Om vendingsforsøg og mulig tidlig svangerskabsforgiftning

Kære Babypinks og Marumse,

Først og fremmest tillykke med, at I er godt inde i jeres graviditeter.

Babypinks, sikke da noget. Fik lige lyst til at skrive til dig som mor til to og doula - ikke-medicinsk fødselshjælper. Så jeg ved en hel del om graviditet og fødsel både fordi jeg selv har været der og fordi jeg har uddannet mig med viden om både det fysiologiske og psykologiske .  Jeg ku læse mig til, at du har termin start december og derfor må være noget der ligner uge 34 nu. 

Svangerskabsforgiftning optræder efter uge 20 i graviditeten og det rammer ca. 3% gravide. så selv om det er få, så altså 3 ud af 100 gravide. Mere hyppigt hos første- i forhold til flergangsgravide. Det behøver ikke udvikle sig yderligere, hvis man medicinsk holder blodtrykket nede og ordinerer hvile til den gravide.  Og så blir der holdt tæt og godt øje med dig og den lille (vægtscanninger vil være typisk) Så godt at det er opdaget og bliver taget hånd om. Positivt set kan du måske tænke, at det altid er godt at få ro mod slutningen af graviditeten. Ikke for at forklejne alvoren. Mere at tænke så positivt som muligt. 

Underkropspræsentation, som det sjovt nok hedder, når baby vender numsen nedad. Det er altså ikke ualmindeligt der hvor du er i graviditeten nu. Jordemødre skal oplyse om, at det kan betyde forløsning ved kejsersnit, hvis ikke baby af sig selv vender sig eller et vendingsforsøg lykkes. Jeg mener nu at statistikken for at det lykkes er nærmere 50/50. Kender aktuelt til en førstegangsgravid, hvor et vendingsforsøg gik fint. Det var i uge 36, hvor man typisk får foretaget det ambulant på det hospital, hvor man skal føde. Som doula har jeg også kendskab til, at man kan få vendt baby på en mildere måde, nemlig gennem noget, der hedder rebozo massage. Du kan læse lidt om det her (her har jeg lært teknikken) http://www.foedeklinikmaia.dk/gravid-fodsel-og-efterfodsel/i-graviditeten/. Men du bor vist i Jylland? Så spørgsmålet er, om der lige findes en doula/jm som kender og anvender teknikken. Igen: modet op. Der er intet afgjort endnu. En ret fin lille artikel anviser endda også noget, man selv kan gøre http://www.libero.dk/Dig-netop-nu/Artikel/?contentId=299499.

Held og lykke og sig til, hvis der er noget, du har brug for at få uddybet. Vi er jo til herinde for at hjælpe hinanden.

Glade hilsner,

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Lige lidt mere om vendingsforsøg

Hej igen Marumse og tillykke med den fine vægtscanning. Det er jo altid super betryggende. Sjovt at du og Babypinks har fuldstændig samme termin hva.

Mht. vendingsforsøg:

Det er jo også en mulighed at forsøge rebozo før det skemalagte vendingsforsøg. Hvorfor jeg foreslår det er, at jeg fra mit seneste par, jeg var doula for, ved, at et vendingsforsøg kan være en fysisk set mindre behagelig oplevelse. Det er jo nødvendigt at skubbe en hel del på maven, for at den lille derinde måske forstår, at det gælder om at vende sig med hovedet nedad. Hvad jeg ved om rebozo, er det i modsætning hertil fuldstændig smertefrit. Så måske et forsøg værd? Fødeklinikken Maia tager små 1000 kr. for at gøre forsøget. Så det koster selvfølgelig noget. Men man er i de bedste hænder derinde.

Fandt lige det her link der bekræfter, at vendinger ca. lykkes hver anden gang (men måske godt lige at tænke lidt konservativt i forhold til det at førstegangsgravide lykkes det lidt sjældere for). http://www.min-mave.dk/artikler/graviditet/generel-information-til-gravide/vendingsforsoeg-graviditet-saedefoedsel.htm

Hvor skal du føde henne?

Kh

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Babystørrelse

Kære Babypins,

Hvis din baby (pige?) skønnes til 2300 (vækstscan er mere præcise end de alm jordemødreskøn men jo stadig skøn) og Marumses babydreng er nogenlunde det samme, så venter I jo begge babyer af en pæn størrelse.

