Din søgning gav:

 

Sund mad til små børn

Når dit barn er et år gammelt, kan det spise det samme som resten af familien, men hvor mange måltider skal barnet spise? Og hvordan sikrer man, at barnet får sund og varieret kost? Det kan du læse mere om her.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:

Sund mad til små børn

Når barnet er et år gammelt, har det længe naturligt deltaget i familiens måltider. Babymad med tynd grød og blendet mos er for længst fortid. Selvom de fleste børn tygger rigtig godt ved 1-års-alderen, skal maden dog fortsat være skåret ud og kødet findelt, så barnet ikke får det i den gale hals. Men alle i familien kan spise den samme mad. Hvis familiens mad er sund, varieret og består af mange måltider om dagen, og barnet er god til at spise, er det dækket ind med næringsstoffer, som får det til at vokse og trives godt.

Dagens mange måltider

Små børn har en lille mavesæk, der ikke kan rumme så meget af gangen. Maden, som kommer ned i mavesækken, bør derfor være rig på næringsstoffer. Et godt mættende måltid kan typisk holde 2 til 2 ½ time, inden barnet bliver sultent og igen har brug for mad. Fra barnet vågner om morgenen, til det om aftenen bliver lagt i seng, har det brug for tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. I øvrigt gælder det også for større børn og alle voksne.

Når maden fordeles over mange måltider, giver det ikke blot mæthed og bedre trivsel, men gør det også lettere at få dækket behovet for de mange forskellige næringsstoffer, barnet har brug for.

Dagens mange måltider består af et morgenmåltid, et måltid om formiddagen, et frokostmåltid, et eftermiddagsmåltid, et sent eftermiddagsmåltid og aftensmaden. At sove på sulten mave er ikke nemt. Derfor kan et måltid før sengetid evt. også komme på tale, hvis appetitten ikke har været stor til aftensmaden eller afstanden mellem aftensmad og sengetid er stor. Et føraftensmåltid - bestående af for eksempel lidt grøntsager - kan ligeledes være en god idé når sulten under madlavningen melder sig.

Varieret mad

Udover at barnet har brug for mange måltider på en dag, har det også brug for varieret mad – det vil sige mange forskellige slags madvarer. Alle de vitaminer, mineraler, kostfibre, energigivende stoffer samt andre stoffer vi har brug for findes i vores madvarer, men i forskellige mængder fra madvare til madvare. Det er derfor det er vigtigt at spise varieret. Det er ikke nødvendigt at få alle næringsstoffer hver dag, men over en periode - for eksempel en uge - er det vigtigt at have spist mange forskellige madvarer.

Hvad er varieret mad?

Varieret mad kan opdeles i fire grupper, der i alt består af 13 typer madvarer.

  • brød, gryn, ris, kartofler, pasta
  • frugt, grønsager
  • kød, fisk, æg, mælk, ost
  • fedtstof

De 13 typer madvarer består igen hver af mange forskellige madvarer. Der er forskellige korn, forskellige frugter og grøntsager, forskellige fisk og forskellige typer kød og fedtstoffer. Maden er først varieret, når man spiser af alle fire grupper og skifter mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe.

Barnets mad er altså først varieret når barnet spiser:

  • forskellige slags frugter og grønsager
  • mange typer kød og både magre og fede fisk (men ikke rovfisk og tun fra dåse)
  • mange forskellige brødtyper og gryn
  • og der veksles mellem smør og forskellige planteolier

Det er ikke svært at leve op til anbefalingerne og sikre, at barnet får de næringsstoffer, som det har behov for. Det kan man gøre ved at lade madvarer fra gruppe 1 (korn, kartofler) plus madvarer fra gruppe 2 (frugt, grønt) indgå i alle af dagens 5-6 måltider. Det vil sige, at gruppe 1 og 2 begge er at finde i alle måltider. Madvarer fra gruppe 3 (kød, fisk, æg, ost) er der mængdemæssigt mindre behov for. De kan derfor indgå i hovedmåltiderne, som de i øvrigt også typisk gør. Fedtstofferne fra gruppe 4 kan vi heller ikke undvære. For at være dækket behøver vi kun lidt fedtstof og helst vegetabilsk - det vil sige plantemargariner og planteolier. Fra barnet er et år behøver det ikke længere at få en ekstra teskefuld fedtstof i maden. Barnet er nu dækket ind med energi igennem familiens mad og via mælkeprodukter af letmælkstypen.

Tilbage er nu forholdet mellem de forskellige madvarer, hvor meget bør vi spise fra hver gruppe for at maden er sund? Her kan tallerkenmodellen være en hjælp.

Tallerkenmodellen

Tallerkenmodellen er en god hjælp til for eksempel at tænke over fordelingen af kød, grøntsager og kartofler på barnets tallerken. I de rette mængder får barnet derved sund mad.

