Børn med hjemve

Nogle børn lider af hjemve, mens andre elsker at sove hos både bedsteforældre og venner og slet ikke gider hjem fra lejrskole. Men hvorfor er det sådan, og hvordan skal man håndtere det, hvis ens barn lider af hjemve? Det giver sundhedsplejersken Jane Lyngs svaret på.

Opdateret af Jane Lyngs, Sundhedsplejerske 28. maj 2019

Får du også en knude i maven, når skolen inviterer på lejrskole, fordi du ved, at det bliver en stor udfordring for barnet? Og frygter du, at jeres kærestetur bliver afbrudt af et opkald fra bedsteforældrene, der passer et dybt ulykkeligt barnebarn, som bare vil hjem til mor og far? Her får I sundhedsplejerskens svar på 4 gængse spørgsmål om hjemve.

Hvorfor får nogle børn hjemve, og andre ikke gør?

Når man er på overnatning alene uden mor og far, vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt komme til at tænke på mor og far. Så kan barnet komme til at savne mor og far lidt, hvilket er helt normalt og i orden. Men nogle gange kan savnet tage overhånd, så barnet får hjemve. Det kan ske for både det robuste og udadvendte barn og for det mere stille og følsomme barn. Det afgørende for, at det lykkes at sove ude uden at få hjemve, er, at der i forvejen er en god og tryg tilknytning mellem forældre og barn.

Børn under 1 år har ingen udviklingsmæssig gevinst ved at være væk fra deres forældre i længere tid. Små børn bør være hos deres forældre i et trygt miljø. Men efterhånden som barnet bliver ældre, skal forældrene støtte barnet i at komme ud i den store verden og klare sig selv uden forældrenes umiddelbare tilstedeværelse.  

Når barnet når børnehavealderen, skal barnet gerne være kommet så langt, at det kan være hjemmefra i flere overnatninger. Så er barnet klædt på til at kunne deltage i koloni og være på ferie.

Ofte er det forældrene, som gør det svært for børn at sove ude. Forældrene kan have svært ved at give slip på barnet og nærmest tale en hjemve frem ved at sige: ”Du kan bare ringe når som helst, så henter jeg dig” eller ”Jeg kommer til at savne dig”. Det kan gøre, at barnet kan blive usikkert på, om det nu kan klare det. Tal i stedet med begejstring om, at barnet skal sove ude. Vis, at du tror på, at barnet sagtens kan klare at være adskilt fra mor og far. På den måde kommer barnet til at hvile i sig selv og får mere selvværd.

Læs også: Så længe må forældre være væk fra børnene

Hvorfor kan hjemvé komme og gå?

I barnets første leveår er oplevelsen af en mor og far, der passer på én, vigtigere end noget andet. Det er grobund for, at barnet udvikler sig med et godt selvværd. Gennem en tryg tilknytning til mor og far lærer barnet sig selv at kende. Barnet lærer, hvordan det kan være sammen med andre mennesker, og hvordan det klarer at mestre ting, som for eksempel en overnatning uden mor og far.

Et lille barn, som har gået fra favn til favn ved familiefester, eller som er startet tidligt med at sove ude, kan pludselig reagere med ikke at ville sove ude som 4 – 5-årig. Det kan give bagslag og resultere i, at barnet pludselig sætter bremserne i og kun vil have mor og far.

Der kan også være sket hændelser i barnets liv som skilsmisse, død, sygdom eller andre oplevelser, som har gjort barnet utrygt ved at være adskilt fra mor og far.

Prøv at være nysgerrig på, hvad barnet tænker. Ofte handler hjemve om, at barnet bekymrer sig om, hvordan mor og far har det, mens det selv er ude at sove.

Hvis barnet bliver taget alvorligt og føler, at det er i orden at have hjemve, hjælper det barnet til at turde prøve igen. Med god planlægning på barnets præmisser vil et barn, der tidligere har lidt af hjemve, sagtens kunne hjælpes til at kunne sove ude igen.

Hvordan skal man tackle barnets hjemve, når det sker?

Her er nogle gode råd og ideer:

  • Den voksne, som har ansvar for barnet, for eksempel en bedsteforældre eller en spejderleder, skal tage barnet alvorligt og lytte på det, barnet fortæller.

  • Vær nysgerrig. Spørg barnet om, hvordan hjemveen føles, eller hvornår hjemveen er der mest.

  • Har barnet en erfaring med, at der er noget, der hjælper barnet når hjemveen kommer? – der kan for eksempel være ikke at spise al for meget slik inden sengetid, at finde bamsen eller måske at ringe hjem. Eller måske hjælpe barnet med at flytte fokus og tænke på noget rart?

  • Når barnet får far eller mor i telefonen, hjælper forældrene barnet ved at lytte på, hvordan det har det. Giv omsorg og forståelse for, at barnet har hjemve. Sig, at det er godt, at barnet ringer hjem, og at mor og far har det godt derhjemme. Vis barnet, at I tror på, at det sagtens klarer at blive så længe, som det nu var aftalt, og at I glæder sig til at høre om det hele, når barnet kommer hjem.

  • Det er ikke en god ide at presse barnet til at sove ude mod barnets vilje. Det vil givetvis medvirke til, at barnet fremover ikke tør at have en overnatning ude.

  • Hent barnet hjem, hvis barnet bliver ved med at være ked af det på trods af lyttende og støttende opmærksomhed fra kærlige voksne.

Hvordan hjælper man barnet til at sove ude?  

Et barn, der har oplevet at blive presset til at sove ude, og som ikke har følt, at det er blevet lyttet til, kan fremover blive bange for at sove ude. Det kan være, at barnet har oplevet, at det har været utrygt at sove hjemmefra, fordi der ikke har været en anden voksen, som barnet har kunne søge tryghed hos.

Når barnet igen skal prøve at sove ude, er det en god ide at starte i det små. Måske med en enkelt overnatning hos en bedsteforældre eller hos bedsteveninden. Snak med dem, barnet skal sove hos, om at barnet er bange for at komme til at få hjemve. Lav nogle gode aftaler, som barnet er med til at lave, og som barnet er tryg ved. Det er vigtigt, at aftalerne bliver overholdt. Hvis det for eksempel er aftalt, at barnet må ringe hjem, så skal det have lov at ringe hjem, selv om det kan virke fjollet, hvis barnet virker glad og tilpas.

Lige så stille kan barnet klare flere overnatninger. Det er en god ide, at forældrene holder fast ved, at det at sove ude, er noget barnet skal lære at overkomme, så barnet for eksempel kan deltage i overnatning i skolen eller lejrskole. Det styrker barnets psyke at erfare, at det, der føltes svært, løste sig. En succesoplevelse med at gennemføre overnatning gør barnet robust. Nogle børn bliver imidlertid hæmmet og begrænset så meget i deres hverdag af hjemve og angsten for hjemve, at det kræver professionel hjælp. Kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning kan rådgive og hjælpe børn og forældre til, hvordan problemet kan tackles.

Original tekst af Jane Lyngs, Sundhedsplejerske