Husk lige det med størrelse ikke behøver betyde noget i forhold til en vaginal fødsel, som I jo begge håber på. Vægt hænger jo sammen med længde. Og det er mere mål på hovedomfang der kan være afgørende. Samt vigtigst af alt, hvordan baby trænger ned igennem bækkenet, da det er passagen forbi spinae - et knoglefremspring ca. halvvejs nede i bækkenet på vej mod bækkenbunden og udgangen, der er af betydning for fødselsforløbet. 

Synes du har al mulig RET til at bekymre dig. Det er naturligt når fødslen nærmer sig og der er noget, der ikke er helt standard. Men prøv at fortæl dig selv, at der er andre før dig, for hvem det er lykkes at føde vaginalt. Ellers ville de jo heller ikke tilbyde vendingsforsøg. OG sundhedsprofessionelle har det helt generelt med at være på forkant med risici, sådan at de ikke lover patienterne for meget.

Jeg tror på, at der er en go chance for, at din baby vender sig. 

Kh

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Fødsel

Hejsa.

Det lyder til at I gennemgår en masse ting for tiden. Jeg håber selvfølgelig at alting løser sig for jer på en god måde, hvadenten det bliver vaginal fødsel eller kejsersnit.

Annika; dejligt at læse det du skriver, og at høre erfaringer fra en som kender godt til graviditet og fødsel.

Jeg står faktisk også i en situation hvor jeg måske ender med at skulle have kejsersnit. Til 20. ugers scanningen fandt de ud af at min livmoder har dannet en ekstra hinde, altså en slags væg inde i livmoderen. Det kaldes et Chorionbånd. (Nogen der har hørt om det før?) Vi hande aldrig hørt om det. På scanningsbillederne ligner det bare sådan en lille væg, der ligger i højre side af livmoderen og så ligger vores lille dreng til venstre for den. Den har ikke nogen betydning for hans trvsel heldigvis, men kan betyde at den er i vejen for fødselsudgangen. Derfor har jeg fået nogle ekstra scanninger, og skal igen her d. 16. november.

Jeg kan godt mærke at jeg bliver lidt mere bekymret over fødslen pga af den, og bekymringen er nok også kommet tidligere til mig end den ellers ville have gjort. Jeg har dog først termin d. 23. december, så måske det kan nå at ændre sig??? (Ved ikke hvad der skal til for at den ikke har nogen betydning for fødslen).

En anden lille hage ved den hinde er, at nogle kvinder oplever at den får vandet til at gå før tid, og derfor bliver de indlagt og skal "ruge" på barnet den sidste tid. Så det håber jeg ikke sker for mig.

Nå, ville også bare lige fortælle at jeg ved hvordan det føles ikke at vide om man kan føde på naturlig vis. For hvor ville jeg dog ønske bare at have det som en sikker mulighed. :-/ (Men selvfølgelig er det jo rart at vide, at han så kan blive hjulpet ud på en anden måde, hvis ikke det går gennem fødselskanalen, og jeg stoler fuldt og fast på at vi er i gode hænder hos de professionelle). :-)

Log ind for at besvare indlægget |

Chorionbånd

Hej Annika

Nå, jeg var ikke klar over at det var så sjældent. Jeg synes at de på hospitalet har været ret gode til at tage det meget stille og roligt mht det bånd. Det har virkelig givet mig en god ro til ikke at blive bekymret. Jeg har heller ikke googlet det egentlig. OG det er jeg ret glad for. Man kan hurtigt komme til at bekymre sig, specielt når der nævnes at barnet kan få amputeret lemmer af de der bånd.

Heldigvis har vi (et par gange nu) set på scanninger at han har arme og ben, og fingre og tæer i god behold :-)

Vi skal til scanning igen her d. 16. november. Så bliver det spændende hvad de siger til det.

Altså jeg vil sige, at jeg faktisk er lidt forvirret. Til den første scanning sagde sygeplejersken at en senere scanning ville kunne vise at båndet enten var sprunget eller var blevet presset ud til siden pga at han jo vokser og fylder mere derinde. Men så til næste scanning siger scanningslægen, at hvis båndet springer, så vil jeg få for tidlig vandafgang og risikere at gå i fødsel...

OG hvad kan så være hindringen for at føde vaginalt? Jeg ved simpelthen ikke hvad der skal til for at jeg skulle kunne det eller ej. Altså hvis nu hinden sidder henover fødselsudgangen, kan de så ikke bare prikke hul på den, ligesom de normalt kan gøre for at få vandet til at gå?

