Er det normalt at have lavt blodtryk, når man er gravid?

Af Camilla Härtel, 01.07.2016

Ja, det er normalt at have lavt blodtryk, når man er gravid.

Blodkarrene udvider sig under en graviditet og derfor kan blodtrykket blive lavere under en graviditet. Du kan med et lavt blodtryk hurtigere blive svimmel, når du rejser dig op. Hvis det sker, skal du vende hovedet nedad eller lægge dig ned. Husk også at drikke rigeligt med vand hver dag.

Spørg dog altid din egen læge til råds, hvis du er i tvivl.