Er det normalt at væske fra brystvorterne under graviditeten?

Ja, det er normalt at væske fra brystvorterne under graviditeten.

Den hormonelle påvirkning af brystvorterne gør blandt andet, at brystvorterne bliver større og ømme. Nogle oplever også at de skæller og væsker.

Den væske, man kan se fra brystet, er højst sandsynlig råmælk. Råmælk er tyndt og ikke helt klart, men heller ikke mælkehvidt.

Du må ikke klemme og pille for voldsomt på dine brystvorter, lad dem tørre godt efter bad og brug ammeindlæg, hvis brysterne væsker så meget at de bliver fugtige.

Helle Lindskjold
Jordemoder