Mødrehjælpen

Af Rikke Esbjerg, læge, 21.12.2010

 

Hvad er mødrehjælpen?

Mødrehjælpen rådgiver og vejleder børnefamilier, enlige fædre/mødre og gravide. Det kan være i spørgsmål om:

  • separation/skilsmisse 
  • forældremyndighed og samværsret 
  • abort og graviditet
  • psykisk eller fysisk partnervold 
  • dit barns trivsel

Mødrehjælpen rådgiver blandt andet inden for områderne: Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Social Service, herunder om økonomi, bolig-, arbejds- og uddannelsesforhold.

Mødrehjælpens medarbejdere består af både lønnet og frivillig arbejdskraft, der repræsenterer en bred sammensat faggruppe. I Mødrehjælpen arbejder blandt andet socialrådgivere, psykologer, læger, advokater, pædagoger, jordemødre og sundhedsplejersker.

 

Hvad kan Mødrehjælpen tilbyde?

I Mødrehjælpen kan du komme og få anonym rådgivning. Du kan selv bestemme, om din journal skal være med navn, og du er altid velkommen til at læse den igennem. Du kan når som helst i rådgivningsforløbet få journalen udleveret. Du bliver tilknyttet den samme socialrådgiver under hele rådgivningsforløbet.

Rådgivningen er Mødrehjælpens primære aktivitet. Det gælder både rådgivning til den enkelte og rådgivning af par. Der afsættes altid god tid til samtale, og det er derfor nødvendigt at bestille tid, hvis du ønsker rådgivning i et af Mødrehjælpens fire rådgivningshuse. Du kan dog altid kontakte Mødrehjælpens landsdækkende telefon- og chatrådgivning uden forudgående tidsbestilling.

Mødrehjælpen har også et digitalt rådgivningsunivers med artikler om de emner og problemstillinger, gravide og forældre henvender sig for at få rådgivning omkring. Her kan du finde viden og gode råd om f.eks. skilsmisse, samvær, partnervold, abort og økonomi. 

Mødrehjælpen har en række særlige tilbud:

Hvor finder jeg Mødrehjælpen?

Mødrehjælpen har rådgivninger i København, Århus, Odense og Aalborg, og et familiebehandlingscenter i København

Mødrehjælpens administration

Nørre Voldgade 80, 4. sal, 1358 København K. Telefon 33 45 86 30.

 

Rådgivninger:

Familiechatten – Mødrehjælpens chatrådgivning

Familielinien – Mødrehjælpens telefonrådgivning

Telefon 70 11 12 12

Rådgivningen, København

Nørre Voldgade 80, 2. sal, 1358 København K. Telefon 33 45 86 40.

Rådgivningen, Århus

Ryesgade 3, 8000 Århus C. Telefon 33 45 86 60.

Rådgivningen, Odense 

Tolderlundsvej 1, 5000 Odense C. Telefon 33 45 86 80.

Rådgivningen, Aalborg

Boulevarden 30, 4. sal, 9000 Aalborg. Telefon 69 13 32 00.

Find flere oplysninger om åbningstider mm. her