Vi vil ha’ et barn – hvad skal vi gøre?

Ønsker man sig et barn, er der ikke andet for, end at væbne sig med tålmodighed og et aktivt sexliv. At stå på hovedet, spare sæd op, og hvad der ellers findes af husråd, gør ingen forskel. ‘Kalendermetoden’ og ‘temperaturmetoden’ kan dog være en hjælp for nogle par.

Af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler, 25.09.2006

Vi vil ha´et barn – hvad skal vi gøre?

Det burde være den naturligste sag af verden at få et barn. Livets mening og forudsætning. Og ved ubeskyttet samleje 2-3 gange om ugen bliver da også mere end 8 ud af 10 par gravide, inden der er gået et år. Og af de sidste bliver yderligere halvdelen gravide i det kommende år. Der er ingen grund til at regne, tælle på fingre, kikke på slim i skeden, at have samleje på dato og tid, spare sæd op eller stå på hovedet bagefter. Raske kvinder og mænd bliver gravide.

Chancen for at blive gravid inden for en måned er hver måned omkring 20-25 %, men det betyder selvfølgelig ikke, at den er ”hjemme”, når der er gået 4-5 måneder.

Chancen for at blive gravid afhænger også af kvindens alder. Chancen for at blive gravid er størst for kvinder fra teenageårene til slutningen af tyverne. I slutningen af trediverne er chancen kun halvt så stor.

Vi er forvænte

Vi er imidlertid forvænte. Efter måske 10 års ubekymret sexliv med sikker prævention må det være en lige så sikker menneskeret at få barn netop på det tidspunkt, der passer ind i livets øvrige planlægning. Det skal være her og nu. Ellers må der være noget galt!

Nej – det er der sikkert ikke. Glem alt om udredning, undersøgelser og behandling for barnløshed, til der er gået et par år – med mindre der er en helt åbenlys forklaring eller forhindring.

Tålmodighed betaler sig

Tålmodighed – er altså det bedste middel – men nok det vanskeligste at praktisere, hvis man så brændende ønsker at blive gravid. Det gælder nemlig om at leve livet med så få tanker om det at ville være gravid, som overhovedet muligt. Dagligdag så vel som fest, fritid og ferie skal leves helt uafhængigt af dit ønske. Hvis du først begynder at indrette hele tilværelsen efter dit ønske, vil skuffelserne garanteret blive overvældende og overskygge et ellers godt og kærligt samliv. Lysten – og ikke pligten – skal drive værket – især når det drejer sig om at blive gravid.

To metoder til beregning af ægløsning

Når dette er sagt, vil jeg alligevel for de videbegærlige og nysgerrige gerne beskrive et par metoder, som kan hjælpe med til at bestemme tidspunktet for ægløsningen – som jo er forudsætningen for, at du kan blive gravid.

Metoderne er ellers ”opfundet” med det modsatte formål for øje: at undgå at blive gravid ved såkaldt ”naturlig prævention”. Man forsøger at beregne og forudsige de såkaldt ”sikre perioder”

Så hvis man ved, hvordan man skal forholde sig for ikke at blive gravid, kunne man jo prøve at gøre det modsatte, hvis man gerne vil være gravid! Altså at forsøge at beregne de såkaldt ”usikre perioder”.

Det lyder som sund fornuft – men helt så enkelt er det ikke. Usikkerheden på beregningerne er stor, fordi naturen ofte går sine egne veje. Det har mange, som har brugt metoderne som prævention, bittert måttet sande. Og besværligt er det også. Men hvis du – trods alle disse forbehold – alligevel vil prøve, så kik her og se hvordan!

De to metoder er henholdsvis kalendermetoden og temperaturmetoden. Ved begge metoder skal der holdes regnskab. Og så er de i øvrigt – når regnskabet gøres op – bedst til at fortælle, hvorfor det gik, som det gik. Når man går med et ønske om at blive gravid, er det ellers mere interessant at prøve at forudsige, hvordan det vil gå. Men det er som bekendt svært at spå såvel som at beregne fremtiden.

Sådan bruger du kalendermetoden

Kalendermetoden er den letteste at praktisere. Af udstyr kræver den blot en lommebog eller en kalender – og en blyant. Mange kvinder kender og bruger den i forvejen. De skriver ned, hvornår de har menstruation. Du kan nøjes med at skrive den første rigtige blødningsdag ned hver måned. Når du så omhyggeligt og tålmodigt har gjort det hver måned i 6 måneder, er du klar til at beregne tidspunktet for din ægløsning.

Beregn tidspunktet for din ægløsning

Kvinder har ægløsning 12-16 dage, før menstruationen begynder – og altså ikke, som mange fejlagtigt tror, ”midt i perioden” eller 14 dage efter menses.

I den korte version af kalendermetoden kan en kvinde med helt regelmæssige blødninger med 4 ugers interval beregne ægløsningen til 12-16 dage før forventet 1. blødningsdag.

