Din søgning gav:

 

Søvnproblemer under graviditeten

Mange oplever søvnproblemer i slutningen af graviditeten. Det er meget almindeligt og kan skyldes alt fra bekymringer og nervøsitet til rygsmerter, kramper i læggene og tissetrang. Heldigvis er der ofte noget, du kan gøre, for at afhjælpe søvnproblemerne til en vis grad.

Opdateret af:

Baseret på originaltekst af:

Hvorfor kan der være søvnbesvær?

I den sidste tredjedel af graviditeten oplever mange, at de har svært ved at sove. Det kan være problemer med at falde i søvn, at ligge ordentligt, rygsmerter eller forstyrrende drømme og mareridt. Efter at man har været træt og sovet mere, end man plejer i begyndelsen af graviditeten, sker der ofte et skift på grund af de mange fysiske forandringer, som bliver så udtalte den sidste tredjedel af graviditeten.

Der er mange ting, både fysiske og psykiske, der kan forstyrre din søvn. For eksempel:

  • Kramper i læggene.
  • Forpustethed og kraftig hjertebanken.
  • Tissetrang.
  • Et meget aktivt barn, der sparker og er ekspert i at sparke lige ned i blæren eller på en anden øm plet.
  • Besvær med at vende og dreje dig i sengen, fordi du fylder mere.
  • Rygsmerter over lænden
  • Halsbrand
  • Flere drømme end sædvanligt.
  • Mareridt, som du husker bedre end ellers.
  • Nervøsitet for fødslen.
  • Bekymring for barnet.

Det er helt normale forhold i en graviditet. Det går selvfølgelig over, når du har født. Du kan selv gøre en del for at få mere behagelige nætter.

Hvad kan du gøre?

Kramper i læggene

  • Hvis du har kramper i læggene, kan du presse fødderne fast mod sengegavlen.
  • Har sengen ikke sengegavl, er du nødt til at stå op af sengen og simpelthen bare stå på det ben, som du har krampe i.
  • Kalcium-mangel kan forværre lægkramper, så vær opmærksom på, om du får nok kalcium, for eksempel gennem mælkeprodukter.
  • B-vitamin kan også sommetider afhjælpe lægkramper.

Forpustethed og hjertebanken

Forpustethed eller hjertebanken, der opstår på grund af øget blodvolumen og øget arbejde for hjertet, kan formindskes ved, at du altid har en normal blodprocent. Hvis du har en lav blodprocent, skal hjertet arbejdet hårdere for at transportere ilt nok ud i kroppen.

  • Sørg for at få jern nok.
  • Du kan også sove med en ekstra pude under hovedet, og det letter hjertet at sove på siden, da du så undgår pres på de store vener tilbage til hjertet.

Natte-tisseri

Natte-tisseri bliver hyppigere, jo længere du er kommet hen i graviditeten. Det skyldes, at barnet vokser. Jo større det bliver, jo mere presser det ned mod blæren, som så ikke kan være så fyldt som ellers.

  • Du kan prøve at lade være med at drikke alt for sent på aftenen, det kan måske hjælpe lidt, men helt undgå natte-tisseri kan du nok ikke.
  • Det kan også være bedre at ligge på siden i stedet for på ryggen.
  • Hvis du får ondt eller svien, efter du har tisset, har du måske fået blærebetændelse. Så skal du tage en urinprøve med til lægen.

Problemer med at vende sig i sengen

Jo større du bliver, jo vanskeligere kan det være at vende og dreje sig i sengen. Hvis du har store problemer, kan du overveje at købe et vende-lagen. Det er et lagen, der ligger dobbelt hen over midten af din seng som et stik-lagen. Vende-lagenet har to blanke glatte sider, der vender ind mod hinanden. Når du vender dig, glider de to glatte sider mod hinanden og det letter drejningen en hel del.

Lænde-ryg-smerter

Hvis du har lænde-ryg-smerter, er det meget vigtigt, at du placerer dig godt i sengen. Det kræver, at du anskaffer nogle flere puder. Brug de ekstra puder til at ligge så aflastende som muligt. Hav en pude under maven, en mellem benene og en fast pude til at have bag ved ryggen som støtte. I det hele taget er det bedst at ligge på siden med bøjede knæ og ben, når du er gravid. På den måde undgår du, at barnet presser på de store vener, der fører blodet tilbage til hjertet igen. Det er også bedre for den nedre del af ryggen at ligge på siden.

