Din søgning gav:

 

Naturlig skøn - helt gratis!

Alle vil gerne se godt ud, og ofte tror vi, at cremer og sminke gør tricket. Men heldigvis er der mange andre måder at pleje og forskønne sig selv på. Læs her, hvordan du bliver skønnere - og gladere - uden at ridse dankortet.

Vi er ”på” meget af vores vågne tid. Både på job og i sociale relationer forsøger de fleste af os at gøre vores bedste for at pleje vores ydre og fremtræde så attraktive som muligt. Og det ses også tydeligt i de offentliggjorte tal fra brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler. I 2005 udgjorde det danske marked for skønhedsprodukter næsten 7 milliarder danske kroner. Vi valfarter også flittigt til fedtsugninger, brystoperationer og øjenlågsløft. Dansk Selskab for kosmetisk Plastikkirurgi anslår, at der årligt udføres 20.000 skønhedsoperationer. Ingen kender dog præcist væksten, fordi der ikke er indberetningspligt i private klinikker.

Men der bruges med andre ord rigtig mange penge på at købe skønhed i Danmark. Og det giver måske nogle lyst til at stoppe op og spørge sig selv: Er der en anden vej til skønhed? Ja det er der! For mange glemmer, at skønhed har mange udtryk – og rigtig mange af dem er gratis.

De fleste kender det populære udtryk ”Skønhed kommer indefra”. Den indre skønhed er ganske gratis og måske langt mere betydningsfuld, end vi lige tænker over. Men hvordan får vi vores indre skønhed ud over rampen til andre? Et af svarene kommer fra den svenske retoriker og journalist Eva Kihlström, der holder foredrag og workshops om karisma. Og hun mener, at alle kan få en bedre udstråling.

”Vi er alle karismatiske på tidspunkter af vores liv. Når vi er forelskede eller vældigt optagede af noget, så lyser vi. Mennesker, som har let ved at holde fast i de stærke følelser og i deres drømme, er ofte karismatiske,” siger Eva Kihlström.

 

Tiltrækkende positiv

Og når vi er karismatiske, er vi skønne: ”Der findes så mange smukke mennesker, som formidler engagement. Det er kedeligt, at vi bruger botox og retter rynker ud, for vi orienterer os fantastisk meget efter hinandens mimik,” siger Eva Kihlström.

For eksempel kan vi signalere åbenhed ved at løfte øjenbrynene, åbne munden og vende mundvigene opad. Det er en lille ting med en stor virkning, ligesom den universelle bevægelse. ”Jeg vil virkelig anbefale glæden som en genvej til karisma. Og det er jo hårdt arbejde at vælge at se det positive i alting, men det virker fantastisk tiltrækkende,” siger Eva Kihlström.

Så ifølge Eva Kihlström er der altså god grund til at arbejde med både udstråling, karisma og mimik som en del af de gratis glæder, der gør os skønne. Men også kropssproget kan man arbejde bevidst med.

 

Brug kropssproget

Ifølge psykoterapeut (MPF) og coach Winnie Haarløv udgør kropssproget 93 procent af vores kommunikation. Det kan du bruge aktivt. "En reception er et godt sted at øve sig. Stil dig hen til en gruppe, der står og snakker. Nik lidt, når der bliver talt, læn dig frem, smil og søg øjenkontakt. Sådan signalerer du, at du gerne vil være med i samtalen. Og når du får respons, virker det selvforstærkende,” siger Winnie Haarløv.

"For at få en god udstråling - og et inviterende kropssprog - må du stå ved dig selv – eller være ærlig i det, du udtrykker kropsligt. Med andre ord være dig selv. At være sig selv kan have en meget effektfuld og karismatisk gevinst:

"Små børn er fængslende at se på, fordi de ikke er bange for at bede om det, de vil have eller sige deres mening. Hvis du kan få fat på det lille barn indeni og accepterer dig selv, som du er, så bliver du mere karismatisk,” siger Winnie Haarløv.

Karisma-koden: Syv veje til en øget personlig udstråling 
Troværdighed Kan du stå inde for det, du siger? 
Kroppens tavse budskab En rank holdning og gang signalerer energi. Hvad signalerer du? 
Glød og engagement Find det, du brænder for - det påvirker andre. 
Nærvær Øv dig i at være i nuet. Se for eksempel hvordan små børn gør. 
Tal i billeder - det giver adgang til andres følelser.
Indre fokus Sæt dig dine mål, og gå efter dem.
Social formåen Vis ægte interesse for andre. Lyt aktivt, smil, og søg øjenkontakt.
Kilde: Eva Kihlström: Karisma-koden - syv veje til en større personlig udstråling. Bokforlaget Forum, Stockholm 2006

 

Ryd op, og få overblik

Et helt andet og mere praktisk råd til gratis skønhed er at lave en slags forårsoprydning i klædeskabet. ”Det fylder mentalt at have en masse tøj liggende, som du ikke går med. Del tøjet op i bunker - det du går med, det du ikke går med og det, som skal repareres,” siger Jytte Urhbrand, der er stylist i Magasin på Kgs. Nytorv.

