Kinesisk kalender

Kan du ikke vente helt til kønsscanningen i graviditetsuge 20, kan du jo prøve denne uvidenskabelige, men sjove kinesiske kalender, som efter sigende kan udregne barnets køn.

Myten siger, at den kinesiske kalender kan bruges til at udregne dit barns køn. Den blev fundet i en kongelig grav for over 700 år siden i det gamle Beijing og siges at være 90 procent korrekt.

Er du allerede gravid, kan du bruge kalenderen som et skøn på, hvilket køn barnet har allerede inden kønsscanningen. Efter scanningen kan du så holde kalenderens resultat op mod scanningsresultatet. 

Har du børn, kan du også tjekke kalenderen og se, om den virkelig passer.

NB! Vær opmærksom på, at kalenderens rigtighed ikke er videnskabeligt bevist, og derfor skal den kun bruges for sjov.

Sådan gør du 

  1. Find ud af, hvilken måned barnet blev undfanget i.
  2. Find derefter ud af, hvor gammel du var, da barnet blev undfanget.
  3. I skemaet kan du nu aflæse, om du venter en dreng eller pige.

Hvordan passer kalenderens resultater på dine børn? Del det gerne med os i kommentarboksen forneden .