Halsbrand

Halsbrand skyldes, at der kommer syrer fra mavesækken op i spiserøret, som derved bliver irriteret. Specielt for den gravide er, at lukkemekanismen på overgangen fra mavesæk til spiserør bliver svagere på grund af hormonpåvirkningen, dette, samt det øgede tryk fra den voksende mave , der trykker på mavesækken, gør, at mavesyrer presses op i spiserøret.

Du kan forebygge halsbrand  med at anvende en ekstra hovedpude om natten, således at hovedet ligger en smule højere og tilbageløbet fra mavesæk til spiserør mindskes. Har du mistanke om at visse fødevarer forværre sure opstød eller halsbrand, bør du undgå disse ligesom indtag af mad og drikke (dog ikke vand) bør undgås lige inden sengetid.

Der findes syreneutraliserende lægemidler, der også kan anvendes under graviditet. Tal med din læge om det.

Drømme og mareridt

Drømme og mareridt kan være forstyrrende under graviditeten, da mange kvinder pludselig kan huske mere af deres drømme. Selve det at være i en tilstand, der er så anderledes og omfattende som en graviditet er, skaber meget mere materiale for underbevidstheden at arbejde med end ellers. Det er ofte en hjælp, hvis du har nogen, du kan tale med dine drømme om. Det kan gøre dem mere forståelige og måske mindre skræmmende.

Frygt for selve fødslen

Hvis du er bange for fødslen og dens smerter, er det en god idé at gå på fødselsforberedelseskursus.

  • På fødselsforberedelseskurset får du både at vide, hvad det er, der skal ske, og du får lært nogle øvelser, som kan hjælpe dig under fødslen. Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål.
  • Det er også en god idé at tale med din jordemoder eller læge, hvis du er bange.

Næsten alle kvinder tænker i ny og næ på, om deres barn er normalt og kan frygte, at der er noget i vejen.

Jeg kan ikke sove, hvad gør jeg?

Det kan ske, at man bare ikke kan sove. Det er ikke farligt, så længe man ikke bliver helt udmattet. I stedet for at ligge og vende og dreje sig og ærgre sig den halve nat, er det meget bedre bare at stå op. Giv dig til at lave noget. Du kan for eksempel læse, høre musik, strikke, sy, gå på internettet og skrive breve. Psykisk er det meget mere tilfredsstillende at give sig til at lave noget, i stedet for at bruge kræfterne på at ærgre sig. Når du har lavet et eller andet, er det oftest også meget lettere at falde i søvn bagefter.

Endelig er der mange, der har glæde af at lave afslapningsøvelser eller høre beroligende musik. Hvis du bliver træt om dagen, så prøv om du ikke kan tage en lille lur. Det hjælper alt sammen. Det er en god idé at tale med din læge og jordemoder om problemet, så de kan hjælpe dig med at finde løsninger, der passer til dig. Husk at sovemedicin ikke må anvendes under graviditeten.

 

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
24/11Pålæg 6 +Maj 2018
24/11Pålæg 6 +November 2018
15/11Pigen er nu 14 år, daAugust 2003
2/11Hvor gammel er din pige? HvisAugust 2003
28/10Tag fri med lidt gamingAugust 2003
28/10Eller fortæl dem en jokeAugust 2003
28/10Prøv at give dem en bamseAugust 2003
26/10Børn med ADHD og cannabisolieApril 2003
19/10Re: Re: Re: Re: Re: Idéer til dåbsgave?Juli 2004
18/10Alt Om Børn | Rasmus Klump sengetøjMarts 2006
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Forkælet dreng
Sundhedsplejerske HejJeg er faster til en dejligt dreng på fem år, som til tider bliver ...
Jeg er bange for en indbretning
Familierådgiver Hej GitteEfter min papdatter på 11 år sagde, at min mand og jeg skældt...
Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...
Annonce