Klip i mellemkødet ved fødslen (epistomi)

Det sker mere og mere sjældent, at kvinder bliver klippet i mellemkødet under fødslen. Nu udføres et sådant klip kun, hvis barnet skal ud i en fart. Her får du epistomiens ‘hvornår’, ‘hvorfor’ og ‘hvordan’.

Af Emilie Melchior, jordemoder, 01.06.2016

Hvad er et klip i mellemkødet?

Et klip i mellemkødet, er et klip i partiet mellem skede- og endetarmsåbning. Dette kaldes populært en ’epis’, og er forkortelsen for episiotomi, som er det korrekte fagudtryk.

Hvor ofte bruges klip i mellemkødet?

De senere år er hyppigheden af klip faldet betydeligt, fordi nyere forskningsresultater peger på, at der kun er én vigtig grund til at anlægge klip. Det er risikoen for barnets helbred. Det vil sige, at der er grund til at klippe, hvis der pludselig er behov for at få barnet hurtigt ud. Der anlægges i Danmark klip i mellemkødet ved omkring 3 procent af fødslerne.  

Hvordan lægges klippet?

Klippet anlægges for at øge pladsen i skedeåbningen. Der klippes fra skedeåbningen skråt bagud mod højre eller i sjældnere tilfælde, direkte bagud mod endetarmsåbningen. Klippet foretages under en af de sidste veer, kort før forløsningen. På det tidspunkt er mellemkødet meget udspilet og helt tyndt. Det betyder, at følenerverne er trukket tilbage og følsomheden er derfor forsvundet eller meget begrænset.

Hvornår er det nødvendigt at klippe?

Årsagerne til, at det kan være nødvendigt at klippe, er oftest, at barnets hjerteslag bliver for langsomme. Barnet har behov for at komme hurtigt ud. Desuden kan moderens kræfter være udtømt. I sjældne tilfælde er moderens skedeåbning så ueftergiveligt, at et klip kan blive nødvendigt for at muliggøre barnets passage. Vævets smidighed har moderen ingen bevidst indflydelse på.

Hvis fødslen må afsluttes med en sugekop eller en fødselstang, kan der være behov for at anlægge et klip for at få mere plads. 

Hvorfor bruges der færre klip i dag?

Tidligere troede man, at et klip kunne forebygge skader på endetarmsmuskulaturen, og at et klip ville vokse pænere sammen end en spontan bristning. Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet. Det lader til at være mere skånsomt, hvis mellemkødet brister naturligt frem for at blive klippet, idet arvæv eller bristninger er mindre generende end det hårdere og mindre eftergivelige arvæv efter et klip. Det har især betydning i forbindelse med kvindens fremtidige sexliv.  

Hvordan går det efter et klip?

Klippet syes med en selvopløselig tråd, som vil være helt opløst efter en måneds tid. I ugerne efter fødslen, kan kvinden opleve ømhed, svie og hævelse, men smerterne vil aftage dag for dag. Hvis området omkring bristningen bliver tiltagende ømt, hævet og rødt, kan der være en infektion i såret, som skal behandles. I så fald, skal man kontakte sin læge. 

Hvis mellemkødet efter et par måneder stadig er meget ømt, eller hvis noget føles stramt eller forkert, så bliv undersøgt hos en gynækolog. En kvindes underliv skal være velfungerende, også efter en fødsel.