Infektionssygdomme under graviditeten

Af Sanne Lausen Wolff, jordemoder, 30.03.2016

Ligesom alle andre kan gravide smittes med infektionssygdomme. De fleste infektioner er harmløse, men nogle få kan indebære risici for fosteret. Her kan du læse om de vigtigste infektioner, og hvordan man som gravid skal forholde sig til disse:

Blærebetændelse

Ses hyppigt hos gravide, og er ofte uden symptomer i modsætning til hos ikke-gravide, som ofte vil opleve for eksempel smerter ved vandladning.

Nogle gravide oplever, at blærebetændelse kan udløse plukkeveaktivitet. Hyppige plukkeveer kan altså være et tegn på blærebetændelse. Gå til din læge med en urinprøve, hvis du oplever mange plukkeveer. Blærebetændelse kan behandles med penicillin.

Gruppe B streptokokker (GBS)

Findes i bakteriefloraen i skeden hos 10-30 procent af alle gravide. Der er for den gravide tale om en ganske ufarlig bakterie, som normalt ikke kræver behandling.

Samme bakterie kan imidlertid i sjældne tilfælde give anledning til alvorlig, livstruende infektion hos nyfødte, som smittes under fødslen.

Gravide, som under graviditeten har fået påvist GBS i urinen, vil blive behandlet med penicillin. Under fødslen vil man give penicillin forebyggende, for at undgå at barnet bliver smittet. Man vil efter fødslen observere barnet under indlæggelse i de første levedøgn.

GBS er sjældent årsag til sygdom hos nyfødte, og der er ikke grund til rutinemæssigt at undersøge gravide for GBS.

Influenza

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide vaccineres mod influenza efter 12. graviditetsuge, da influenza i graviditeten øger risikoen for abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Vaccinen har vist sig at være meget sikker for barnet, og der er ikke påvist øget forekomst af nogen former for misdannelser eller andre komplikationer hos barnet i graviditeten eller efter fødslen.

Røde hunde (rubella)

Er en meget alvorlig sygdom for gravide. Smittes man med røde hunde i begyndelsen af graviditeten, er der op til 85 procent risiko for, at barnet fødes med det såkaldte ”rubella-syndrom”, som omfatter døvhed, blindhed og hjertefejl.

De fleste gravide er i dag vaccineret mod røde hunde (MFR-vaccinen), og derfor ses disse sygdomme uhyre sjældent hos gravide.

Hvis man ikke er vaccineret eller er i tvivl om, hvorvidt man har haft dem tidligere i livet, kan dette afklares ved hjælp af en blodprøve hos lægen. Viser det sig, at man ikke har haft sygdommene, bør man blive vaccineret, før man bliver gravid.

Skoldkopper (varicellae)

Næsten alle danske kvinder har haft skoldkopper som barn. Sygdommen er derfor meget usædvanlig hos gravide, der er opvokset i Danmark. Smittes man med skoldkopper inden for første halvdel af graviditeten, er der en lille risiko for misdannelser hos fosteret. Sådanne misdannelser vil som oftest kunne påvises ved ultralydsscanning. Hvis den gravide får skoldkopper efter 20. svangerskabsuge er infektionen som regel uskadelig, men barnet kan fødes med sygdommen og skal i så fald behandles herfor.

Lussingesyge (parvovirus infektion)

Er en almindelig, mild børnesygdom. Der går 2-3 uger fra en person smittes, til der opstår symptomer på sygdommen, i form af influenzalignende symptomer.

Hos børn opstår et karakteristisk udslæt i ansigtet med rødme af begge kinder (heraf udtrykket lussingesyge), men dette ses sjældent hos voksne.

Man kan smitte andre i ca. en uge, før udslættet kommer. Når det sker, smitter man ikke længere. Omkring 70 procent af alle danske kvinder har haft sygdommen. Det kan konstateres ved en blodprøve, om man har haft den. Har man haft sygdommen, får man den ikke igen.

Hvis man som gravid smittes med lussingesyge, er der op til 20-30 procent risiko for, at infektionen overføres til barnet. Af de smittede fostre vil kun ca. 10 procent blive påvirket.

Lussingesyge giver ikke misdannelser hos barnet, men hvis kvinden får infektionen inden 20. graviditetsuge, kan den medføre alvorlig blodmangel hos det ufødte barn.

Er den smittede gravide længere henne end 20 uger, er risikoen for barnet stort set nul, men man vil følge barnet med ultralydsskanninger i flere uger.

Haresyge (toxoplasmose)

Skyldes en parasit, der kan blive overført fra katteafføring. Parasitten kan også overføres via råt kød. Sygdommen er helt ufarlig for raske personer, og de fleste infektioner forløber helt uden symptomer, men Toxoplasmose kan udgøre en alvorlig risiko for det ufødte barn, hvis moderen smittes i graviditeten.

Hvis infektionen sker i løbet af de første 3 graviditetsmåneder, kan det medføre abort eller alvorlige misdannelser, særligt på centralnervesystemet.

Ved smitte senere i graviditeten falder risikoen for alvorlige skader hos barnet. Omkring 30 procent af danske kvinder har haft infektionen før de bliver gravide og kan dermed ikke kan få den igen.

En blodprøve med påvisning af antistoffer kan vise, om den gravide tidligere har haft toxoplasmose (og dermed ikke er i risiko for at blive smittet).

For at undgå smitte bør børn og gravide overlade tømning af kattebakken til andre, undgå kød og kødprodukter, der ikke er gennemkogt/-stegt samt at være omhyggelig med at vaske grøntsager og frugt, der indtages rå.

Genital Herpes

Skyldes et virus (herpes simplex type 1 eller type 2), som fremkalder en tilbagevendende kronisk infektion. Hvis den gravide har sit første herpes genitalis udbrud omkring fødselstidspunktet, er der en teoretisk risiko for at smitte barnet, når det fødes.

Hvis barnet smittes med herpes, kan det blive alvorligt syg og endda være i risiko for at dø af infektionen.

I de meget sjældne tilfælde, hvor der er tale om et førstegangsudbrud af genital herpes, kan kejsersnit derfor være at foretrække.

Man kan ved en blodprøve undersøge om den gravide tidligere har været smittet. Hvis udbruddet ikke er det første har kvindens krop dannet antistoffer mod virusset, hvilket beskytter barnet mod infektion.