Find dig ikke i fødselsskader

Af Annette Aggerbeck, journalist, 30.08.2010

Graviditet og fødsel er en stor belastning for kvindekroppen. Under fødslen brister 80 procent af alle førstegangsfødende i området ved kønsåbningen. Det gælder også for halvdelen af alle kvinder, der føder for anden gang.

Ved fødslen kan vævet omkring skeden og mellemkødet briste, eller man kan få rifter omkring kønslæberne og i skeden. Ved kønslæberne kan riften være en hudafskrabning eller en overrivning af huden.

Bristninger opstår også mellem skede og ned mod lukkemusklen ved endetarmen og inddeles i forskellige kategorier, alt efter hvor alvorlig bristningen er.

Bristningerne syes af jordemødre eller fødselslæger, og der syes i dag med tråde, som opløses af sig selv. Ved mindre overfladiske rifter forsvinder tråden efter en måned, og ved mere alvorlige rifter bruger man en tråd, der opløser sig selv efter to måneder.

I tilfælde, hvor de overfladiske muskler ved skeden er blevet revet over, viser undersøgelser, at cirka en til to procent har problemer med syningen og bliver syet om. Det kan skyldes, at de heler dårligt, ikke kan tåle tråden eller får betændelse.

Nedsat følelse og luft i skeden
Ofte går kvinderne i flere år, før de bliver syet om, og har store gener, blandt andet nedsat følelse ved samleje, nedsat knibekraft eller smerter. Nogle synes også, at åbningen til skeden er blevet større og kan opleve gener med luft, som kommer ind i skeden. Men der er ingen grund til at finde sig i sådanne gener, for i langt de fleste tilfælde kan der gøres noget ved dem.

Behandling og kontrol af bristninger
Jordemoder Sara Kindberg har en ph.d. i fødselsbristninger og effektive bedøvelser ved fødsler. Sammen med jordemoderkolleger fra Skejby Sygehus har hun forsket i effekten af to forskellige syteknikker. Forkert syning kan nemlig gå ud over bækkenbundens knibekraft, kvindernes intime kropsoplevelse og sexlivet efter fødslen.

I dag underviser Sara Kindberg i diagnostik, bedøvelse og syning af bristninger ved jordemoderskoler og hospitaler i hele Skandinavien.

“Vi har stor faglig fokus på at behandle kvinder med bristninger bedst muligt i sundhedsvæsenet. Bristningerne kan se meget forskellige ud, og tit er vævet hævet lige efter fødslen. Derfor benytter vi os ofte af, at en kollega kigger med lige efter fødslen, så vi sammen vælger den bedste behandling. Det har betydet, at vi i forhold til for 10 år siden opdager langt flere alvorlige bristninger, blandt andet flere rifter ved lukkemusklen omkring endetarmen. Det er vigtigt at få musklerne syet anatomisk rigtigt sammen, for at kvinden efter fødslen bliver god til at bruge bækkenbunden og blandt andet kan holde på luft, urin og afføring”, siger Sara Kindberg.

Kvinder vil have underlivstjek
“Når det gælder små og mellemstore rifter og syninger af disse, heler kvindens krop generelt så godt, at hun ikke længere har gener ved otte ugers-kontrollen hos egen læge efter fødslen. Kroppen er gearet til at hele hurtigt, blandt andet på grund af graviditetshormoner. Hvis riften er stor og involverer lukkemusklen ved endetarmen, så er der også tilbud om opfølgning i form af telefoninterview eller en kontrol med ultralyd efter tre-fem måneder”, siger Sara Kindberg og fortsætter:

“Der er endnu ikke lavet omfattende forskningsprojekter med fokus på kvindernes oplevelse af syning og heling efter fødslen, men vi kunne i vores forskningsprojekt med 400 førstegangsfødende i Århus se, at mange kvinder efterspurgte et ‘underlivstjek’ umiddelbart efter fødslen. De synes, at det var lang tid at vente otte uger på at få set, om helingen var normal.”

Fødselsklip
I 1970’erne troede man, at kvinder ville hele bedre, ved at man klippede dem, før de bristede, og det betød, at alle fødende kvinder dengang fik fødselsklip og blev syet. Udenlandske undersøgelser har siden vist, at kvinderne fik større gener under helingen og ved genoptagelse af sexlivet, end når vævet bristede af sig selv. Det skyldes, at fødselsklip lægges skævt ud til siden for at undgå brist ned til endetarmen. I dag er man gået væk fra at bruge fødselsklip, ud over sjældne tilfælde med akut iltmangel hos fosteret. I dag er Danmark med sine 10 procent fødselsklip hos førstegangsfødende et af de lande i verden med den laveste fødselskliprate.

Tabubelagt
De fleste fødselsskader kan opereres også senere i livet, men det afhænger af, hvor skaden er opstået, og hvor omfattende den er.

