Den bedste gave, du kan give dine børn, er nærvær

Voksne har ofte høje forventninger til julemaden, pynt, gaver og gæster, men det er ikke altid børnenes største ønske, at det er sådan.

Opdateret af Jane Lyngs, 15.11.2013

Nærvær og fælles opmærksomhed
Børn – både de små og de store – har mest brug for nærvær og fælles opmærksomhed fra de voksne, der omgiver dem. Så mit bedste råd til jer forældre er at skrue forventningerne til julemad, gæster, pynt, gaver og til jer selv ned til et niveau, som I kan overkomme og samtidig nyde samværet med jeres børn.

LÆS OGSÅ: Gaveidéer til børn mellem 6-9 måneder

Julen og juleaften er fyldt med masser af traditioner, og selv om konceptet udefra ser ens ud, så har hver familie sin egen måde og sine egne traditioner at agere ud fra. Det er jo rigtig dejligt og sådan skal det være. Men mit råd til jer er at overveje nøje, om forventningerne til julen er ud fra barnets behov eller er det ud fra de voksnes behov?

Med ønsket om en rigtig dejlig juleaften til jer alle.

Jane Lyngs 
Sundhedsplejerske

 

 

Original tekst af Jane Lyngs, Sundhedsplejerske