Amning eller modermælks-erstatning?

Af Christel Bech, sygeplejerske,opdateret af Jane Lyngs, Sundhedsplejerske, 28.11.2013

Hvad er bedst for barnet?

Amning er uden sammenligning bedst for det nyfødte barn.

Der findes kvinder, som ikke ønsker at amme af forskellige grunde. Hvis du har det sådan, er det en god idé at tale med din jordemoder eller din kommende sundhedsplejerske om det for at finde ud af, om de betænkeligheder du har, måske er uden grund.

Der findes også enkelte kvinder, der ikke kan amme. Det er ofte legemlige årsager, der gør sig gældende. For eksempel kan kvinder, der har fået foretaget brystoperationer have vanskeligt ved at amme. Det er dog ikke sikkert, at det er udelukket, idet der i dag findes så mange hjælpemidler. Tal med din egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske om det.

Du har ret til at vælge det, du synes, der er bedst for dig og dit barn. Derfor en indtrængende opfordring til at søge flest mulige informationer og oplysninger, så du kan træffe dit valg på det rigtige grundlag.

Hvorfor er det godt at amme?

Det er godt at amme, fordi amning er den bedste ernæring for det spæde barn. Derudover er amning så meget mere end blot mad for barnet.

Den naturlige måde at ernære sit barn på

Amningen er den naturlige måde at ernære sit spædbarn på. Naturen har skabt den geniale løsning, at mælken er lige ved hånden, har den rette temperatur og sammensætning. Derudover skaber du en tæt kontakt med dit barn ved at amme.

Ved amningen har du helt naturligt den vigtige hud- til-hud kontakt med barnet, samtidig med at det lytter intenst til dit hjerteslag, åndedræt og din velkendte og beroligende stemme.

Beskyttelse mod infektioner

Med modermælken giver du barnet beskyttelse mod infektioner de første levemåneder, idet modermælken indeholder vigtige antistoffer fra moderen. Det vil sige, at barnet for eksempel ikke så let bliver forkølet.

Mindre risiko for allergi

Hvis der er allergi i din eller din partners familie, får amningen endnu en vigtig funktion. Modermælken er nemlig meget sjældent årsag til allergi, og ved udelukkende at lade barnet amme i mindst fire til seks måneder, og delvis amning fra seks til tolv måneder, bliver det ikke udsat for fremmede  mælkeallergener.

Med andre ord – hvis du ammer, kan du vente med at give barnet andre fødevarer, som der er større risiko for, at det udvikler allergi overfor.

Den rigtige sammensætning

Modermælken er rigtigt sammensat for et spædbarn. Der er lige de næringsstoffer, som dit barn har brug for i de rigtige mængder. Det betyder, at dit barn ikke får for eksempel forstoppelse.

Praktisk og godt for kontakten

Det er let at amme forstået på den måde, at det er utrolig praktisk. Du skal ikke lave mælkeblandinger, du skal ikke rense flasker, du skal ikke bruge penge på modermælkserstatning, og du behøver ikke bekymre dig om mælkens temperatur eller blanding. Mælken er lige ved hånden, også om natten. Det er let og det er praktisk. Det er godt for barnet, og det er godt for din kontakt med barnet.

At amme er, udover at være et måltid for barnet, også en hyggestund for både dig og dit barn. Nyd stunderne, og vær bevidst om den unikke kontaktmulighed I har, ved at tale med barnet, holde det tæt ind til dig så det kan mærke din hud, høre dit åndedrag og hjerteslag samt ved at have øjenkontakt med det.

Ingen modermælkserstatning hvis du vil amme

Ønsker man at amme sit barn, skal man ikke begynde at introducere modermælkserstatning, idet der er stor risiko for, at amningen bliver reduceret og helt ophører i løbet af blot to uger. Modermælkserstatningen kan meget let komme til helt at erstatte amningen, fordi barnet hurtigt opdager, at det er nemmere at få mælken ud af flasken. Derfor vil barnet ofte afvise brystet, hvor det så at sige skal arbejde hårdt for føden.

En væsentlig forskel på at die og sutte fra en flaske er, at ved brystet styrer barnet hundrede procent mælkeflowet, hvorimod det ikke på samme måde har kontrol over mælkeflowet fra flasken.

Hvis barnet skal have modermælkserstatning er det en god idé at lave en lille smule mere modermælkserstatning, end barnet normalt spiser, således at det rent faktisk får mulighed for at sige tak for mad – og altså levner. Man skal aldrig presse et barn til at tømme flasken, men acceptere når det siger tak for mad.