Nå, jeg forstår mig nok bare ikke på sådan nogle meget tekniske beskrivelser af biologiske fænomener. Bare han kommer ud i god behold, om det så er på den ene eller anden måde... :-)

Jeg skal føde på Rigshospitalet, - bor på Østerbro :-)

Log ind for at besvare indlægget |

Forvirrende svar

Hej Spjætti og BabyPinks,

Tak for jeres svar. Fællesnævneren er vist, at der er forvirrende at tale med forskelligt personale, der har hver deres fagbriller på og forskellige måder at forklare (eller ikke forklare) og give svar (eller mangel på svar) på jeres behov for vished.

Spjætti:
Forstår virkelig godt, at du undlader at hente for megen viden fra www. Man kan hurtigt blive mere bekymret end nødvendigt. Det er jo tydeligt, at jeres lillebebs har det fint derinde og ikke er spor påvirket af båndet/båndene. Måske netop fordi det er en sjældenhed, ved sygeplejersker og scanningslæger ikke klar besked. Selvfølgelig bør man lytte mest til scanningslægen, da han jo er mere ekspert. Vi var eksempelvis til en scanning i uge 24 for at få vished for, om vores første søn havde en sjælden nyresygdom. Der var det en scannings-læge med speciale i gennemscanninger af fostre. Men stadig jo ikke en førstehåndsekspert i lige præcis det, han scannede efter. Så han kunne godt se efter, at der - heldigvis - ikke var noget kritisk at se på scanningen. Men han kunne ikke forklare mig om selve den sjældne sygdom, han scannede efter. Hvis der havde været noget, skulle han måske henvise os til en der var mere ekspert end han selv? De egentlige eksperter er med al sandsynlighed ikke tilstede i det danske sundhedsvæsen, da de jo er forskere, der typisk findes i udlandet. Jeg forstiller mig i hvert fald, at de læger, der er mest eksperter, alligevel skal rådføre sig med eksperter i forskerkredse. Måske en ekspert der er herhjemme men på et andet hospital.

Så spørgsmålet er, om du og din mand har brug for en samtale her og nu med den, der har mest forstand på tilstanden chorionbånd for at få grundig orientering om, hvad I kan forvente? Du stiller jo selv et rigtig relevant spørgsmål: hvis hinden (eller båndet?) sidder hen over fødselsåbningen, kan de så prikke hul? Og jeg spørger til dit spørgsmål: er en chorionhinde/-bånd af en vævstype, hvor man kan prikke hul lige som på fosterhinder? Synes altså at I fortjener at få en SAMMENHÆNGENDE FORKLARING/VURDERING. Ikke mindst med afsæt i den kommentar, scanningslægen kom med, og som jeg synes i den grad fortjener en fyldestgørende forklaring: "hvis båndet springer, så vil jeg få for tidlig vandafgang og risikere at gå i fødsel...". Altså, det kan man da ikke bare gå rundt og vide, uden at det giver grund til bekymring.

Hvornår har du termin i forhold til næste scanning d. 16. november?

BabyPinks: Det lyder ikke rart med forhøjet blodtryk, som jo helt klart skal holdes øje med i forhold til symptom på begyndende svangerskabsforgiftning. Du er langt i graviditeten, så trøst dig i hvert fald med, at du kan gå i fødsel nu uden at det får konsekvenser for din baby. Blodtrykket afspejler, hvor hårdt hjertet arbejder.  Jo højere tryk, jo mere belastes hjertet. Grænserne for hvor højt blodtrykket må være i graviditeten er 140/90. Men der skal jo en række andre symptomer til: hovedpine, flimren for øjnene, utilpashed og trykken for brystet som om der sidder noget tungt på din brystkasse og måske smerter i mellemgulvet, måske kombineret med opkastninger. Hvis du har det fint ud over det med blodtrykket, så er der ikke noget alarmerende nu. I øvrigt kan blodtrykket falde enten ved at man tager den mere med ro, eller hvis nødvendigt ved medicinsk behandling. Nå, men din bekymring er måske også stadig sædestilling for bebs, om det lykkes med veningen. Var det i denne uge? Har du mulighed for lige som Spjætti at bede om en samtale, hvor der er tid til at forklare jer på en måde, så I føler jer godt orienteret og lyttet til? Hvor er det nu at du skal føde?

Ønsker jer en rigtig god dag.

