Pleje til parforholdet

Hvad gør I for at forkæle parforholdet, så det ikke ender med at gå i hårdknude?

Af Redaktionen, 25.01.2010

Her er et uddrag af gode råd fra Alt om Børns erfarne mødre:

  • Voksensnak
    Tag så vidt muligt 30 minutters voksen-snak, lige så snart børnene er lagt. Tag fat på:
    Hvad har jeg været træt af?
    Hvad har jeg været ked af?
    Hvad kunne jeg godt tænke mig, der blev lavet lidt om på?
  • Elsk hinanden
    Bekræft hinanden. Fortæl hinanden, at I elsker hinanden. Forkæl hinanden med lækker mad, en gave eller en sød sms.
  • Handling frem for ord
    Snak ikke FOR meget, men prioritér også handling frem for kun ord.
  • Få barnet passet
    Tag i biffen og lad ungen/ungerne blive passet i 2-3 timer.
    Tag en dag om ugen, hvor I gør noget for hinanden: Tag i kurbad, på mandens yndlingsmuseum, på udflugt, tag en lang travetur i skoven hånd i hånd osv.
  • Jeres tid på dagen
    Sæt et bestemt tidspunkt om dagen, hvor I kun koncentrerer jer om hinanden.
  • Hjælp hinanden
    Aflast hinanden, og acceptér, at alting ikke behøver at være fordelt 50:50.
  • Lad alting flyde
    Gør ingenting, og dovn den totalt en hel eller halv søndag. Sluk telefonen, og lad være at tage tøj på, men rend rundt i pyjamas, og lad hele huset flyde af rod.
  • Arbejd hjemme – sammen
    Tag en hjemme-arbejdsdag sammen. UDEN ungerne. Der behøver jo ikke blive arbejdet hele tiden, vel…?
  • Sørg for søvn
    Prioriter ALTID først SØVN, om det så er det eneste, man når. Der er intet, der fungerer, hvis man har søvnunderskud. Sørg for at lade hinanden sove ud 3-5 dage om ugen, så må man skiftes til at tage børnene.