Hvilken slags modermælkserstatning er bedst?

Der er mange slags modermælkserstatninger i handlen i dag. Undersøgelser viser, at der ernæringsmæssigt ikke er den store forskel på indholdet. Hvis du ikke kan eller vil amme dit barn, behøver du ikke bekymre dig om det ernæringsmæssige. Det er i orden.

Nogle af disse modermælkserstatninger er lavet med særligt henblik på børn, der er disponeret for allergi. Er dit barn det, skal det have et produkt med højt hydrolyseret protein i de første fire måneder af dets liv. Efter de første fire levemåneder er anbefalingerne de samme som til alle andre spædbørn, der ikke ammes.

Pulveret skal passe til barnets alder

Du skal være opmærksom på, at du skal købe det pulver, der passer til dit barns alder.

Hvordan pulveret skal blandes fremgår af emballagen på det enkelte produkt. Det er vigtigt at følge instruktionen nøje. Hvis blandingen er for stærk eller svag, kan barnet blive sygt, underernæret eller forstoppet. Brug de måleskeer, der følger med pakningerne. Èn skefuld er en strøget ske.

God hygiejne er vigtigt

Hvis du bruger modermælkserstatning, er det vigtigt, at du holder en god hygiejne:

  • Flasken rengøres ved at skylle den i koldt vand, og derefter vaskes med en flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand
  • Flaskens sut gnides ind- og udvendigt med groft køkkensalt for at rengøre den for mælkerester
  • Både sutter og flasker skylles grundigt og  koges  i 5 minutter.
  • Når du blander modermælkserstatningen, skal du altid bruge vand, der med sikkerhed har kogt ved 100 grader. Følg anvisnigen på dåsen vedr. vandets temperatur ved blanding.
  • Indtil barnet er 2 måneder gammelt, er det bedst at tilberede en flaske ad gangen. Du kan godt koge vandet på forhånd og opbevare det i køleskabet. Før pulveret blandes i, opvarmes vandet til den temperatur, der står på dåsen.
  • Når barnet er over 2 måneder gammel, kan du tilberede flasker til et døgn ad gangen. Tilberedte flasker opbevares i køleskab. Flaskerne opvarmes i mikrobølgeovn eller vandbad til 37 grader, inden det serveres for barnet.

Mælkeblandingen må ikke opbevares på termokande

Mælkeblandinger må aldrig opbevares mere end ét døgn. Hvis barnet ikke drikker alt i flasken, skal resten hældes ud. Mælkerester, der har stået længe (mere end en time) ved stuetemperatur, skal kasseres. At hælde færdigblandet mælkeblanding på termokande for at opbevare den, er ikke nogen god idé. Mælkeblandingen er da cirka 37 grader varm, og det er netop ved den temperatur, at bakterier formerer sig bedst. Barnet risikerer dermed at få en maveinfektion.

Hvis du gerne vil anvende termokanden, kan du bruge den til at opbevare kogende vand i og så have modermælkserstatningen afmålt og parat i sutteflasken og blot blande det sammen lige før brug.

Mælkeblandingens temperatur skal være 37 grader

Mælkeblandingens temperatur skal være cirka 37 grader. Det kan du lettest undersøge ved at dryppe et par dråber mælk ud på din håndryg, eller undersiden af din underarm. Mælken skal hverken føles kold eller varm.

Hvis du er usikker, kan du bruge et termometer. Hvis du varmer sutteflaskerne i mikroovnen, skal du være opmærksom på, at mælken inde midt i flasken er meget varmere, end den er yderst. Ryst sutteflasken godt før brug, og kontroller altid temperaturen, så barnet ikke brænder sig.

Nærhed og kontakt

Et barn, der får sutteflaske, har ligesom børn, der bliver ammet, også brug for nærhed og kontakt. Tag derfor altid dit barn op, og hold om det, mens du giver flaske. Giv barnet flasken i let oprejst stilling, og efterlign bedst muligt den tætte kontakt, man får, når man ammer. Barnet må ikke ligge ned og sutte fra sutteflasken. Hold øjenkontakt og helst også hudkontakt, mens du pludrer med det. Hvis du lader barnet få sin sutteflaske alene i vuggen, går det glip af kontakten, nærheden og berøringen, som er mindst lige så vigtig næring for barnets trivsel og udvikling, som maden er for barnets vækst.