KH

Annika  

Log ind for at besvare indlægget |

Legitime følelser og reaktioner

Kære BabypinkS,

Stakkels dig. Du lyder da til slet ikke at have det godt. Jamen, så har du jo virkelig tegnene på begyndende svangerskabsforgiftning og dermed al mulig grund til at være bekymret og med et øget behov for at en mere tryghedsskabende behandling/reaktion, end den du har mødt fra den jordemoder, der svarer floskel-agtigt. Det er da bare ikke godt nok. De burde vide bedre. Jordemødrene. For en tryg graviditet giver de bedste odds for en tryg fødsel og start på det nybagte familieliv uanset hvordan fødslen så bliver. Det er den, hun ikke kan give nogle garantier på. Men hun er fanme forpligtet på at give dig et ordentligt og tryghedsskabende svar!

Der er lang tid fra mandag til torsdag, hvis man har det rigtig skidt. Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til svangreambulatoriet og bede om en akuttid. Ikke for at skabe drama, men netop for at skabe tryghed. Som det er nu, er du jo - med rette - totalt i limbo i dine tanker og følelser, fordi du slet ikke ved, hvad der venter dig.

Min dig selv om: jeg har ret til mine tanker og følelser. Jeg er den mest kompetente til at vurdere mine og mit ufødte barns behov. Jeg har ret til at søge råd og støtte blandt jordemødre på svangregangen NÅRSOMHELST. Brug dem snarere end din konsultationsjordemoder. De er ofte ikke helt så imødekommende, er min erfaring.

Du er ikke sur og skrap. Du er moderlig og ansvarlig for din kommende baby.

Knus

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

PKS?

Kære BabyPinkS,

Puh, det er en svær situation, hvor du forståeligt nok føler dig som kastebold. Og det skal ikke være sådan.

Jeg ville enten tage direkte kontakt måske allerede i aften til Svangreambulatoriet på Hospitalsenhed Midt. Alternative få fin egen læge til i morgen at henvise dig sammesteds.

Har lige læst om proceduren for pks på dit hospital http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/kvindeafdeling/graviditet+og+fødsel/fødsel/kejsersnit.

Det er 'sjovt' at din læge siger, som han/hun gør mht om du er fysisk i stand til at klare et vendingsforsøg. Har selv tænkt det efter idag. Det du skriver om din tilstand. Det ku du spørge om på svangreamb.

Du har brug for ikke selv at stå med beslutningen. Godt du tager affære. Det har jeg selv oplevet var nødvendigt i forhold til sundhedsvæsenet.
Gir det mening?

Følger dig.

Mange tanker,

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Medindflydelse

Go morgen BabypinkS og I andre,

Det her med medindflydelse: mange gravide oplever sundhedssystemet som et alt for autoritært styre, hvor man skal underkaste sig. Det er rigtig ærgerligt, for det burde jo være støttende og tryghedsskabende, når man i sin naturlige sårbarhed som gravid søger råd og omsorg. Det hedder jo 'svangre-omsorg', det fag som jordemødre lærer! Som doula har jeg stået til fødsler og stødt panden mod muren hos enkelte jordemødre, som var direkte ufølsomme og ikke lyttede til de fødende. Men heldigvis kun få gange. Og der hjalp det faktisk lige at slå fast, hvad der var brug for. Eksempelvis: 'Vil du lige være sød at forklare os (parret og mig), hvorfor I gør sådan?' Eller: 'Er der mulighed for, at de (den fødende og hendes mand) ku få lov til at få slukket for ve-droppet og holde en pause?' (da veerne blev uregelmæssige pga
Droppet). Og jeg oplever, at nogle jordemødre skal hjælpes til at se sagen fra den fødendes side. De er blevet lidt for rutineprægede i deres tankegang og handlemønstre. Men er rigtig søde bag den professionelle skal. Man har i øvrigt ALTID lov til at bede om en anden jordemoder, hvis man trods et ihærdigt forsøg ikke føler sig imødekommet.

Linket til det med planlagt kejsersnit (pks) http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/kvindeafdeling/graviditet+og+fødsel/fødsel/kejsersnit.

Håber du bliver hørt. Og at du frem for alt får talt situationen grundigt igennem med en sød og indfølende jordemoder. Er du alene til fødsel? Eller hva siger din partner til alt det her mon?

Kh

Annika

Nå, men godt med opbakning fra egen læge, der jo har nogen indflydelse.

