Fødsel med sugekop

I 13 procent af alle vaginale fødsler, kan det blive nødvendigt at bruge sugekop på barnets hoved. Men hvorfor? Hvilke konsekvenser har det? Og hvordan forløber en fødsel med sugekop? Få svar her.

Af Charlotte Floridon, ph.d. i gynækologi og obstetrik, 25.02.2016

Hvad er fødsel med sugekop?

I op til 13 procent af alle førstegangsfødsler må moderen have hjælp til at få barnet ud med en sugekop. For andengangsfødende er det kun 2,5 procent, der får brug for hjælp med sugekop.

I praksis foregår det ved, at en fødselslæge placerer en sugekop på barnets hoved. Herefter trækkes barnet ud gennem det sidste stykke af fødselsvejen.   

Hvornår kan fødselslægen lægge en sugekop?

Fødselslægen kan ikke altid lægge en sugekop på barnets hoved. Der findes helt bestemte retningslinjer for, hvornår det kan lade sig gøre. Den fødende skal være fuldt udvidet til ti centimeter, hvilket betyder, at livmoderhalsen går i ét med skedevæggen. Det vil sige, at fødslen er fremadskridende, og kvinden er klar til at presse eller presser allerede.

  • Den ledende fosterdel skal være hovedet og helst baghovedet.
  • Barnets hoved skal være trængt helt ned i bækkenet.
  • Fostervandet skal være gået.
  • Barnet vægt skal helst være over 2.000 gram. Der kan dog være akutte situationer, hvor man lægger sugekop på mindre børn eller i stedet laver et kejsersnit.

Hvornår bruger man sugekop?

Barnet er truet:

Ved mistanke om, at barnet får for lidt ilt, kan fødselslægen lægge en sugekop. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, laves i stedet et kejsersnit.

Aflastning af moderen:

Ved visse sygdomme, for eksempel svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk, tåler den fødende ikke så store anstrengelser. Ofte bruges en sugekop dog, fordi moderen er udtrættet på grund af en langvarig og hård fødsel. Det skal man ikke tage som et nederlag.

Barnets hoved ligger forkert:

Nogle børn trænger forkert ned i bækkenet i en uregelmæssig stilling. Det medfører, at det kan være meget svært at presse barnet ud selv. Det kan for eksempel være et stjernekigger-barn eller en dyb tværstand.

Dårlige eller langvarige presseveer:

Generelt må uddrivningsperioden i fødslen ikke tage mere end én til halvanden time, når kvinden presser effektivt. Hvis ikke barnet kommer videre, kan man lægge en sugekop.

Hvordan foregår det, og hvad kan man selv gøre?

Der findes to forskellige slags sugekopper, en hård sugekop, også kaldet Malmströms sugekop og/eller Kiwi koppen, og en blød sugekop. Det er forskelligt fra fødsel til fødsel, om det er bedst at bruge den hårde eller den bløde sugekop.

Som regel bedøves kvindens mellemkød, før man lægger sugekoppen. Dette kan for eksempel være en pudendusblokade eller en lokal bedøvelse, som indsprøjtes direkte i kvindens mellemkød. Hvis der i forvejen er anlagt en epiduralblokade, kan den give tilstrækkelig smertelindring. Det kan nogle gange være nødvendigt at lægge et klip i mellemkødet, når barnets hoved skal ud.

Når kvinden er bedøvet forneden, anbringer fødselslægen sugekoppen på barnets hoved i en ve-pause. Herefter er det, at kvinden selv kan gøre noget. Ved den næste ve trækker lægen i sugekoppen, men samtidig skal kvinden selv presse med af alle kræfter. Mange fødende har svært ved at føle, om de presser rigtigt. Det er rigtigt, når det føles, som når man ellers er på toilettet og har meget hård mave.

Hvilke bivirkninger kan der være ved fødsel med sugekop?

Hvis en sugekop bruges på den rigtige måde, er der sjældent bivirkninger, men de findes og kan ikke undgås. Der er akutte situationer, hvor barnets eller moderens liv er så truet, at tingene skal gå hurtigt. I disse tilfælde må fødselslægen handle nu og her, hvilket medfører, at de ovennævnte retningslinjer ikke altid kan overholdes.

Bivirkninger kan være rifter i skeden, livmoderhalsen eller endetarmsmuskulaturen, og det kan medføre, at disse skal syes sammen igen efter fødslen. Herudover har nogle børn en længerevarende hævelse oven på hovedet eller manglende hårvækst på det sted, hvor sugekoppen har siddet.

Når barnet fødes er der en børnelæge tilstede på stuen, hvis barnet skulle være lidt påvirket lige efter fødslen. Hvis barnet kommer ud og skriger og hurtigt bliver lyserød lægges barnet på mors bryst og børnelægen går igen.