Derefter skal du kigge godt på det, du går meget med. Heri ligger en masse viden om, hvilke snit og farver du kan lide. Det kan du bruge, når du skal ud og shoppe igen. Til sidst skal du lægge dit tøj ud, så du har overblik over det.

”Ofte går vi med den samme bluse til de samme bukser hele tiden. Ved at lægge tøjet frem, kan du prøve forskellige kombinationer og opdage, at du har mere tøj end du troede,” siger Jytte Uhrbrand.

 

Sundt er også skønt

Der er altså mange tangenter at spille på, før du trækker dankortet op ad lommen. Men alverdens karisma kan vel ikke skjule rynker og deller? Den kan nok aflede opmærksomheden, men en sund livsstil vil også bringe dig et langt stykke af vejen. Heldigvis hænger sundhed på mange måder sammen med skønhed. Og derfor kan man slå to fluer med ét smæk. Ved at følge en række ganske nemme og helt gratis råd, kan man sagtens både holde rynkerne på afstand og pleje resten af kroppen.

Læs eksperternes gode råd her:

DET SKAL DU GØRE - DET SKAL DU UNDGÅ
Ind i skyggen. Hvis du for ofte udsætter dig for sollys, bliver din hud tidligt gammel og rynket. Farvepletter eller manglende farve, små karsprængninger og forgrovet hud er andre minuser.
Drik med måde. Et stort alkoholforbrug er ikke godt for huden. Specielt efter de 40 vil et overforbrug kunne ses i ansigtet, der bliver rødmosset, blussende og med karsprængninger.
Drik vand når du er tørstig. Udtørring giver et træt indsunkent udseende. Men med mindre du træner hårdt, rækker halvanden liter om dagen.
Sov godt. Behovet er individuelt, men en god nattesøvn giver dig ikke bare et kvikkere udseende, men er også bedst for dit stofskifte, hvis du vil holde dig slank.
Spis fornuftigt – og varieret. Med alsidig og varieret kost kan man faktisk helt droppe den daglige vitaminpille.
Hold op med at ryge. I et rigtigt ”tobaksansigt” er huden bleg, grå og rynket. Desuden er rygning et stadig mere negativt signal at sende.
Vær i balance. Stress, ængstelse og depression kan have en negativ effekt på hudsygdomme. Nære forhold og glæde er til gengæld godt for helbred og udseende.
Fugt huden. Den gode livsstil klarer det ikke helt selv, for med alderen bliver huden tør.
Kilde: Dermatolog Hugh Zachariae, læge Louise Buttenschøn, læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer

 

Find eksperterne her:

Eva Kihlström: www.karismakoden.se
Jerk W Langer: www.jerk.dk
Jytte Uhrbrand: www.magasin.dk - klik på ”personlig shop
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
19/3Det kender jeg alt til. harJuni 2008
2/3Kære Fuglemor Jeg er sikkerSeptember 2018
27/2Fætre kusiner og at færdes sammen med mosters...September 2018
27/2Kusiner og fætre og det at færdes sammen September 2019
23/2Re: Babysvøm og vandtemperaturDecember 2004
15/1Tag til SverigeFebruar 2008
7/1Måske kan denne guide hjælpeMaj 2016
29/12BarnedåbJuli 2004
22/12Eller var det ikke dem du menteSeptember 2017
24/11Pålæg 6 +Maj 2018
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
16/3Manglende sex livOrdet er frit
14/3Amnionhinde sidder ikke fast Graviditet
10/3Hjælp en kommende farGraviditet
9/3Kviklån siderne er forfærdelige!Livet med børn
6/3Kommende far søger hjælp!Ordet er frit
5/3Hjælp en kommende farOrdet er frit
26/2Graviditetstøj hvorfra?Graviditet
21/2Har nogen anden gået igennemOrdet er frit
20/2Gravid?Graviditet
19/2Førstehjælpskursus til redning af en baby?Livet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Min datter leger med sin egen afføring
Sundhedsplejerske HejJeg er far til en datter på 2 år, som har fundet ud af, at hun kan ...
Leger jeg for vildt med min lille datter?
Sundhedsplejerske Jeg har en SKØN datter, der er 4,5 måned. Hun trives, vejer 8 kg og er...
Annonce