Sådan renser du dit barns hudafskrabning

De fleste børn får hudafskrabninger af og til. Men hvordan behandler man en hudafskrabning, og hvornår skal man søge lægehjælp? Vi guider dig, så du kan hjælpe dit barn, når uheldet er ude.

Af: Trine Gjerlevsen, Redaktionsassistent, 18. august 2020

Du kender helt sikkert scenariet. Det ene øjeblik leger børnene fredeligt udenfor, og det næste er idyllen afbrudt af gråd. Dit barn er faldet og har fået en hudafskrabning.

Hudafskrabninger er meget almindelig sårtype, som de fleste af os har oplevet flere gange i vores liv. Sårene opstår, når et eller flere af hudens lag skrabes af, og de vil ofte medføre en dunkende og brændende smerte i løbet af det første døgn. Der er ofte snavs og grus i hudafskrabninger, og den største risiko er derfor, at der kommer betændelse i såret.

Sådan behandler du dit barns hudafskrabning

Da hudafskrabninger typisk er mindre, overfladiske skader i huden, kan I nemt behandle dem på egen hånd derhjemme. I bør dog kontakte lægen, hvis der er tale om større hudafskrabninger, kraftig blødning, synlige sener og knogler eller tegn på infektion.

Sørg for at vaske dine hænder grundigt, før du behandler dit barns sår, så der ikke går betændelse i såret. Følg derefter følgende 4 trin.

  1. Stop blødningen: I kan hjælpe blødningen med at stoppe ved at presse en ren bandage eller klud mod såret samt ved at holde såret højt, indtil det stopper med at bløde.
  2. Rens såret: Vask såret grundigt med rindende vand eller isotonisk saltvand, som kan købes på apoteket. Sæt et plaster på såret, og hold såret rent, mens det heler. Skift plasteret dagligt, samt hvis der er sivet væske igennem forbindingen. De første par dage er det normalt, at såret væsker med klar vævsvæske. Hvis der derimod kommer rødme og gul eller hvid væske, er det tegn på infektion.
  3. Lad såret hele: Såret heler over cirka to uger afhængigt af størrelsen og dybden. Det kan give kløe, når såret heler, men det er vigtigt, at man undgår at klø i området, da det kan forsinke sårhelingen og give infektion. Sørg derfor også for, at dit barn ikke piller i såret.
  4. Observation: I dagene efter skaden skal du holde øje med, at der ikke opstår infektion i såret. Infektion viser sig ved smerte, rødme, hævelse og/eller varme i området omkring såret. Ved mistanke om infektion skal I kontakte lægen.

Hvornår skal I kontakte lægen?

Der er en række faktorer, som gør, at I bør kontakte lægen. Det gælder, hvis:

  • barnet ikke er stivkrampevaccineret indenfor de seneste 10 år.
  • såret er dybt eller snavset, og den sidste stivkrampevaccination blev givet for mere end 5 år siden. Her vil lægen som regel anbefales en ny dosis.
  • hudafskrabningen dækker større hudområder.
  • såret er dybt.
  • det bløder kraftigt.
  • der er synlige sener eller knogler.
  • der opstår tegn på infektion med smerte, rødme, hævelse eller varme.
  • der er fremmedlegemer (for eksempel sten, grus mm.), I ikke selv kan fjerne.
  • du er i tvivl og har brug for rådgivning.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Netdoktors artikel om hudafskrabninger