Er det normalt, at der kommer mørkt blod efter en almindelig blødning, når man er gravid?

Ja, det er normalt, at der kommer mørkt blod efter en almindelig blødning. Mange kvinder oplever en lille blødning i løbet af en graviditet, ofte efter samleje.

Det er helt normalt, at der efter lidt frisk blødning kommer mørkt ‘gammelt blod’.

Det mørke blod er enten ‘gamle rester’ fra tidligere blødninger, eller også stammer det fra et sted, hvor du bløder så lidt, at blodet når at blive mørkt, inden det når ned gennem vagina. Hvis mængden er så stor at du skal tage bind på fordi det fortsætter og det eventuelt er ledsaget af smerter skal du kontakte læge eller jordemoder.