Nyfødte sanser

Af Alt om børns redaktion, 01.02.2010

Du skal tæt på – for dit barn ser kun helt tydeligt i en maksimal afstand af 20 centimeter. Alt andet længere væk bliver slørret. Dit barn vil foretrække at se på ansigter frem for legetøj eller andre ting. Dit barn vil også kunne genkende lyde – for eksempel din eller din partners stemme.

Det kan kende forskel på dybe og høje stemmer og vil blive meget tiltrukket af det højtliggende toneniveau, en forælder har for vane at tale til deres små børn i.

Dit barn har også en meget god lugtesans og kan genkende din lugt fra andre forældres lugt.

Den foretrækker det, der smager sødt – lige som modermælken også er sød.

Dit barn føler både varme og kulde. For eksempel hjælper denne fornemmelse for varme dit barn med at finde brystvorten, som er lidt varmere end det øvrige bryst.

Desuden elsker dit barn berøring og vil gerne stryges blidt over huden.