Problemfri kosmetik til gravide og ammende

Som gravid eller ammende er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvilken slags kosmetik du bruger. Mange kosmetiske produkter indeholder nemlig stoffer, der kan overføres til dit barn, når du er gravid eller ammer.

Af Redaktionen, 18.01.2018

Cremer
Tør hud, ømme brystvorter eller skrækken for strækmærker kan gøre, at det føles nødvendigt at smøre sig ind i forskellige cremer. Men mange cremer indeholder stoffer, der kan være problematiske for dig og dit barn.

Du skal især tjekke indholdsdeklarationen for:

Make-up
Det kan godt lade sig gøre, at trække de trætte øjne op med mascara og eyeliner, der hverken skader dig eller dit barn. På Kemitaenk.dk kan du læse mere om problematisk kemi og se, hvor du skal være særligt opmærksom – både som gravid og mor.

Du kan også selv undersøge din make up.
Se i indholdsdeklarationen efter:

Information for Miljø og Sundhed har blandt andet testet et udvalg af pudder og foundation samt eyeliner og øjenskygge for alle de problematiske stoffer.

Selvbruner
En af sikreste og billigste måder at blive brun på er ved hjælp af selvbruner. Men også her skal du være opmærksom. Mange selvbrunere indeholder nemlig også stoffer, der er problematiske for dig og dit barn. Se mere på Miljøstyrelsen.

Naturcremer og økologi
Det lyder sundt, når kosmetikken er mærket med ordet natur eller økologi, men det er langt fra alle naturlige eller økologiske cremer, der er problemfrie. Mange af dem indeholder sundhedsskadelige stoffer som de ovennævnte problematiske stoffer.

Nogle af producenterne af disse produkter hævder ligeledes, at æteriske olier ikke er nær så allergifremkaldende som syntetisk fremstillede parfumer, men dette er der stadig stor uenighed om.

Vær opmærksom
Vi bruger rigtig meget kosmetik i dagligdagen. Cremer, shampoo, sæbe, læbepomade, hårfarve m.m. kan samlet set tilføre rigtig meget kemi til din krop og dit barn.

Vil du være helt sikker på at undgå problematiske stoffer, så vælg produkter, der er svanemærket.