Jeg ville ligesom Fruskruk, ikke forbyde rarserianfaldene, for nogle gane ér mor far nogle dumme idioter og det skal siges højt før det hjælper. Sig til hende at det er iorden at hun føler som hun gør, og hun gerne må synes at det/i er åndssvage, men raseriet/bandeordene må hun tage med ind på værelset, lukke døren og få det ud af systemet og komme ud når hun er klar til at snakke stille og roligt om tingene igen.

Derved anderkender du din datters følelser, hun føler sig forhåbentlig (til en vis grad) imødekommet og køler hurtigere ned. Men du har stadig været den voksne og sagt til/fra, og beholder autoriteten og kontrollen. Hvis først hun skriger uhæmmet og du er bange for at tage konflikten "vinder" hun...

Og for guds skyld, lad være med at undgå konflikterne, for så har hendes raserianfald jo betalt sig ;)

Jeg håber det kan hjælpe lidt, så din datter er sød hele tiden :)

Log ind for at besvare indlægget |

Her

I huset bruger vi time out.. Jeg har haft lignende episoder med mine drenge. Og særligt yngstesønnen har kunne flejne fuldstændig ud (modsat sin bror falder han dog hurtigt ned igen).

Men har deltaget i efterhånden mange møder i børnehaven omkring hans sprog og udvikling mm. Og der anbefalede de time out.

Så i tilfælde af der bliver sagt en masse grimme gloser, smidt med legetøj, drillet, slået eller andet og en af dem ikke stopper første gang, så får de en advarsel: Du får EN advarsel og fortsætter du så er det time out.

Efterfølgende tager jeg ham roligt men bestemt i hånden og følger ham ud i vores gang og sætter ham på trappen med ordene: Så kan du sidde her i 5 min.

æggeur eller andet ur stilles til eks 5 min (1 minut for hvert år).

I starten skal man måske rejse sig mange gange og følge barnet ud, men hold fast og stå ved det.

Det er meget sjældent min yngste nu har brug for disse time out, men sker det er det måske en gang om måneden. Og man siger: kom så skal jeg lige følge dig ud i gangen. Så siger han: Nej jeg går selv derud :)

Mht til grimt sprog, så støder vi også på det her. Ofte bliver det sagt i sjov. Og som en anden er inde på vil jeg ikke forbyde dem disse grimme ord - men siger: Det er ok du har lyst til at slynge alle disse grimme eller sjofle gloser ud nu, men vi andre gider ikke lige høre på det så du må gå op på dit værelse og sige eller råbe dem lige så tosset du vil. Og så er det egentlig ikke så sjovt.

Ellers ingen gode råd herfra..

Kh

Jette

Log ind for at besvare indlægget |

Tak for jeres fine kommentare. De har hjulpet mig meget -ihvertfald har det givet mig troen på, at jeg godt kan ændre hendes opførsel, så hun ikke er så svær at være sammen med på en ordentlig måde. Og præcis det at udstråle autoritet og at det er mig som tager ansvaret for det her gør jo en stor forskel ift. som jeg ellers har haft det den seneste måned... følelsen af at ikke helt at magte opgaven og svigte hende når hun får lov til at styre hele huset og ikke mindst taler til mig uden nogen form for respekt!!

Vi har taget en snak med hende om at det nu er slut med at tale sådan til mig. At hun gerne må blive sur på mig, men at hvis hun vil tale grimt, "svare tilbage" eller skrige så må hun lige gå ind på værelset, til hun er klar til at snakke pænt igen.

Hun har faktisk talt ordentligt meget af tiden siden jeg i hovede og hjerte har bestemt mig for at det er slut med at krybe uden om konflikterne, som jo er med til at forme hende til den hun bliver til som voksen. Hun bliver konsekvent fulgt ind på værelset når hun taler uden respekt eller. lign. Før har vi givet tænkepauser på 2 min. og hævet yderligere med 1 minut, hvis hun ikke bliver derinde eller skriger ud af døren. Jeg har nu hævet tænkepausen til 3 min og vil over et par uger hæve til 6 fordi hun er 6 år. En tænkepause på 6 min "kan jo mærkes" og er værd at "opføre sig ordenligt for at sliope for"?

Hun er en meget aktiv pige. Spille kun nintendo og ser tv på opfordring og leger med alt legetøjet så på den måde er det svært at stille konsekvenser/straf op ved at tage noget fra hende.

Så status er, at jeg fortsætter med at bavare roen og være konsekvent ift. ikke at nægte hende at have de voldsomme raseriudbrud, men at det foregår på værelset, ligesom jeg ikke kan/vil være sammen med hende så længe hun skriger/bander af mig. Kan mærke, hvordan der falder ro på hende, når hun ikke skal bruge så meget energi på at slippe udenom at gøre, hvad jeg siger eller få sin vilje, fordi hun nu mærker, at det ér mig som bestemmer, akkurat som det burde være. Tænk at der kan mærkes forskel efter bare få dage - nu gælder det om at HOLDE FAST i det:) :)

Mange hilsner fra Mia:)

Log ind for at besvare indlægget |