På tallerkenen bør cirka 1/5 være kød, fisk, æg og ost. 2/5 grøntsager og frugt og 2/5 brød, kartofler, ris og pasta. Til eksempel bør barnet spise dobbelt så mange kartofler og dobbelt så mange grøntsager som kød.

Det gør ikke noget, at mængden af brød, kartofler, ris og pasta nogle dage er større eller mindre end grønt- og frugtmængden. Mængden af kød, fisk, æg eller ost på tallerkenen bør til gengæld være mere konstant, da det kan være sværere at holde balancen i måltiderne, hvis der i længere tid spises mere kød i stedet for grøntsager og kartofler. Det er også en god ide at være opmærksom på at få frugt ved siden af – for eksempel som dessert. Frugt spiser vi typisk til mellemmåltider, men frugten er også en vigtig del i tallerkenmodellen.

Tallerkenmodellen kan bruges både til barnets frokost og aftensmåltid. Til frokost bruges den således: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt så meget frugt/grønt, som du bruger kød/fisk/æg/fedtstof tilsammen.

Som hjælp til at beholde normalvægten bør tallerkenmodellen anvendes af både børn og voksne livet igennem.

Små børn og mellemmåltider

Det er især ved hovedmåltiderne: morgenmad, frokost og aftensmad, at vi spiser det meste af dagens mad. Men for små børn med en lille mavesæk udgør mellemmåltiderne også en stor del af den samlede mængde mad og dermed næringsstoffer. Mellemmåltidernes funktion er ikke bare at stille sulten mellem to hovedmåltider, men skal også ses som et supplement til hovedmåltiderne, da de kan bidrage med den mad, som mangler, eller der skal til for at dagens samlede måltider bliver varieret. Eksempelvis hvis barnet får grød eller grøntsagssuppe til frokost - altså en frokost hvor gruppe 3 ikke er med - kan det næste mellemmåltid være brød med fiskepålæg plus frugt og/eller grønt.

Drikkevarer til børn over et år

Når barnet er fyldt et år spiller mælk ikke helt så stor en rolle, fordi barnet nu også får mange andre madvarer. Fra da af bør den samlede mælkemængde, det vil sige drikkemælk og surmælksprodukter ligge på minimum 3 ½ dl til maksimalt ½ liter om dagen. Minimum 3 ½ dl fordi mælkeprodukter bidrager med vigtige næringsstoffer i barnets mad og højst ½ liter, så mælken ikke optager plads for andet mad. 

Et et-årigt barn har ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en del af maden som tidligere. Modermælkserstatning skal nu udskiftes med letmælk som drikkemælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen. Derved får barnet tilstrækkeligt med energi, men heller ikke for meget fedt. Barnet behøver heller ikke længere få en ekstra teskefuld fedtstof i maden.

Vand fra den kolde hane er det bedste du kan tilbyde dit barn når det er tørstigt. Vand slukker tørsten perfekt. Det er nemt at lære små børn at koldt vand smager dejligt. Saft og juice kan ikke anbefales, da det let tager appetitten til den vigtige mad og øger risikoen for huller i tænderne.

Læs mere om dit barns mad, og find inspiration til sunde opskrifter i bogen Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad. 2015. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Denne artikel er baseret på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger til små børn.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


2 kommentarer

Gita2

23/06/10 - 20:06

Kommentaren er slettet af brugeren

Gita2

23/06/10 - 20:09

Kommentaren er slettet af brugeren

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/6Ferie i lande udenfor FN ville I turde det?September 2007
16/6Så er det den vi tager til!Januar 2016
15/6Kender ikke de andre, menJanuar 2016
8/6Odense eller Aalborg zoo?Januar 2016
27/5Børne-fødselsdagDecember 2009
27/4Walk in closetNovember 2004
15/4Re: Flyttetips & - tricks ønskesJuli 2004
9/4Intet problem hos osJuli 2008
5/4Luksus i min hverdagNovember 2004
4/4BarnedåbsgaverJuli 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
16/6Jeg tænker hellere være påOrdet er frit
16/6Prøv og lav et opslag i en afOrdet er frit
16/6Ja - har selv brugt den. GodeLivet med børn
16/6Tiden før børnINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Fædre kom frit frem
16/6Velgørenhedsprojekter i U-lande for børnOrdet er frit
16/6Hækle med børn hvilke mønstre? Ordet er frit
15/6Kender en der har et barn derNavne
15/6Curling"konfirmanter"Ordet er frit
15/6Hjælp, dreng eller pige!?Graviditet
15/6thick glass pipes Regularly current patternTvillinger
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Foto: iStock.com
Min datter leger med sin egen afføring
Sundhedsplejerske HejJeg er far til en datter på 2 år, som har fundet ud af, at hun kan ...
Foto: iStock.com
Leger jeg for vildt med min lille datter?
Sundhedsplejerske Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er...
Annonce