Log ind for at besvare indlægget |

Godmorgen :o)

Jeg fandt selv siden i aftes :o).

Jef er heldigvis ikke alene. Både min kæreste og min familie bakker mig op. Er lige blevet ringet op af lægen som fortalte at hvis jeg får samme besked af jordemoderen som jeg frygter jeg får så skal jeg bede om at snakke med en fødselslæge. Hun siger det ikke kan være rigtigt at jeg skal ha det skidt på den måde. Og hun siger samtidigt at hvis man kigger tilbage på min families føde historie så har ALLE i familien født 3-4 uger før termin. Og det jo der jeg er nu. Så fik besked på at banke i bordet. Så jeg må prøve igen og se hvad svaret bliver på torsdag. Bliver simpelthen så ked af det hvis jeg ikke bliver mødt og hørt. Jeg har det efterhånden virkelig træls psykisk omkring det. Og er ked af at en ellers fin graviditet skal afsluttes på denne måde. Men jeg kan vel ikke tvinges ud i vendingsforsøg?

Og tak for alle dine svar. Det betyder virkelig meget for mig :o)

Log ind for at besvare indlægget |

Jeg har fået en masse Info omkring vendingsforsøg. Det fik jeg i forbindelse med en scanning. En overlæge på Silkeborg sygehus scannede mig. Han fortalte frem og tilbage. Fordele og ulemper. Og sluttede af med at sig at han i mit tilfælde ville anbefale mig et ks. Fordi jeg er lægeskræk (ved ik hvorfor jeg er det. Men har altid været det) og fordi hun var så stor.
Men på dette tidspunkt var der rig mulighed for hun selv ville kunne nå at vende sig. Og vi aftalte at vente og se om hun vendte sig selv ( på dette tidspunkt havde jeg det fint og blodtryk osv osv var iorden) men denne samtale står selvfølgelig ingen steder i min journal osv. Fordi det var i forbindelse med en scanning vi snakkede tingene igennem.

Men jeg har så undersøgt en masse de seneste par dage og nu har jeg fundet et sted hvor der står omkring regler for ks 2012. Og her står at hvis barnet vender med hovedet opad, man har svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, andre fysiske eller psykiske problemer. Så har man ret og lov til at vælge et ks. Selvom vaginal fødsel er en mulighed.
Hvis man har fysiske/psykiske problemer i forbindelse med graviditeten, så kan ks planlægges fra uge 38 og ellers 7-10 dage før termin.

Så nu har jeg da lidt dokumentation at gå ud fra. Igen har jeg slet ik før nu her haft tankerne på et ks. Men har det som mange gange nævnt bare mega dårligt. Er ved at blive vanvittig af ikke at kunne være sammen med min kæreste og familie. Ikke at kunne få min hverdag til at hænge sammen. At ikke kunne handle ind eller vaske tøj uden at ha det så skidt jeg er ved at besvime. Det ENESTE jeg kan er at ligge i min seng. Og det er gået fra normal hverdag til denne situation på 3 uger.

Undskyld alt mit brok. Men er simpelthen så frustreret.

Log ind for at besvare indlægget |

Jeg ved ikke hvordan jeg får fat i svangreambulatoriet? Jeg går til jordemoder på Silkeborg sygehus. Jeg har aldrig fået kørt en strimmel på baby? Lægen lyttede til hende igår og der var fin hjertelyd. Og hun bevæger sig som hun skal. Mærker liv flere gange om dagen. Lægen ringede til mig imorges og sagde at hun desværre intet kunne gøre. Men hun synes jeg skulle forlange at tale med en fødselslæge.

Log ind for at besvare indlægget |

Nårh. Jamen dem har jeg snakket med nogle gange efterhånden. Men de har bedt mig om at vente og tage snakken med min jordemoder imorgen.

Log ind for at besvare indlægget |

Jeg har bare givet lidt op tror jeg. Jeg har lagt mig under dynen med min vanlige hovedepine. Og måler mit blodtryk 4-5 gange om dagen som jeg har fået besked på af min læge. Så bliver det skrevet ned og medbragt imorgen til jordemoder. Og imorgen ender jeg nok med at bryde tudende sammen og være meget skrap inde ved min jordemoder. Men nu skal der handling til. Har taget 7-9 kg på i vand de sidste 3 uger. Det synes jeg er meget. Plus jeg er i medicinsk behandling pga mit stofskifte. Som også svinger i tal. Så nu skal der ske noget.

