Hvor er det egentlig spændende, at vi som mennesker har så stort behov for at diskutere de vigtige ting i vores liv med andre. At dele vores glæder og bekymringer, at få respons og måske gode råd, at høre hvad andre har at fortælle og måske selv dele ud af vores erfaringer. Vi gør det jo hele tiden med de mennesker vi møder i vores hverdag. Men hvorfor gør flere og flere det også via internettet? Hvad er det det kan give en at vende vigtige ting som forældreskab og børneopdragelse med ”fremmede” på nettet? Hvorfor ikke snakke med pædagogen i børnehaven, en god veninde, sundhedsplejersken, din mor eller hvem der nu ellers findes derude IRL? Jeg synes de spørgsmål er så spændende, så jeg har valgt at bruge ½ år af mit liv på dem og lade mit kandidatspeciale i pædagogik handle om lige præcis forældre online. Jeg har nogle ideer om, hvorfor jeg selv gør det, men nu bliver jeg simpelthen nødt til at spørge jer andre, hvorfor gør i det?
Jeg har tidligere søgt interviewdeltagere her på siden, men ikke med det store held, da interviewene skulle foregå ansigt til ansigt, så store afstande blev et problem. Jeg har nu besluttet at prøve den her nye ”interviewform”, som jeg håber i er med på. Jeg vil prøve at lave en slags online gruppeinterview i denne tråd, og jeg håber det kan køre på den måde, at rigtigt mange har lyst til at give deres mening tilkende og, at i også kunne tænke jer at diskutere indbyrdes, som i plejer i trådende.
Log ind for at besvare indlægget













