Undlad at blande jer i, hvordan I hver især holder jul med børnene

Hvordan holder man jul, når man har skilsmissebørn? Hvad stiller man op, hvis man ikke selv har børnene i julen? Og hvordan håndterer man bedsteforældrene, som heller ikke forstår det nye familiesystem i denne ‘søde juletid’?

Af Charlotte Berg, skilsmissecoach, 11.11.2013

Skilsmissecoach, Charlotte Berg, giver dig 10 gode råd til at komme så godt som muligt gennem julen som skilsmisseforælder. Se alle rådene her.

8) Undlad at blande jer i, hvordan I hver især holder jul med børnene
Ligesom i resten af skilsmissesamarbejdet om jeres fælles børn gælder der en regel om at stole på hinandens ‘evne’ og rolle som forælder. Den regel gælder også i julen.

Det skal forstås på den måde, at hvis far vælger at rejse væk med børnene henover julen, så nytter det ikke, at mor blander sig i, at ‘børnene da helst vil have traditionel jul med and, flæskesteg og juletræ’. Det er far, som bestemmer, hvordan julen foregår hos ham. Og det er mor, der udelukkende bestemmer, hvordan julen foregår hos hende. Og børnene har bedst af, at begge forældre støtter op om hinandens måde at gøre tingene på.