Log ind for at besvare indlægget |

Kære BabypinkS!

Jeg kan huske dig fra en tråd om en tidlig ufrivillige abort, som jeg tænkte måtte være et langt og hårdt forløb. så jeg blev rigtig glad da jeg så at du landede i december-gruppen!

Jeg har fuldt din/jeres tråd fra min mobil og derfor ikke svaret før fordi jeg synes det er noget bøvl at skrive fra mobilen (også fordi Annika har givet så fine svar!!!)

Jeg kan ikke tilføje så meget ud over at jeg gerne vil ønske pøj-pøj med JM-besøget i dag og så komme med min egen lille historie som måske kan inspirere og give håb. Jeg har været til fødselslæge-samtale i denne graviditet pga kejsersnit ved sidste fødsel. Jeg ønskede og fik en bestemt læge som jeg havde fået stor tillid til ved kejsersnittet. (Jeg har ikke lægeskræk, men var ret bange for at skulle have kejsersnit og alligevel formåede persionalet og ikke mindst denne læge at gøre kejsersnittet til en god oplevelse). Jeg tilbød selv at ringe ned til akut svangeramb. og lave aftalen med lægen - måske var det det der gav udslaget?!?

Min lille historie er ment som et tip for som jeg læser dine indlæg vil det være fantastisk for dig at få en fødselssamtale med den læge du havde en god og tryg samtale med efter en scanning!

Jeg skal selv til JM i dag, så jeg vil helt sikkert tænke på dig :-) Men ved min samtale er det nok ikke mig, der har det værst for min JM har studerende og de har bedt mig om at være 'kanin' da den studerende skal til eksamen i dag!

Pøj-pøj og kærlige tanker Igor 

Log ind for at besvare indlægget |

Den bedste besked

Kære BabypinkS,

Jaaaaaaaaah! Skriver fra kursus.

Knus

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Kosmisk lykke

Kære BabypinkS og I andre:

Det har været rigtig sigende at følge de sidste dages skriverier.
Sigende for hvor megen uvished og uventet nyt der kan følge med det at vente barn. Ikke alt er lykkeligt i øjeblikke. Men
Pludselig kan lykken slå ned på en kosmisk måde inklusive babyer der roterer som de skal og regnbuer, der mødes. At være på vej til at blive forældre er magisk og foruroligende på samme tid.
Tænk lige på jeres kroppe som energifelter. Hvor meget sindssygt der sker i jer lige her og nu. Små Buddha babyer i maverne. Brug indsigten som den bedste fødsels- og forældre forberedelse. Overgivelse, ydmyghed og taknemmelighed over at få lov at opleve miraklet.

Håber på milde vinde fra nu.

Knus

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Kære BabypinkS!

Det er utroligt dejligt at høre at du havde sådan en utrolig dejlig oplevelse hos JM i går!

Ja, det er interessant hvad mennesker husker og hvad de tillægger deres errindringer. Jeg smiler stadig når jeg tænker på min første fødsel. Unden udvidelsesveerne tænkte jeg: 'Hvor er du dum!!! Hvordan i alverden har du fået den vanvittige ide at du ville være gravid og endda frivilligt, du som HADER når noget gør ondt!' og imellem disse udvidelsesveer tænke jeg i min endorfin-rus 'Nå, er det ikke andet det der med at føde ... det har jeg da helt styr på!' Okay, så gik der et par minutter så var jeg tilbage ved mine selvbebredelser over at jeg kunne finde på at ville føde vores børn selv og hvorfor i alverden vi ikke adopterede :-D

Jeg har haft relative nemme gravititeter og fødsler (første fødsel varede 12 timer fra vandafgang og kun 5 timer med veer) og jeg tænker at de udfordringer, bekymringer, den frygt og utrykhed (jeg vil gerne understrege at jeg har oplevet meget lidt smerte) jeg har oplevet i graviditeter og i forældreskabet aldrig har kunnet overskygge den bagvedliggende glæde og forventning, jeg har oplevet. Og derfor er mit billede af graviditet meget rosenrødt trods (store) udfordringer i forbindelse med graviditet og forældreskab og en af de irreterende kvinder der får julelys i øjene når bare man siger graviditet! MEN jeg har været heldig, jeg har altid oplevet forståelse og opbakning ikke blot hos familie og venner (hvilket er meget vigtig .... sikkert det vigtigste) men også hos sundhedspersionalet. Og det sidste er meget vigtigt for selvom familie og venner vil en det bedste er det med alt sandsynlighed ikke dem der har den største viden og ekspertise i forhold til heldbredet og da der er tale om en graviditet handler det jo om liv og død.

