Din søgning gav:

 

Hvordan øger jeg barnets appetit?

Børn skal bruge mad og næringsstoffer til at vokse sig store og stærke - men hvad gør man, hvis barnet ikke har stor nok appetit? Læs svaret her

Læs også...

Min datter spiser ikke nok - hvordan øger jeg hendes appetit?


Spørgsmål:
Vores datter vil ikke spise det, hun skal. Til sidste undersøgelse hos sundhedsplejersken havde hun kun taget 300 g på på en måned. Jeg har kun cirka 200 ml modermælk i mine bryster, som jeg pumper ud og giver hende. Desuden supplerer jeg med grøn og blå Allomin.

Hun er tre måneder og fire dage vejer 5,5 kg er 64 cm lang. Hun spiser aldrig mere end 700-800 ml om dagen, og hun skal jo helst have 900 ml. Hun er ikke utilfreds eller sløv. Hun er en glad lille pige, som trives og sover 16-17 timer i døgnet og er meget aktiv, når hun er vågen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hun har heller ikke noget problem med at sutte, og hvis hun er sulten, tager hun 200ml.

Tjek på tommelfingerreglerne


Svar fra sundhedsplejersken:
Det er rigtigt, at man har nogle grove tommelfingerregler om, hvad et barn helst skal tage på om dagen eller om ugen. Jeg lister dem lige her:

0-3 måneder: cirka 150-200 gram/uge
3-6 måneder: cirka 140 gram /uge
6-9 måneder: cirka 105 gram/uge
9-12 måneder: cirka 70 gram/uge

En anden tommelfingerregel er, at barnet normalt skal have fordoblet fødselsvægten, når det er fem måneder gammelt, og ved 12 måneder skal barnet gerne veje tre gange fødselsvægten.

Afvigelser er også okay
Når alt dette er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at der er adskillige børn, som ikke følger disse tommelfingerregler og alligevel er sunde og raske børn, som udvikler sig alderssvarende og stortrives.

Selvom din datter måske ikke har taget helt så meget på, som du og sundhedsplejerske gerne så i den sidste måned, så synes jeg ikke, det er katastrofalt.

Et barn, der vejer 3500 gram ved fødslen, vejer omkring 5750 gram, når det er tre måneder gammelt og er 62 cm lang. Din datter vejer lidt mindre og er lidt længere, hvilket sikkert får hende til at syne tynd. Jeg er ikke specielt bekymret over dette.

Jeg synes, at det er flot, at du malker ud og giver hende de 200 ml. ammemælk, som du har til hende. Bliv ved med det, så hun får de værdifulde antistoffer.

Når du tilbyder hende maden - herunder MME - skal der være så meget i flasken, at hun levner. Når hun siger tak for mad, skal du acceptere det og ikke presse hende yderligere. Det vil du uden tvivl have tendens til, og det vil føre jer ind i en dårlig og negativ spiral, hvor du kan risikere, at din datter lukker munden og ikke vil spise særlig meget. Det skulle ikke gerne ske. Finder barnet ud af at lukke munden, så har man først et problem.

En snaps til barnet
Hvis der er bekymring for om et barn tager tilstrækkeligt på vægtmæssigt, og det ikke trives og udvikler sig som forventeligt, kan man overveje via egen læge at få en henvisning til en børnediætist, som så vil kunne anbefale at tilsætte en såkaldt "snaps" med ekstra energi i til den mælk, som barnet spiser. Sådanne ernæringstilskud skal altid gives i samarbejde med en børnediætist, da for meget af noget forkert kan være værre end for lidt!

Du skal ikke holde op med at fokusere på den mængde din datter spiser, men acceptere at du tilbyder hende mælken, og at hun bestemmer mængden. Øv dig i at være afslappet omkring hendes mad og vægt. Det vil tjene jer alle på sigt.

Lad sundhedsplejersken komme lidt hyppigere og kontrolveje hende, men sørg for, at I begge holder hovedet koldt. Her mener jeg, at hvis din datter blot følger sin egen vægtkurve inden for det acceptable, og hun fortsætter med at være glad og udvikler sig, så er der ingen grund til at bekymre jer.

Hvor store er du og din datters far? Grunden til dette spørgsmål er, at hvis en af jer er "små", så kan det være, at din datter har arvet disse gener, og så er det jo forventeligt, at hendes vægtkurve ikke følger gennemsnittet.

De bedste hilsner fra
Anne Brødsgaard,
Sundhedsplejerske

 

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/8Kære Pia, jeg vil så gerneSeptember 2003
10/8Kære Helene, lykkes det digSeptember 2003
10/8Hej Michael, er det lykkesSeptember 2003
10/8Kære hl, hvis det lykkedesSeptember 2003
10/8Kære Pia, kunne jeg købe enSeptember 2003
24/7Storesøsterreaktion?Maj 2019
11/7Vil gerne ammeFebruar 2020
25/6svarMaj 2018
16/6Ferie i lande udenfor FN ville I turde det?September 2007
16/6Så er det den vi tager til!Januar 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/8Nogle kan du, andre kan du ikke...Ordet er frit
2/8Gravid med 3 barnGraviditet
30/7Ja - men åbenbart ikke mange andre...Gravide over 35 år
24/7Storesøsterreaktion?Livet med børn
15/7Kan man stole på sammenligningstjenester?Ordet er frit
12/7Jeg kender ikke lige tilOrdet er frit
12/7Forvirret gravid eller ejSnart gravid
9/7Hvor køber I tøj?Ordet er frit
8/7Voldsomme ture/episoder? HvadLivet med børn
8/7Hej mullemino Har i prøvet atLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Gravid og problemer med mit temperament
Sundhedsplejerske Hej brevkasse Jeg skriver til jer, fordi jeg har fået store probl...
Foto: iStock.com
Kan ikke styre min søns temperament
Sundhedsplejerske Hej Jane, Jeg har den dejligste søn på 15 måneder. Jeg er alenemo...
Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Annonce