Er det normalt fortsat at have ødemer længe efter graviditeten?

Nej, det er ikke normalt fortsat at have ødemer længe efter graviditeten.

De fleste kommer ret hurtigt af med graviditetsødemerne efter fødslen. I løbet af den første uge efter fødslen, er de fleste af med det overskydende vand i kroppen.

Men det afhænger også af, hvor aktiv du er: Jo mere stillesiddende du er, jo længere tid går der med at komme af med det ekstra vand i kroppen.

Hvis dit blodtryk ligger lidt højt, kan det også være synderen.

Hvis du tog meget på i vægt i løbet af graviditeten og du ikke er kommet af med de ekstra kilo, kan det også være årsagen.

Du kan stadig prøve at sove med hævet fodende og husk endelig venepumpeøvelserne.