Børns tidlige sprogudvikling (0-2 år)

Selvom nyfødte børn ved fødslen hverken forstår eller taler sprog, lykkes det dem på ganske få år at tilegne sig det sprog, der bliver talt omkring dem. De bliver i stand til at stille spørgsmål, fremsætte ønsker samt udtrykke egne tanker og idéer. Alt dette sker ikke på én gang, det er derimod en gradvis udvikling, der tager sin begyndelse allerede i fosterstadiet.

Af Laila Kjærbæk, Lektor, ph.d., Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, 15.08.2017

Fosterstadiet

Allerede i mors mave har børn deres opmærksomhed rettet mod sprog. Babyer kan således helt fra fødslen genkende deres modersmål, og de foretrækker at lytte til deres modersmål frem for andre sprog. Babyer foretrækker også at lytte til sproglyde frem for andre lyde.


Man siger, at nyfødte børn er universelle lyttere – at de er i stand til at skelne alle verdens sproglyde – men i løbet af de første måneder af børns liv tuner de efterhånden mere og mere ind på det sprog, der omgiver dem, så de til sidst har fokus på at skelne sproglydene i deres modersmål.


Det nyfødte barn

Det er vigtigt for børns udvikling, at de har menneskelig kontakt helt fra fødslen – både fysisk kontakt og øjenkontakt er af afgørende betydning. Nyfødte børn kan frembringe lyde som gråd, grynten, nys og nogle få andre lyde, der ledsager de biologiske funktioner som vejrtrækning, sutten osv. Voksne opfatter gerne disse lyde som udtryk for spædbørnenes trivsel og behov, og de kan således betragtes som de første spæde tegn på kommunikation. Børns gråd og vegetative lyde har nogle egenskaber, der senere vil blive brugt til at producere sproglyde.


Den første tid

Når børn er 6-8 uger gamle, begynder de at kurre. Kurren er de lange vokallyde, som babyer laver, når de er glade og tilfredse – social interaktion synes at kunne fremkalde denne kurren. Babyer fortsætter med at producere kurrelyde i flere måneder, men lydene ændrer sig og bliver med tiden mere varierede og rigere på forskellige vokallyde. Selvom babyerne stadig ikke kan tale, indeholder disse lyde efterhånden flere og flere af talesprogets egenskaber. Børn producerer typisk deres første grin, når de er 16 uger gamle.


Når børn er mellem 16-30 uger gamle, får de efterhånden bedre kontrol over produktionen af deres stadigt voksende repertoire af sproglyde. De begynder nu også at producere mere konsonantagtige lyde, og de kombinerer deres forskellige lyde i stadigt længere og mere komplekse lydstrenge. De lange kæder af lyde, som børn producerer hen mod slutningen af dette stadie, kaldes marginalpludren. I denne periode producerer børn også lyde som hvin, hyl, skrig, knurren og brummen.


De første genkendelige konsonantlyde producerer børn i 2-3 måneders alderen – først dem, der artikuleres tilbage i munden (fx [g]), og senere (omkring 6 måneders alderen) begynder også de, der artikuleres fremme i munden (fx [m], [b], [d]), at dukke op.


Pludren

Omkring 6-9 måneders alderen ændrer kvaliteten af børnenes vokaliseringer sig, og børn begynder at pludre – det man kalder for kanonisk pludren, der er kendetegnet ved, at børn producerer rigtige stavelser, der typisk produceres i gentagne strenge af samme konsonant- og vokal-kombination (fx dadada eller nanana). Babyer pludrer ikke nødvendigvis i kommunikative sammenhænge – de kan lige så vel ligge helt alene og hygge sig med at lege med og øve sig i at producere lydene, mens de udforsker og træner deres taleorganer.


Som tiden går, tilegner børn sig modersmålets intonation, og deres pludren lyder mere og mere som om, de taler – nogle gange kan man faktisk komme helt i tvivl, indtil man lytter godt efter og hører, at de producerer sprogets melodi uden ordene.


Bag denne udvikling ligger en fysisk udvikling og modning af hjernen og taleorganerne. Jo mere varierede lydene er i børnenes pludren, og jo mere præcise de er i forhold til sprogets lyde, jo mere kontrol kræver det, at børnene har over deres taleorganer.


Forældrenes rolle

Da det sprog, børn hører, har afgørende betydning for det sprog, børn tilegner sig, er det vigtigt, at børn har rig mulighed for at høre voksne tale. Børn, der hører mindre tale fx pga. væske i ørerne, udvikler kanonisk pludren lidt senere end andre børn. Det er ligeledes afgørende, at børn hører deres egne sproglyde. Social feedback spiller også en afgørende rolle for den sproglige udvikling – forældres respons på små børns pludren øger mængden af børnenes pludren. Positiv respons kan bl.a. være smil, forældres imitation af barnets vokaliseringer, en udvidelse af lydene og ytringer som Synes du det?.