Er der som i de mere sjældne tilfælde tale om en væsentlig nedsynkning af skedevæggene, kræver det en omfattende korrektion. 15 procent af de kvinder, der har født, oplever på et tidspunkt i deres liv, at deres blære, tarm eller livmoder er sunket ned. Behandlingen kan være intensiv træning af bækkenbundens muskler med fysioterapi eller en operation på en gynækologisk afdeling. Ifølge overlæge Karl Møller Bek fra Urogynækologisk Afdeling ved Skejby Sygehus venter mange af de kvinder, som han behandler, meget længe efter fødslen med at søge hjælp for en fødselsskade.

“Vi har ikke undersøgt, hvor mange det drejer sig om, men en del kvinder accepterer forringet livskvalitet, fordi deres holdning er, at fødselsskaden er en naturlig følge af det at føde børn, og derfor noget man må lære at leve med. Selv kvinder imellem er det tabu at tale om de gener, man har med sit underliv efter en fødsel, for man vil gerne signalere, at man har styr på tingene. Jeg oplever patienter, som kommer til mig i en alder af 42-55 år, som siden starten af 20’erne har haft store problemer. Når jeg så spørger, hvorfor de ikke har gjort noget ved det, tror de, at det er deres egen skyld, fordi de ikke har lavet bækkenbundsøvelser. Mange tror også, at det er et kosmetisk spørgsmål, som man ikke kan gøre noget ved, med mindre man selv betaler på et privathospital. Når de så hører, hvor kort tid det ofte tager at ordne problemet, græder de både af lettelse, og fordi de ærgrer sig over ikke at være kommet før”, siger Karl Møller Bek.

Åbentstående skede
Nogle gange opdager den praktiserende læge ikke ved otte ugers kontrollen, at kvindens kønsåbning er blevet større efter fødslen. I England har man målt mellemkødet på 500 kvinder, der endnu ikke havde født, og mellemkødet viste sig at måle 2,9 cm fra skede til øverste del af lukkemusklen hos de fleste af kvinderne. Sara Kindberg foreslår, at man på baggrund af denne viden eventuelt måler sig selv derhjemme før fødslen og tager et foto, for så er det lettere at se forandringen efter fødslen. Man vil dog ikke være i tvivl, om ens skede er for åbentstående efter en fødsel, da det vil give luft i skeden og gøre det svært overhovedet at lave et godt knib med bækkenbunden.

Har man problemer med åbentstående skede, bør man gå til sin praktiserende læge og bede om en henvisning til fysioterapeut, som er specialist i at vejlede omkring korrekt træning af musklerne. Hvis ikke det hjælper, bør kvinden ses af en gynækolog, som kan sy skedens muskler mere sammen. For at sikre os, at vi syr de rigtige muskler sammen, foregår det under lokalbedøvelse, så vi undervejs kan bede patienten om at knibe og dermed sikre os, at det ikke bare er arvæv, vi syr sammen, siger Karl Møller Bek.

Problemer med at holde på vandet
Hver anden højgravide kvinde oplever urininkontinens. Er man inkontinent under graviditeten, har man større risiko for inkontinens efter fødslen, hvor bækkenbundens muskler er blevet mere slappe. Efter fødslen får man af sygehuset besked på at lave bækkenbundsøvelser tre gange hver dag for ikke at få varige problemer med at holde på sin urin. Hvis man laver knibeøvelser, vil ens bækkenbund være genoptrænet efter tre måneder. Problemet er, at mange kvinder ikke får lavet knibeøvelserne, og hvis de prøver, opgiver de, fordi de ikke kan finde ud af at få fat i de rigtige muskler. Overlæge Karl Møller Bek oplever, at en del kvinder først kommer længe efter fødslen for at høre, om der kan gøres noget ved deres inkontinens.


Mange kvinder er flove over, at de ikke kan holde på vandet, og tror at det er deres egen skyld, fordi de ikke laver knibeøvelser nok. Men knibeøvelser er ikke tilstrækkelige i alle tilfælde – nogle gange er en operation nødvendig, hvor man lægger en lille slynge under urinrøret. Hvis man ikke efter tre måneder med bækkenbundsøvelser oplever resultater, bør man gå til sin læge. Hvis man ikke kan udføre øvelserne rigtigt, kan man få en henvisning til en fysioterapeut, der har specialiseret sig i bækkenbundsøvelser og kan give den rette instruktion, siger Karl Møller Bek.

Læsioner omkring endetarmen
I forbindelse med en fødsel kan lukkemusklen omkring endetarmen tage skade. Det drejer sig dog kun om cirka fem procent af de førstegangsfødende og under to procent af de flergangsfødende kvinder, der føder, men riften er en af de væsentlige årsager til, at man ikke kan holde på afføring. Gynækologen kan sy lukkemusklen, så kvinden igen kan holde på sin afføring. Hvis der efterfølgende er problemer med syningen, tråden går i opløsning for tidligt, eller syningen går op, er det vigtigt, at man får den syet rigtigt så hurtigt som muligt. Det bør udføres af læger med særlig i viden inden for området.