Nå, jeg kan mærke jeg er ved at skride ud af en tangent og ville bare sige tak for din dejlige up-datering og rigtig god weekend til dig med rigtig mange dejlige puf og spark så du i spilt sekunder kan glemme alt det der ikke er rosenrødt ved din graviditeter!

Kh Igor

Log ind for at besvare indlægget |

Det i bagagen styrker os - hvis vi forstår at bruge det

Kære Alle,

Søndag aften og jeg burde for længst være i seng men sidder her og fedter med liste over ønsker til mine to drenge på 2,5 og 4 år. Som altid synes jeg at julen er skabt af voksne med de voksnes behov. I hvert fald når de børn, vi forsøger at glæde med gaver er så små. Har mest lyst til at rejse langt væk eller låse døren og bare være min mand og drengene og hunden og mig (sagde hunden). Det materielle fjerner alt for let fokus fra det, julen for mig handler om: at se på endnu et år, hvor vi har været forskånet for sygdom og nød. Sætte pris på selve miraklet som man så passende kan spejle i juleevangeliet, hvis man har de "tilbøjeligheder". Igen tilbage til det magiske i at være en familie med børn. Når man ikke bare har fået sine børn men har måttet stå med uvisheden, OM det nu kunne lykkes, som jeg også kan læse at du, BabypinkS har gjort, ja, så er det ekstra påtrængende at bruge julen og i det hele taget de høj-tidelige tidspunkter på året til at geare ned (man har jo heldigvis fri i højtiden) og se på det liv, vi har skabt og er skabt af. Livskraften er så meget mere fantastisk end købekraften, hvis I spørger mig.

Jeg skriver inde på en anden tråd her på Alt om Børn. Sammen med Igor. Vi skriver om det at ønske sig flere børn, selv om man har været heldig allerede og måske også aldersmæssigt nærmer sig spærregrænsen. Jeg er 39 - uhhh. Så der er noget med den fertile alder, der begynder at snerpe. Dog er jeg i en lidt speciel situation, fordi min mand og jeg har 12 befrugtede æg liggende fra den fertilitetsbehandlingsrunde, der lykkeligt gav os vores yngste søn. De æg der dengang blev befrugtet er fra da jeg "kun" netop var fyldt 36, og det er den alder, der gælder, når man skal regne på sandsynlighed for at de kan sætte sig til en graviditet samt hvilken risikostatistik, jeg indplacerer mig i, hvis og såfremt vi er så heldige, at jeg bliver gravid. Men lige nu ligger de på køl, mens min mand og jeg har aftalt at vi tænker og mærker efter dette år og så til nytår tager den alvorlige drøftelse, om vi skal prøve at give vore to drenge en lillebror eller søster. 

I mellemtiden vil jeg glæde mig over jer, der er gravide. For det er nu engang sådan, at alle spirer på vej er mirakler, der kan glæde ikke bare I, der er de stolte bærere men også vi andre omkring jer - både fysisk og virtuelt som herinde. Nyt liv har en livskraft som smitter. 

Knus og godnat.

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Kære BabypinkS.
Jeg har fulgt med på sidelinjen siden Annika trådte til - jeg havde ikke så meget at bidrage med. Jeg vil bare sige, at jeg er glad på dine vegne. Det er fantastisk, at du endelig er blevet hørt og taget alvorligt. Forhåbentlig kommer de sidste uger af din graviditet til at gå godt.

Min dreng lå også med numsen nedad, men i sidste uge havde lægerne på Hvidovre held til at få vendt ham. Han ligger stadig den rigtige vej, så nu glæder jeg mig til at få mulighed for selv at føde ham. Med den rigtige ende først!

Held og lykke med det hele :)

Kh. En ligeså juletosset gravid :)

Log ind for at besvare indlægget |

BabypinkS tak for dine indlæg!

Kære BabypinkS,

Ville bare sige, at dine indlæg har været fantastisk gode. Din åbenhed, ærlighed og evne til at vise sårbarhed er dine bedste venner, når du skal igennem fødsel og starte på dit liv som mor. Så hold fast i dem. Jeg fornemmer klart et meget stærkt og sjælfuldt menneske. Tak for dig!

Knus

Annika

Log ind for at besvare indlægget |