Den tidlige kommunikation

Voksne begynder gerne at føre små samtaler med nyfødte børn. I begyndelsen vil det være den voksne, der både stiller spørgsmål og svarer, men efterhånden deltager børnene mere aktivt ved hjælp af først pludren og senere ord. Børn lærer allerede i løbet af deres første leveår om denne sproglige udveksling mellem personer, bl.a. ved hjælp af lege, hvor forældre først siger noget og derefter venter på, at barnet svarer med en lyd, hvorefter forældre svarer med en tilsvarende lyd.


Omkring 1-årsalderen begynder børn at bruge gestik til kommunikative formål, og nogle gange kobles gestikulationer tæt sammen med lydlige udtryk, fx ledsages pege-gestikulationen ofte af en lyd, der for barnet betyder Jeg vil have eller Giv mig. Andre typiske gestikulationer omkring 1-års alderen er at børn rækker armene i vejret for at signalere, at de gerne vil tages op; strækker armen ud for at vise, at de har noget i hånden; ryster på hovedet for ’nej’; og vinker, når nogen tager af sted. Børns udvikling af gestik er et vigtigt trin i deres kommunikative udvikling, og det har derfor stor betydning, at voksne responderer på barnets gestikulationer.


Imitation

Få uger gamle babyer kan efterligne voksnes ansigtsudtryk, og 9-10 måneder gamle børn kan begynde at efterligne voksnes handlinger. Denne evne til at efterligne andre er en vigtig forudsætning for at lære sprog. Mange børn har en periode, hvor de efterligner alt, hvad de hører, så forældre og ældre søskende kan være ved at gå ud af deres gode skind. Men det er en vigtig læringsmulighed for børnene, så lad dem endelig blive ved.


Kendskab til verden

Den helt grundlæggende opgave for børn er at koble sproglyde sammen med verden omkring dem. Det vil sige, at børn skal lære, at når de hører sproglydene /bus/, så refererer de til en bestemt genstand ude i verden, og når de hører sproglydene /gå/, så refererer det til en bestemt handling. Allerede fra fødslen er øjenkontakt afgørende, og fra 6-måneders alderen bruger børn de voksnes blikretning, ansigtsmimik og tonefald til at afkode betydningen af de voksnes sprog, og det er derfor vigtigt, at voksne er tæt på børn, når de taler sammen, så børnene kan se de voksnes ansigt og aflæse deres mimik og gestik.


Begyndende forståelse

Børn i 7-måneders alderen begynder at vise tegn på forståelse fx ved at dreje hovedet, når de hører deres navn. Børn på 8 måneder begynder at forstå ganske få ord som fx mor, far, hej samt nogle enkelte fraser, der optræder hyppigt i deres sproglige input (fx Se her! og Er du sulten?). I 20-måneders alderen forstår børn omkring 230 ord (fx sko, ble, stol), mens de på samme tidspunkt producerer i omegnen af 70 ord (fx far, hej, tak). Børn forstår således langt flere ord, end de selv producerer. Det er vigtigt, at man er opmærksom på den store variation, der er mellem børn. I 2-års alderen kan der fx – inden for hvad der anses som normalområdet – være en forskel på 550 ord mellem de børn, der har flest ord i deres produktive ordforråd, og de der har færrest.


Fælles opmærksomhed

Når børn er omkring 9 måneder gamle, begynder de at udvide deres verden fra tosomhed (du-jeg) til tresomhed (du-jeg-genstand). De begynder at være i stand til at etablere fælles opmærksomhed med en anden person. Fælles opmærksomhed vil sige, at barnet og den voksne samtidig retter deres opmærksomhed mod den samme genstand. Typisk kigger barnet først på genstanden og derefter på den voksne, der benævner genstanden og skiftevis kigger på barnet og genstanden. Fælles opmærksomhed har stor betydning, når børn skal lære ord, fordi børn i disse situationer får skabt en kobling mellem sproglyde (ord) og genstande i verden. Jo flere situationer med fælles opmærksomhed, jo hurtigere tilegner børn sig nye ord.


