg ikke slår ham, og at han elsker mig. Han stiller også spørgsmålstegn ved, om han stadig må bo hos mig.

Dagen efter afleverer jeg ham, og da er min søn rigtig ked af det. Han siger “Man må ikke sige dumme mor og at mor slår mig, for hvis jeg siger det, så må jeg ikke bo ved mor mere”.

De efterfølgende dage hører jeg ikke noget fra pædagogerne, så jeg antager, at han er stoppet med at sige, at jeg skælder ud og slår ham. Men ugen efter får jeg så af vide, at han har sagt det samme igen, og at hvis det sker igen, så vil børnehaven lave en indberetning.

Jeg tager en snak med min søn om det igen, hvor han bryder ud i gråd og siger “Nej, jeg sagde til dem, at mor ikke har slået mig”.

Nu har min søn fået alt det her ind i hovedet, og han kan ikke lade være med at snakke om det. Han vil kun sove ved mig og er bange for, at han ikke må være ved mig, hvis de laver en indberetning. Som mor er jeg bange for, at jeg får en indberetning på min søn for noget, som ikke er sandt, og noget han ikke ved, hvorfor han sagde.  Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op.

Jeg har prøvet at forklare min søn, at det er alvorligt at sige sådan noget, og at man ikke må sige sådan noget for sjov.

Nu føler jeg mig dømt som mor, når jeg afleverer ham i børnehaven. Jeg har slet ikke lyst til at sende ham afsted i børnehave.

Jeg håber, at du kan hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre i den her situation.

Mvh. S

Svar

Kære S

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan høre på dit brev, at du er meget bekymret for, hvad der kan ske, hvis børnehaven foretager en indberetning – og det tænker jeg er helt naturligt. Jeg vil dog minde dig om, at en indberetning jo ikke handler om at hænge nogen ud eller straffe nogen, men om at passe på børnene. Hvis der ikke er noget at komme efter, er der således ikke noget at være bekymret for. Det er selvfølgelig ikke rart at blive indberettet til kommunen, men jeg tænker, at det er vigtigt at holde for øje, at det er barnets ve og vel, der er i fokus.

Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at du er gået i panik. Det kan være, at du går rundt med en frygt for, at du ikke er en god nok mor og derfor føler dig så ramt. Det tror jeg, at de fleste kan genkende. Det er menneskeligt, men det er samtidig vigtigt, at vi hurtigt kan fjerne fokus fra den dårlige samvittighed, for den kan vores børn ikke bruge til noget som helst.

Lyt til børnene

I stedet for at fokusere på, hvorvidt børnehaver foretager en indberetning eller ej, vil jeg opfordre dig til at lytte til det både din papdatter og søn fortæller dig med deres ord og handlinger. Din papdatter har sagt, at hun føler, at hun bliver skældt meget ud. På den måde fortæller hun jer, at hun ikke har det rart i familien. Det er hårdt at blive skældt ud, og jeg har hørt flere børn beskrive skæld ud som om, de voksne slår med ord. Når din søn siger, at han bliver slået, er det derfor vigtigt at tage det alvorligt og ikke blot affeje det med, at I ikke slår ham. Det kan godt være, at I ikke slår ham fysisk, men i stedet for at afvise det, han siger, så lyt i stedet og spørg ”hvad mener du egentlig med det?”. Mit primære råd til dig vil være at lytte og vende blikket indad. Tag ansvar for den dårlige stemning/skæld ud. Det er aldrig børnenes ansvar, ligegyldigt hvor umuligt de end måtte opføre sig. Hvis du tænker, at I kunne have brug for hjælp til at ændre nogle skældud-mønstre, så kan du både finde private tilbud, der hjælper forældre med at skælde mindre ud, eller du kan henvende dig i din kommune og tale med en familiebehandler. Det er ikke farligt – det er et udtryk for, at man er en god forælder, at man gerne vil arbejde med sin egen forælderrolle.

Del din bekymringer med voksne – ikke med børnene

Når jeg læser dit brev skærer det lidt i hjertet, at din søn er blevet bange for, at han ikke kan blive boende hjemme pga. en eventuel indberetning. Du skriver bl.a. ”Nu har min søn fået alt det her ind i hovedet, og han kan ikke lade være med at snakke om det. Han vil kun sove ved mig og er bange for, at han ikke må være ved mig, hvis de laver en indberetning.” Jeg kan godt forstå, at han har det svært, for det er sørme et stort ansvar, han har fået på sine alt for små skuldre. Det er jo ikke ham selv, der har fået alt det ind i hovedet, men noget du og I måske er kommet til at proppe derind – måske i panisk angst? Under alle omstændigheder er det noget rod. Jeg synes, du skal fortælle ham, at du passer godt på ham, og at det gør børnehaven også. At du har taget fejl og troet, at en indberetning var farlig, men det har du fundet ud af, at det er det slet ikke. Det er bare endnu flere voksne, der passer på ham. Lad være med at sige til ham, at han ikke må tale om det. Det fylder blot mere på den måde. Hvis jeg skriver til dig nu, at du ikke må tænke på en appelsin, tænker du straks på en appelsin. Når han taler om det, så vær rolig og nysgerrig og tag vare om det. Sørg for at skabe eventuelle nødvendige ændringer – Og del dine bekymringer med andre voksne. Ikke med børnene. De skal mærke, at du kan passe på dig selv og dem.

Jeg ønsker jer alt det bedste

 

Mange venlige hilsner

Gitte, Familierådgiver


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
24/11Pålæg 6 +Maj 2018
24/11Pålæg 6 +November 2018
15/11Pigen er nu 14 år, daAugust 2003
2/11Hvor gammel er din pige? HvisAugust 2003
28/10Tag fri med lidt gamingAugust 2003
28/10Eller fortæl dem en jokeAugust 2003
28/10Prøv at give dem en bamseAugust 2003
26/10Børn med ADHD og cannabisolieApril 2003
19/10Re: Re: Re: Re: Re: Idéer til dåbsgave?Juli 2004
18/10Alt Om Børn | Rasmus Klump sengetøjMarts 2006
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
10/12EfterfødselstræningOrdet er frit
8/12Hvad er en fair pris for en hundeforsikring?Ordet er frit
8/12Uheldig oplevelse på flyrejse - skal jeg søge...Ordet er frit
8/12Nyt NaturBingo DomæneLivet med børn
5/12Kendte engang en mand der hedNavne
5/12Når man er tvangsindlæg tilNavne
5/12Tænker også at I har det heleOrdet er frit
30/11Man går nok aldirg helt gal iLivet med børn
29/11PuslebordLivet med børn
29/11Vi har...Ordet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Forkælet dreng
Sundhedsplejerske HejJeg er faster til en dejligt dreng på fem år, som til tider bliver ...
Jeg er bange for en indbretning
Familierådgiver Hej GitteEfter min papdatter på 11 år sagde, at min mand og jeg skældt...
Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce