Hvordan får vi tid til os selv og parforholdet?

Mere ‘mig-tid’ er der mange nybagte forældre, der efterspørger. Hvor meget skal man give afkald på, og hvad kan man selv gøre for at sikre sig lidt fritid?

Af Redaktionen, 25.01.2010

Alenetid og parforhold

Jeg ville lige prøve at høre, om du har nogle generelle råd til nybagte forældre, som er landet i hver sin lejr med hensyn til “egen-tid”.

Nogle af vores venner er forældre til en datter på 4 måneder. De skændes meget og er ret ulykkelige. De ønsker begge at have mere tid alene til at træne, se venner, være sig selv, pleje sig selv, læse og den slags.

Egentlig tror jeg, at han ønsker det mest, og hun ønsker “retfærdighed”. Barnet ønsker vel bare mad, kærlighed og tryghed.

Misundelse og flugttrang

Det er jo ganske givet en reaktion på, at man må give afkald på en masse, når man er nybagt, men den ene SKAL jo ligesom stå til rådighed, være på barsel og amme. Den anden kan jo så bare smutte ud, gøre ting og komme sent hjem.

Det afføder magtesløshed og misundelse hos hende, og en måske lidt umoden men vel forståelig flugttrang hos ham.

Hendes behov for tid alene stiger, jo mere hun står alene med barnet, og hans behov stiger, jo mere de skændes.

Synes du, de skal søge terapi allerede, eller hvordan skal de lære at se tingene fra den andens side?

Er der nogle bøger, du kan anbefale?

 

Svar fra barselscoachen:

Normal problemstilling 

Nu ved jeg ikke, om dine bekendte selv synes, at der er et problem eller en udfordring, men det ville nok være godt for dem, at søge hjælp. Enten hos en terapeut eller coach, der kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv.

Deres udfordring er en, der ofte rammer folk, når det første barn kommer til: Det er spørgsmål som ligestilling, værdiændringer, fælles regler, forventninger og overbevisninger.

Det første år

Det første år er oftest det mest udfordrende, og den bedste hjælp er her at snakke med andre, der er kommet igennem denne fase. Tal eventuelt med nogen, der har flere børn, og som kan vise, at det kan lade sig gøre at få egentid, når barnet er større. Oftest er det ingen problem efter det første år.

Det er en omvæltning for moderne forældregenerationer, der er vant til at kunne gøre, hvad de vil, hvornår de vil.

Så længe barnet er så lille, som i dette tilfælde, er det min erfaring, at det er godt at være sammen om det – især om aftenen og i weekenden, da det er overrumplende at blive forældre første gang. Udfordringen er – for begge – at se, at babyer er en gave, mens de er små, for jo større de bliver, jo mere undværlige bliver vi som forældre. Og de bliver meget hurtigt store og selvstændige.

Tal sammen

Desuden kan det hjælpe at sætte sig ned i fællesskab og definere, hvad præcist og specifikt, de hver især og som familie har behov for. Og her er det vigtigt, at de uden skænderier forsøger at forklare den anden part, hvad de selv føler, hvorfor, og hvad de selv har behov for. Begynd ikke på at sige, hvad den anden gør galt.

Find ud af, hvor meget tid til sig selv, hinanden og familien, der helt præcis skal være, for at de føler sig tilfredse. Definér behovet helt ned i timer og minutter.

Det er også godt at snakke om, hvilke værdier, der skal være de guidende for familielivet. Det kan være nærvær, samvær, støtte, lydhørhed eller lignende.

Tal også om, hvilke regler, der skal støtte deres parforholds videre udvikling. Det kan være faste kærestedage, kommunikationsmåder, værdier for en god familie, et godt parforhold eller hvordan man er gode forældre.

Grobund for skænderier

Det kan synes en langsommelig sag, men det hjælper et par til at finde ud af, hvordan ens partner ønsker at fremtiden skal være, samt hvordan vedkommende forholder sig til den nye rolle som forældre.

Dermed er det nemmere at undgå at komme ud i situationer, hvor man forventer en masse både af sig selv og partnere, som ikke bliver honoreret. Det giver nemlig god grobund for skænderier.

God læsning
 

Nogle gode bøger er:

Maren Uthaugs “Overlevelsesguide til mødre” fra Pretty Ink forlaget.
Den klassiske: “Far for første gang
Jesper Kleins “Far i knibe“.

Der er også nogle mere terapi-agtige bøger som Gitte Haag og Lisbeth Liebmanns: “Når to bliver tre“.

Håber dette kan hjælpe.

Knus til dig og dine venner
Barselscoachen