Vokseværk: 8 ting du skal vide

iStock.com

Navnet vokseværk kan kan virke lidt misvisende, da man faktisk ikke kender den præcise årsag til vokseværk. Der er blandt andet ikke fundet en sammenhæng mellem vokseværk og kroppens vækst.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 4. november 2019

Den mest almindelige årsag til smerter i benene hos børn mellem 3 og 12 år er vokseværk. Det er helt ufarligt, men kan være virkelig ubehageligt for barnet. 

Her har vi samlet 8 ting, du bør vide om vokseværk

  1. Vokseværk er ofteste smerter i lår eller lægge.

  2. Vokseværk kommer ofte om eftermiddagen, aftenen og om natten.

  3. Vokseværk varer normalt mellem 30 minutter og én time.

  4. Det nytter normalt ikke at give barnet smertelindrende medicin mod smerterne, da de ofte vil være væk, før medicinen virker.

  5. Man kan forsøge at lindre smerterne med blid massage, udstrækningsøvelser eller varmedunk.

  6. Vokseværk er ganske ufarligt.

  7. Der er ikke fundet en sammenhæng mellem vokseværk og kroppens vækst. Derfor kan navnet vokseværk virke lidt misvisende.
  8. Der er ingen sammenhæng mellem vokseværk og sygdomme senere i livet. 

Hvis barnet har hævede led, halter eller fortsat har smerter om morgenen, er det tegn på noget andet end vokseværk.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Netdoktors artikel om vokseværk