Din søgning gav:

 

Institutionsstart og institutionsskifte: Guide fra sundhedsplejersken

Barnets første dag i vuggestue eller dagpleje er lige om hjørnet, men hvordan forbereder du lige dig selv og ikke mindst den lille på den nye hverdag? Og hvordan håndterer I, at jeres barn skal skifte institution efter en flytning? Sundhedsplejerske Jane Lyngs guider dig her igennem en tryg opstart i institution og et eventuelt institutionsskifte.

Af Jane Lyngs, Sundhedsplejerske.  

1)  Tryg opstart i dagpasning

Det kan være en stor omvæltning for barnet at gå fra at være hjemme med mor og/eller far til at starte i vuggestue eller dagpleje. Her vil barnet møde en masse nye situationer med andre børn og voksne. Barnets nervesystem er ikke færdigudviklet, og derfor kan det blive meget mere urolige i nye situationer end vi voksne. De fleste børn kommer hurtig til at trives, men forudsætningen, for at det hurtig kommer til at gå godt, er, at barnet får en anden sikker havn, som han/hun kan søge tilflugt i, når mor og far ikke er der. Oplevelsen af en kendt og nærværende voksen, som passer på en, er vigtigere end noget andet for et lille barn. Det er nemlig forudsætningen for, at barnet udvikler sig. Dagplejemor eller pædagogen skal nu fungere som barnets trygge base  i stedet for mor og far i den tid, hvor barnet er i dagpasning. Langt de fleste dagpasningstilbud sørger for at knytte kontaktpersoner til børnene.

Opstartssamtale:

Mange institutioner har en opstartssamtale med jer omkring jeres barn, inden barnet skal starte. Her er der mulighed for, at I lærer institutionen at kende og bliver trygge ved af aflevere jeres barn. Når forældre er trygge ved at aflevere barnet, er der større chance for, at også barnet bliver mere trygt ved afleveringen. Samtidig får personalet mulighed for at høre om jeres barn: Hvordan er barnets temperament og typiske egenskaber. Det er al sammen med til at opfylde barnets behov og skabe sammenhæng mellem livet derhjemme og livet i institutionen.

Ved en opstartssamtale kan I for eksempel fortælle om:

  • Hvordan jeres barn er generelt. Hvordan er barnets væremåde, temperament, sårbarheder. Hvordan var fødslen og hvordan har barnet udviklet sig.

  • Hvad kan jeres barn lide at lave og hvad kan det lide at lege med?

  • Har jeres barn en sutteklud, et yndlingstøjdyr eller et stykke yndlingslegetøj?

  • Hvad kan jeres barn lide at spise, og er der noget barnet ikke kan lide eller ikke kan tåle?

  • Har barnet særlige vaner omkring søvn?

  • Har jeres barn særlige vaner omkring renlighed?

  • Har jeres barn nogle fysiske gener?

  • Hvem er vigtige omsorgspersoner for barnet ud over jer?

  • Er der andre specielle ting i jeres barns historie, som er vigtige at vide for den, der skal passe jeres barn – for eksempel hvis I er skilt eller er der en handicappet søskende?

  • Hvordan oplever I det, at barnet skal begynde i pasning?

En langsom indkøring:

Det er en god ide med langsom indkøring. De første dage i dagpasning skal barnet lære sin kontaktperson at kende med mor eller far som tryg base. Når barnet viser, at han/hun er tryg ved sin kontaktperson, kan I som forældre lige så stille prøve at lade barnet være der alene. I starten kan det være en god ide at aflevere og hente barnet, når man ved, at kontaktpersonen er på arbejde. Det gør det nemmere for barnet at sige farvel til mor og far.

Brug lidt tid på at aflevere om morgenen. Hvis morgenen derhjemme har været lidt hektisk, eller der er sket noget særlig, som kan påvirke barnet, er det en god ide at få det fortalt til kontaktpersonen. Ligesom det omvendt er godt at forhøre sig om, hvad der skal ske i dagpasningen i løbet at dagen

Kort afsked:

Gør selve afskeden kort, præcis og genkendelig. Vær glad både i ansigt og stemme. Sig, at nu skal du på arbejde, og barnet skal være i dagpasning, men at du glæder dig til at hente barnet igen - få eventuel hjælp fra pædagogen eller dagplejemor, hvis barnet bliver meget ked af det.

Snak om, hvordan dagen er gået:

Når du henter barnet igen, er det godt, hvis der er mulighed for at tale med pædagogen eller dagplejemor om, hvad der er sket i løbet af dagen. På den måde skabes der en sammenhæng mellem hjemmet og dagpasning. Giv dig god tid, når du henter barnet, så han/hun får mulighed for at få afsluttet det, som det var i gang med, da du kom.  Om aftenen, inden barnet skal sove, er det en god ide, at I snakker om alt det, der er sket i løbet af dagen, også det der er sket, mens barnet var i dagpasning. På den måde får barnet hjælp til at bearbejde alle de nye indtryk.

 

2)  Sådan kan barnet reagere på udfordringer

Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan de reagerer på at starte i dagpasning. For nogen går det let, mens andre skal bruge længere tid til at vænne sig til den nye hverdag.

