bObles børnemøbler

"Elefanten, Fisken og Ormen giver både hver for sig og kombineret en god anledning til leg og tumlerier. Vi har erfaret, at også voksne synes det er sjovt og praktisk at bruge dem!"

0
Din bedømmelse: Ingen
Anmelders bedømmelse: 
5

Mit førstehåndsindtryk af bObles:
Allerførst jublede jeg over den kæmpe store kasse, der pludselig kom med posten. Indeni lå der 3 bObles-dyr. Elefanten, Ormen og Fisken. De var flot pakket ind i kraftige poser med lynlås og rigtigt lækkert design, som henledte mine tanker til Apples måde at præsentere en vare på, allerede fra indpakningen.

Jeg tog mig selv i at vende og dreje dyrene mange gange, stille dem på gulvet og selv prøve at træde op på dem og fornemme kvaliteten, som på ingen måde virkede som om de ikke kunne tåle voksenkilo.

Da børnene kom hjem, var der kæmpe jubel. De kender bObles fra venner, da vi selv aldrig har haft nogen. De gik straks igang med at kravle, rulle, balancere og lege 'jorden er giftig', som affødte at alverdens ting blev slæbt til legen, for at udvide banen.

De er efterfølgende blevet brugt til alt fra leg til praktiske ting som skamler til ting, man ikke kan nå.

Når voksne kommer på besøg her, og dyrene står fremme, så går der ikke længe før snakken foregår fra toppen af et bObles-dyr. Det sker åbenbart helt automatisk - de har en tiltrækningskraft på både børn og voksne.

Det er helt unikt!

Min anmeldelse af bObles: 

1. Hvad er produktets navn og mærke?
Produktet hedder bObles, og der forhandles flere forskellige produkter. Producentens hjemmeside http://www.bobles.dk/

2. Hvad er dit barns/børns alder?
En dreng på 4 og en pige på 6.

3. Hvad er produktet lavet af?
Alle bObles er lavet af ftalatfri, kraftigt EVA-skum. Dvs det er bløde legeredskaber, som er rare at lege med/på/i, og som er nemme at rengøre. De findes i et hav af forskellige farver, som gør at de indbyder ekstra til leg.

3. Hvad koster det?
Priserne spænder fra ca. 349,- og opefter.

4. Passer legetøjet til dit barns alder? (Ifølge legetøjets oplysninger om målgruppe)

Ja. Og mere endnu. For det meste af legetøjet passer fra den alder der står på, og helt op til voksenalderen. Det så vi meget hurtigt, når vi havde besøg af større børn og voksne.

5. Finder dit barn legetøjet interessant - selv lang tid efter? 
Ja. Som med alt legetøj, så kan interessen efter lidt tid dale, men vi erfarede, at hvis vi satte dem væk en uges tid, og tog dem frem igen, så var gensynsglæden, som den dag de fik dem.

6. Bliver dit barn stimuleret/udfordret af legetøjet? (Eksempelvis pådragelse af nye egenskaber. I så fald, hvordan)

Det kan jeg helt klart svare ja til. Der er så mange funktioner i hver bObles, at kombinationerne er mange.

F.eks i Elefanten, hvor vores 4-årige udfordrede sin egen balance, ved at stå på Elefantens fødder med noget hjælp til at komme derop. Det var forinden ikke noget han ellers turde.

 

7. Hvordan er legetøjets holdbarhed - er legetøjet gået i stykker?
Hvis ja, efter hvor lang tid?
1: Kort tid - indenfor de første dage
2: Middel lang tid - efter de første uger
3: Lang tid: efter nogle måneder

Vores legetøj får en hård medfart. Det bliver brugt utrolig meget og af legekammeraterne, der kommer på besøg. Alligevel er intet gået i stykker på dem. De bliver beskidte, men det kan en våd klud klare. De helt svære pletter (når de f.eks har brugt møblerne til at sidde på når de skulle spise ved deres lille bord) kan ikke helt komme væk. Det eneste skummet ikke kan tåle er kattekløer, og katte er åbenbart helt vilde for at få fat i skumdyrene. Så vi må leve med de små kradsemærker der er kommet i dem.

8. Hvordan vurderer du sikkerheden? (Er der ting / udstyr på legetøjet, som du finder farlige for dit barn)

På selve legeredskaberne er der ingen farlige ting. Det er kun legene med redskaberne, som man indimellem kan kategorisere som potentielt farlige. Ihvertfald utrolig aktive lege, og det er jo en ting man må acceptere med børn, der elsker at lege.

9. Hvordan er produktet at anvende?
Lige til. Når den først er pakket ud af posen, så er der direkte adgang til leg.

10. Hvad synes du generelt om produktet?

Herhjemme er vi helt vilde med bObles. Vi har Elefanten, Fisken og Ormen. Både hver for sig og kombineret giver de god anledning til leg og tumlerier. Vi har derudover erfaret, at også voksne synes det er sjovt og praktisk at bruge dem. F.eks er det sjovt at stå og balancere på Elefanten mens man ser tv, eller sidde på Ormen mens den runde ende vender mod gulvet så man kan sidde og vippe på den. Jeg kan ikke nå vores øverste hylde i køkkenskabene, så der bruger jeg altid fisken, som står i nærheden af køkkenet. Den har lige en perfekt højde, og står stabilt når man bruger den som skammel. Dvs vi har fået legemøbler, som både tjener til legeformålet og en del praktiske ting. Det synes jeg er godt ramt!

11. Er der noget, der efter din mening og erfaring kunne forbedre produktet?

Det kunne være sjovt, hvis Elefanten var en lille smule større, sådan at et barn kunne møve sig ind under maven på den. Rundingen er så lille nu, at det ikke kan lade sig gøre. Alligevel er det det første børn gør, når de ser Elefanten - prøver at mave sig ind under den.

12. Samlet vurdering (1-10):
1: dårligt produkt
5: okay produkt
10: super produkt
+ stjerner (hvor mange ud af 5):

Da jeg ikke rigtig har nogle kritikpunkter til bObles, så vil jeg gerne tildele et flot 10-tal! Dermed også 5 stjerner.


Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Tip redaktionen: Hvad skal vi teste?



1 kommentar

Anna_H

10/11/11 - 23:45

Jeg blev så begejstret af at læse din anmeldelse af bObles, at jeg besøgte www.legeskab.dk og købte en bObles orm. Den har været helt fantastisk til min urolige dreng på 7 år, som normalt har svært ved at sidde stille på en stol. Vippefunktionen er helt fantastisk, og han nyder meget at bruge stolen.

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
14:51Hej brumlebi, Jeg har ikkeJanuar 2013
14:44MD scanning i 3D Oktober 2012
14:26Ros... For Marts 2010
14:17Nej, jeg taler om en såkaldtJanuar 2013
14:01Jeg kan også være med nuJanuar 2013
13:53Har du prøvet med vælling?November 2011
13:49Når du skriver sacnnesJanuar 2013
13:49Jeg stoppede automatisk medNovember 2011
13:48Hej alle :) Jeg har termin dJanuar 2013
13:01Hej, jeg er næsten 43 (lyderJuni 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
15:09Tak for jeres beskeder. JegGraviditet
14:40Min datters navn er Jodvig.Sjældne navne
13:56Min datter er en smukSjældne navne
13:55Celina. Specielt og unikt :)Sjældne navne
13:46svimmelhedGraviditet
13:31Synes athena er smukt, menSjældne navne
13:25Glemte lige at han hedderSjældne navne
13:24Min søn på 1½ år hedderSjældne navne
13:22Nej nej og atter nejSjældne navne
11:32Æv, det er jeg rigtig ked afGravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne