PKU (Føllings syge)

PKU er en medfødt sygdom, der, hvis den ikke behandles, kan give hjerneskade og epilepsi. I Danmark opdages sygdommen dog hurtigt, og barnet sættes på en særlig diæt. Her kan du læse mere om symptomer og behandling.

Af Torben Bjerregaard Larsen, læge, ph.d., 19.10.2004

Hvad er PKU?

PKU, der også hedder Føllings sygdom eller phenylketonuri, er én blandt mange sygdomme, som opstår som følge af defekter i nedbrydningsvejene for aminosyrer. Aminosyrer er de byggesten, der indgår i proteiner. Der fødes hvert år seks til syv børn med PKU (1 per 10-12.000 fødsler) i Danmark, men hyppigheden er meget forskellig fra land til land.

Sygdommen kan føre til svær hjerneskade og epilepsi, hvis den ikke bliver behandlet.

Hvorfor får man PKU? Læs mere om det på Netdoktor.dk