Barnets første ord

Børn producerer typisk deres første ord omkring deres 1-års fødselsdag. De første ord kan være svære at skelne fra børnenes sene pludren. De første ord, som børn producerer, er typisk bundet til en bestemt kontekst, og børns forståelse af ordenes betydning er formentlig ikke lige så veludviklet som voksnes. De første ord, som børn tilegner sig er typisk ord, der indgår i daglige rutiner (fx hej, tak, mad) eller sproglege (fx klappe kage), herunder lydord (fx aarnnn, vov, grrrr). Børn begynder tidligt at tilegne sig konkrete navneord (fx far, mor, mad), mens udsagnsord (fx se, puste) og tillægsord (fx stor, rød, fin) typisk tilegnes lidt senere og senere igen mere abstrakte ord og grammatiske ord (fx som, der, i, ).


Ordforrådet vokser ganske langsomt i begyndelsen. I de første måneder efter, at børnene har produceret deres første ord, føjer de gennemsnitligt 8-11 ord til deres ordforråd om måneden. For mange børn begynder ordforrådet at vokse markant, når de har nået et produktivt ordforråd på ca. 50 ord (50-ords-milepælen), hvor det produktive ordforråd typisk begynder at vokse med 22-37 ord om måneden. Dette fænomen betegnes ’ordspurt’.


Sprogets struktur

Omkring børns 2-års fødselsdag begynder de første tegn på grammatiske regler at vise sig. Børn begynder på dette tidspunkt at kombinere ord – først ved at sætte to ord sammen til sætninger og senere tre og fire ord. I begyndelsen mangler sætningerne grammatiske markører, men efterhånden begynder også de at komme på plads. Først tilføjelse af ejefalds-s (fx fars bil, babys tæppe), kort efter begynder børn at bøje navneord i flertal (fx to biler, to fødder), mens udsagnsordenes datids-bøjning (fx hoppede, klappede) først begynder at vise sig, når børnene er omkring 2 år og 6 måneder gamle.


Personlighed

Barnets personlighed spiller naturligvis en rolle for sprogtilegnelsen. Børn, der er meget udadvendte, ser ud til at fremkalde mere input, hvilket støtter en hurtigere sprogudvikling. Børn med et temperament, der resulterer i, at barnet er mere opmærksomt på sine omgivelser og nem for andre at interagere med, synes også at fremme den sproglige udvikling.


Søskende

Mange forældre oplever, at der er forskel på, hvordan deres børns sproglige udvikling forløber. Udover, at der generelt er stor variation mellem børn, er der også ofte nogle forskelle mellem søskende. Førstefødte børn har typisk et lidt større ordforråd, end børn med ældre søskende, og der kan også være forskel på de ord, som børn tilegner sig. Børn med ældre søskende tilegner sig tidligere ord for ting, der typisk er relevante for ældre børn (fx saks, danse, læse) samt ord, der relaterer til søskenderelationen (fx søster, bror, bide, slå), mens enebørn tidligere tilegner sig ord som fx muh, vov, baby, mormor og arbejde.


Forældrenes rolle

Børn tilegner sig sprog på baggrund af det sprog, de hører i deres omgivelser, og ved at øve sig i selv at producere sprog. Det er bare én af grundene til, at det er så berigende, når forældre taler meget med deres børn. Det giver gode læringsmuligheder for børnene, når forældre sætter ord på følelser, aktiviteter og ting i omgivelserne – meget gerne understøttet af visuelle tegn. Forældre kan med fordel bruge en bred vifte af ord i mange forskellige kontekster. Det er vigtigt, at de voksne omkring børnene er nærværende og har øjenkontakt med børnene, samt at de følger børnenes opmærksomhed og interesser. Antallet af situationer med fælles opmærksomhed i børns dagligdag hænger tæt sammen med børns udvikling af ordforråd, så børn vil have stor glæde af hver dag ansigt til ansigt at fokusere på og tale om nye ting og handlinger sammen med deres forældre. Lad børn udforske genstande ved at røre ved dem, dufte til dem og smage på dem – det hjælper børn til at lære genstande at kende og huske betydningen af nye ord. Voksne bør være opmærksomme på også at give børn rum til selv at respondere, udtrykke sig og indgå i meningsfulde samtaler. Giv børnene god tid til at snakke selv og undgå at afbryde dem, når de snakker. Støt gerne børnene i deres kommunikation ved fx at sætte ord på de genstande, som de peger på. Det har stor betydning, at børn oplever at have held med deres kommunikation – altså at de voksne forstår og responderer. Det giver børn mod på at forske videre. Den tidlige kommunikation kan med fordel suppleres med lege (fx gemmelege (borte-tit), give-tage-lege), sange, historiefortælling og læsning af bøger – det har selv helt små børn stor glæde af.