Reagensglasbehandling (IVF & ICSI)

Reagensglasbehandling udgør knap 5% af alle danske børn, der fødes i Danmark. Behandlingens formål er at stimulere ægdannelsen ved at give hormonbehandling.

Af Anders Nyboe Andersen, klinikchef, professor dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik, 22.01.2010

Hvad er reagensglasbehandling?
Omkring 4,5% af alle danske børn fødes i dag efter behandling med reagensglasteknik.

Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg (almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (mikroinsemination, ICSI). To til tre dage efter tilbagelægges et eller to befrugtede æg i livmoderen.

Hvem kan behandles med almindelig reagensglasbefrugtning (IVF)?
– Hvis barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel på grund af tidligere graviditet uden for livmoderen)
– Par med uforklarlig infertilitet som har forsøgt inseminationsbehandling (IUI-H) mindst tre gange.
– Par, der har forsøgt insemination med sæd fra en sæddonor seks gange uden at opnå graviditet. Hvis kvinden har forstyrrelser i ægløsningen, for eksempel PCO syndrom, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af ægmodningen og insemination uden graviditet.

Hvem kan behandles med mikroinsemination (ICSI)?
– Par, hvis barnløshed skyldes, at manden har en meget nedsat sædkvalitet.
– Par, der tidligere har forsøgt almindelig IVF behandling, hvor æggene ikke blev befrugtet.
– Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i urinblæren, eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udhente sæden direkte fra testiklerne.

Behandlingen trin for trin
Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række trin:
1. Hormonbehandling, som stimulerer æggestokken, så der udvikles flere modne æg på én gang.
2. Udtagning af æggene, som derefter anbringes i et varmeskab i laboratoriet.
3. Befrugtning af æggene i laboratoriet.
4. Dyrkning af æggene i to til tre dage.
5. Oplægning af et eller to befrugtede og delte æg (embryoner) i livmoderen.
6. Efterbehandling med det graviditetsbevarende hormon progesteron i form af stikpiller til skeden i 14 dage.

Hormonbehandlingen anvendes for, at der dannes flere æg. Behandlingen gives hyppigst enten efter den såkaldte ‘lange behandling’ eller den såkaldte ‘korte behandling’. I den ‘lange behandling’ anvendes først en forbehandling i to uger med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse. Dette kaldes nedregulering. Herefter stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka 10 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i maveskindet. I den ‘korte behandling’ starter hormonstimulationen på 2-3 menstruationsdag.

Før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende. Æggene tages ud med en nål, vejledt af ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem toppen af skeden. På ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne ægblærer, som suges tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring 8-10 æg per behandling. De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for nogle kan det være ubehageligt, selv om der er givet smertestillende medicin. Man er vågen under ægudtagningen.

Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt to eller tre dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et eller to pæne æg, som oplægges gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille plastik rør. Jo flere æg, der lægges op, jo større chance er der for graviditet. Hvis der oplægges to æg, er risikoen for tvillinger imidlertid omkring 25% af dem, der bliver gravide.

For hver påbegyndt behandling bliver cirka en tredjedel af kvinderne gravide. Af den tredjedel gennemfører cirka 85% graviditeten. To ud af tre par, der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det offentliges tilbud i Danmark, vil få et barn.

Bivirkninger og risici ved behandlingen
Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både manden og kvinden er forberedt på dette.

Hvis kvinden skal gennemgå den ‘lange behandling’ forbehandles med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (Nedregulering). Det kan give hovedpine og hedestigninger ligesom kvinder i overgangsårene oplever det.

Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i efterforløbet.

Der ses ingen permanent vægtøgning efter IVF, men der kan være en forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette skyldes væskeansamling, som forsvinder igen.

Omkring 1-2% udvikler imidlertid det, der kaldes overstimulation, som er mere alvorlig og kan kræve indlæggelse på hospitalet. Overstimulation forekommer efter ca. 1 ud af 100 behandlinger. Det viser sig i efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed i underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær.

Der er ingen kendte langtidsrisici ved hormonbehandling.


Tilbage til ‘Snart gravid’