Linea negra / linea nigra

Linea negra / linea nigra betyder ‘sort streg’. Mange gravide kvinder oplever under graviditeten at få en brun streg fra skridtet og op til navlen. Hos nogle løber den også fra navlen og op til brystet.

Stregen kaldes også Linea Fusca (‘brun streg’).

Stregen opstår på grund af den øgede hormonpåvirkning på grund af graviditeten. Stregen kommer som regel i andet trimester, og forsvinder igen nogle måneder efter fødslen.

En hyggelig ammestuehistorie lyder på, at hvis stregen er kraftig eller går hele vejen op til brystet, så er det en pige. Mens en svag linea negra, der går fra navlen og ned, tyder på en dreng. Passer det mon på dig?

Tilbage til ordlisten