Men skal du være mere nøjagtig, så tager du nu din kalender eller lommebog og tæller antallet af dage, der er mellem menstruationernes 1.dag. De fleste kvinder, som bløder regelmæssigt, har menses med 28 dages interval. Men det ”normale” kan strække sig fra 21 til 35 dages interval – og det er her, man skal spidse blyanten og være nøjagtig. Print eventuelt denne side ud, så du har opskriften foran dig.

Tag – eller lav – en kalender med ugedage og datoer. Start og slut din beregning ved 1. menstruationsdag. Så har du det interval, hvor din beregning af tidspunkt for din ægløsning – og beregning af dage, hvor chancen for at blive gravid er størst.

  • Fra korteste interval, for eksempel 27 dage, trækker du ALTID 18 dage. Så er vi nået til 9. dag i perioden.
  • Fra længste interval, for eksempel 31 dage – trækker du ALTID 11 dage. Så er vi nået til 20. dag i perioden.
  • Skriv 9. og 20. dag ind på din kalender. Så ved du, at mellem disse dage vil du få ægløsning. Og hvis I så er sammen, når lysten melder sig med 1-3 dages mellemrum, så er det sandsynligt, at I – i løbet af nogle måneder – rammer plet og har samleje lige ved ægløsningen. Det giver de bedste betingelser for, at ivrige sædlegemer og et forventningsfuldt æg møder hinanden

Sådan bruger du temperaturmetoden

En anden og lidt mere besværlig og tidsrøvende metode til bestemmelse af ægløsningstidspunktet er temperaturmetoden, som tidligere blev brugt en del ved udredning og behandling af barnløshed. Nu betragtes den mere som tidsfordriv, da der findes andre og mere sikre metoder til bestemmelse af ægløsningstidspunktet – ultralydsskanning for eksempel.

Men hvis du er nysgerrig, kan du klare din beregning hjemme ved sengen og få at vide, hvornår der har været ægløsning – nemlig dagen før. Så er det selvfølgelig lidt sent at stå på. Men bedre sent end aldrig. Chancen for at blive gravid holder sig formentlig hos nogle kvinder i op til tre dage efter ægløsningen.

Metoden går ud på, at du fastslår tidspunktet for ægløsningen ved, at du tager din temperatur hver morgen. Sagen er nemlig den, at temperaturen stiger nogle streger – op til en halv grad – i løbet af døgnet efter ægløsning. Ved på den måde at bestemme tidspunktet for ægløsning ved du, hvornår chancen for befrugtning var størst.

Mål dig frem til din ægløsning

Den såkaldte basaltemperatur måles hver morgen, straks du vågner, og før du står ud af sengen efter mindst fem timers uafbrudt hvile. Det er vigtigt, at temperaturen måles korrekt og med samme termometer hver dag. Så vidt muligt skal temperaturen måles nogenlunde på samme tid hver dag.

På din første rigtige menstruationsdag skal du skrive temperaturen ned eller – meget bedre for oversigten – så laver du hver måned et diagram, der rummer det antal dage, din cyklus varer. Her skriver du din basaltemperatur ind hver morgen. Den svinger lidt fra dag til dag, men når temperaturen er steget omkring fem streger og holder sig oppe, er ægløsning indtruffet.

Den nemmeste måde at vurdere temperaturkurven på er ved den såkaldte tre over seks regel. Så snart der er registreret tre på hinanden følgende temperaturer, der alle er over gennemsnittet af de sidste seks forudgående dages temperatur, kan man regne med, at ægløsningen er indtrådt. Fra tredjedagen efter ægløsningen vil ægget sandsynligvis ikke længere kunne befrugtes.

Når menstruationen kommer, falder temperaturen igen til samme niveau som i begyndelsen af sidste periode. Med mindre selvfølgelig, at din menstruation udebliver og temperaturen fortsat ligger højt – så er du formentlig gravid!

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan et diagram til en temperaturkurve kan udformes. Diagrammet skal rumme det antal dage som din cyklus varer, og dag 1 i skemaet skal svare til din første menstruationsdag.

Diagram til måling af din temperatur

 

Din temperatur                    
                     
38,0                    
37,9                    
37,8                    
37,7                    
37,6                    
37,5                    
37,4                    
37,3                    
37,2                    
37,1                    
37,0                    
36,9                    
36,8                    
36,7                    
36,6                    
36,5                    
36,4                    
36,3                    
36,2                    
36,1                    
36,0                    
 123456789101112131415161718osv.Dagene i din cyklus

Nysgerrighed og afslapning

Det er klart, at det par, der er tændt på tanken om at få et barn, er parate til at gøre en ekstra indsats for sagen, hvis det er muligt. Kalender- og temperaturmetoderne er en mulighed. Men når nysgerrigheden er stillet, og tidspunktet for den månedlige ægløsning er beregnet med den usikkerhed, metoderne indeholder, så er tiden atter inde til at fortsætte et afslappet sexliv. For det er naturen og ikke kalenderen og termometret, der bestemmer farten.



Tilbage til ‘Snart gravid’