Er det normalt at opleve skiftende fosteraktivitet, når man er gravid?

Ja og Nej.

Der er desværre ingen retningslinjer for, hvor meget et barn skal sparke inde i maven. Ikke alle børn sparker lige meget, nogle børn er meget aktive, mens andre børn er mere stille.

Nogle dage vil et barn være meget livligt og andre dage meget stille. Gravide kvinders fornemmelse af ‘liv’ er derfor også meget forskellig. Det vigtigste er, at du mærker liv hver dag.

Hvis man har perioder, hvor man har haft meget travlt både fysisk og psykisk, kan det betyde noget i forhold til den måde du mærker liv på.

Prøv at tage et par stille dage, hvor du slapper af, går ture, synger og snakker med barnet – måske er det lige, hvad I trænger til.

Man skal som sagt mærke liv hver dag, så du skal kontakte fødegangen, hvis du om aftenen ikke har mærket liv i løbet af dagen.

I slutningen af graviditeten har barnet ikke så meget plads og sparkene vil afløses af mere glidende bevægelser.