Man opnår bedst resultater ved at sy læsioner omkring endetarmen lige efter fødslen, hvor man let kan se læsionen. Jo længere tid der går, desto sværere er det at se forskel på slimhinder, arvæv og muskler med det blotte øje. I enkelte tilfælde opdages det først, at lukkemusklen har taget skade, eller en syning er sprunget op i ugerne efter fødslen. I så fald venter man som regel et halvt år med at sy lukkemusklen sammen. Efter fødslen går kroppen i gang med at hele op, og i den periode kan vævet være svært at sy i, hvis det eksempelvis er hævet og irriteret og stadig er præget af fødslen. Man venter derfor med at sy, til kroppen er faldet på plads igen, siger Karl Møller Bek.

Jo flere år man venter med at sy, desto færre af syningerne bliver vellykkede. Hvis man venter et par år, er 80 procent af syningerne vellykkede, men efter fem år er kun halvdelen vellykkede. Jeg oplever desværre patienter, der har fået et amputeret socialt liv, fordi de ikke kan holde på afføringen, og som først får ordnet problemet, når de som 60-årige ikke kan holde det ud længere. Der er ingen grund til at vente så længe med at gøre noget ved problemet. Hvis man efter fødslen ikke kan holde på sin afføring, skal man gå til sin egen praktiserende læge med det samme og få en henvisning til en specialafdeling, siger Karl Møller Bek.

Se en illustration af en bristning i en kvindes underliv

 

Det kan du selv gøre:

Før fødslen:

  • Undersøgelser viser, at normalvægtige kvinder heler bedre, fordi heling handler om blodgennemstrømning i vævet, og i fedt er der ingen blodgennemstrømning. Sørg derfor for at holde dig slank – spis sundt og dyrk en halv times motion hver dag. Rygere heler dårligere, så lad være med at ryge.
  • Forskning i forebyggelse af rifter viser, at vævet i mellemkødet bliver mere elastisk, og at man kan forebygge ved at massere sit mellemkød fra skeden ned mod endetarmen med olie et par minutter hver dag de sidste seks-otte uger før fødslen.

Under selve fødslen:

  • Lyt til jordemoderen under fødslen, for hun ved, hvornår du skal presse og holde igen for at skade dit mellemkød mindst muligt. Lær dig en pusteteknik, så du kan holde igen, når du bliver bedt om det under presseveerne. Kommer barnet for hurtigt ud, brister du mere.
  • Lad tingene ske naturligt, og vælg den fødestilling, du synes om. Du brister ikke så let, når du oplever ro omkring din fødsel.

 

Fødselsskader i tal:

  • Der er cirka 62.000 fødsler i Danmark hvert år.
  • 80 procent af de førstegangsfødende og 50 procent af dem, der føder for anden gang, får en bristning i forbindelse med fødslen og bliver syet. Nogle få procent bliver opereret om i løbet af det første år efter fødslen.
  • 10 procent får fødselsklip ved første barn og under fem procent ved efterfølgende fødsler. Omkring fem procent af kvinder med fødselsklip bliver opereret om.
  • Bristninger fordeler sig sådan for førstegangsfødende: 30 procent får bristning i kønslæben, 25 procent får en lille rift i mellemkødet (grad 1 ruptur (bristning)), 30 procent får en rift i mellemkødet (grad 2 ruptur (bristning)), 10 procent får fødselsklip og cirka seks procent får en rift i ringmusklen eller ved endetarmen. I alt syes cirka 80 procent for én eller flere af disse rifter lige efter fødslen.

Læs mere på: www.gynzone.dk 

Bristninger ved fødsler:
Bristninger opstår i området mellem skede og ned mod ringmusklen/endetarmen. Bristninger i mellemkødet inddeles i fire grader:

  • Grad 1: Overfladisk rift i huden eller i skeden. Syes af jordemødre.
  • Grad 2: De overfladiske muskler omkring skeden er revet over. Syes af jordemødre.
  • Grad 3: Delvis eller total overrivning af ringmusklen. Syes af fødselslæger.
  • Grad 4. Endetarmens slimhinde er gået i stykker. Disse bristninger er sjældne og sys altid af fødselslæger.

Kilde: Jordemoder ph.d. Sara Kindberg og overlæge Karl Møller Bek

 

Få mere info:

www.gynzone.dk kan du få information om, hvordan du genoptræner din bækkenbund, og hvordan forskellige rifter ved fødslen ser ud vist med illustrationer. Der er også en video med et træningsprogram for bækkenbunden af fysioterapeuten Ulla Due. Du kan også læse om behandling af forskellige gener og sygdomme under FAQ for patienter. Hjemmesiden henvender sig også til fagpersonale.