Normale reaktioner:

  • Barnet kan gå tilbage i udvikling – blive lidt mere babyagtig, pylret og have mere brug for omsorg og hjælp end det plejer.

  • Barnet kan have sværere ved at sove end det plejer.

  • Barnet græder, når du går fra det i dagpasning, men holder op kort tid efter, at du er gået.

  • Barnet kan være mere vredt derhjemme mens barnet opleves glad og harmonisk i dagpasningen.

Det kan du gøre for at hjælpe barnet:

  • Udstrål sikkerhed og glæde ved, at dit barn nu er så gammelt, at det skal passes ude, også selvom du synes, at det er svært at aflevere barnet. Det er ikke sørgeligt, at skulle i dagpleje eller vuggestue, men et livsvilkår. At bryde med noget og gå videre med noget andet er udviklende for barnet – at gå fra at være hjemme hos mor på barsel til at være i dagpasning med andre børn kan give venskaber, vækst og udvikling for barnet.

  • Sørg for at hverdagen er som den plejer de første dage. Sørg for ro, nærvær, omsorg og voksenoverskud til barnet, når det kommer hjem.

  • Prøv at rumme barnet, også når han/hun hidser sig op og bliver sur og vred. Barnet har brugt meget energi på at forstå de nye sociale regler og rutiner i dagplejen eller vuggestuen. Barnet har kontrolleret sine følelser, fordi det ikke har turdet være sig selv. Når så barnet kommer hjem i trygge kendte omgivelser, går luften af ballonen, og barnet kan opføre sig urimeligt. Det er helt normalt.

  • Vær tålmodig – det kan godt tage nogle måneder, før barnet føler sig tryg ved den nye situation.

Alarmsignaler:

  • Barnet får fysiske symptomer som for eksempel ondt i maven.

  • Barnet græder ved afsked med mor og far om morgenen og bliver ved med at græde.

  • Barnet fortsætter ud over de første par måneder med at gå tilbage i udvikling.

Her kan det være tale om at barnet ikke føler sig tryg ved den voksne, som den er sammen med i dagpasning, hvilket skal tages alvorligt. Tal med dagplejepædagogen eller ledelsen i institutionen. Nogle gange er et skift til en anden dagplejemor eller institution nødvendigt.

3) Sådan kan I forberede barnet på et institutionsskifte. 

Nu gik det lige så godt. Barnet er glad for at komme i dagpleje eller i vuggestue, og I er trygge ved at aflevere barnet, og så sker der noget. Barnet er blevet så gammelt, at han/hun skal i børnehave, eller der er sket noget i familien, så I skal flytte, og barnet skal derfor skifte institution. Her er det vigtigt at huske, at det er ikke synd for barnet, men et livsvilkår. Langt de fleste børn klarer et skift uden problemer.

Sig ordentlig farvel til det gamle

Forbered barnet på, at der snart skal ske noget nyt og spændende. Vis barnet, at I synes, at det er en rigtig god ide, at barnet skal skifte dagpasning. Ud over de råd, som jeg har beskrevet under tryg opstart i dagpasning, er det godt med en god afslutning, før man begynder noget nyt. Sig ordentlig farvel til dagplejen eller vuggestuen. I kan for eksempel være der sammen med barnet på den sidste dag og markere barnets sidste dag med at have kage eller frugt med.  Det er altid godt med markering af noget der sluttet, det gør det nemlig nemmere at forstå, at der skal siges goddag til noget nyt.

Forbered barnet på det nye

Fortæl barnet med begejstring om det nye sted, hvor barnet skal starte. Tag på besøg inden barnet skal starte, så barnet får et billede af, hvad I taler om. Fortæl barnet, at I vil være sammen med det ind barnet kender de nye børn og voksne. Barnet skal vide, hvem der nu er min nye kontaktperson i den nye daginstitution, Jo større barnet er, des bedre kan det klare nye situationer. Det er dog vigtigt at huske, at store børn også har brug for en kontaktperson - en voksen, som barnet ved det kan søge hen til, når der er behov for tryghed.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: ”Se barnet indefra. Arbejde med tilknytning i daginstitutioner” Ida Brandtzæg, Stig Torsteinson, Guro Øiestad.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
12/11Hudpleje til mor Ordet er frit
8/11Hvilken babyalarm kan anbefalesLivet med børn
8/11Mit råd vil være at tage nedOrdet er frit
8/11Tænker generelt atid, at manLivet med børn
7/11Også mig! Elsker julen - detOrdet er frit
6/11Hvordan er det gået?Graviditet
2/11JulegaveidéerOrdet er frit
1/11Nem aftensmadLivet med børn
1/11Jul med børnOrdet er frit
29/10nu med link, derOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Forkælet dreng
Sundhedsplejerske HejJeg er faster til en dejligt dreng på fem år, som til tider bliver ...
Jeg er bange for en indbretning
Familierådgiver Hej GitteEfter min papdatter på 11 år sagde, at min mand og jeg skældt...
Når far skal være væk
Sundhedsplejerske Hej.Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvad der er bedst for vores 2...
Annonce