Stort tillykke med graviditeten! :-) 

Nu ved jeg ikke hvor grænsen til ung mor går, men jeg mener da selv at jeg er ung mor, da jeg kun er 22 år :-)

Dejligt at høre du har fået god opbakning fra din familie! Jeg ved hvor meget det betyder at de støtter en i sådan en beslutning, fordi det selvfølgelig vil ændre ens liv en hel del.

For mit vedkommende har der været mange fordomme og meninger fra venner omkring min beslutning, men jeg tror mange af dem har vænnet sig til at beslutningen er taget og at de nu bare skal acceptere den.

Noget andet jeg kan mærke, at man mangler i så ung en alder, er alt det fis og ballade man plejede at lave og specielt byturene. Nu går jeg i skole og de andre klassekammerater holder mange fester. Her kan man godt mærke at man føler sig lidt udenfor, fordi man ikke kan drikke.

Jeg håber du fik lidt ud af det, og ellers held og lykke med det hele :-)  

Log ind for at besvare indlægget |

..

kan selvfølgelig godt mærke jeg går glip af nogle fester og sådan, har deltaget i et par stykker hvor jeg har siddet med min sodavand og er taget det tidligere hjem, men har hygget mig alligevel (:

Men ja har da også mødt personer der er ældre end mig som ikke er lige så moden, synes det meget individuelt hvordan man er og synes det forkert at alle unge mødre blir lagt i samme kasse, og mange har en forestilling, det er det samme med dem der mener alle indvandre er sådan eller dem med tatoveringer er sådan, der jo ingen der er ens..

Det svært at forklare men jeg er den jeg er og kan ikk nødvendigvis samlignes med andre der har samme baggrund eller fortid, synes det uretfærdigt at bare fordi jeg er ungmor og har nogle ting i baggagen (hvem har ikk det?), så blir jeg mødt på kommunen og hos jormoder og lign, af nogle meninger der allerede har dannet sig en negativ mening om mig bare fordi jeg er ungmor, synes der skal tages stilling til hvem jeg er og lære mig at kende inden man kan udtale sig om "hvordan det plejer at  være"...

håber min lille frustration gir mening (:

Log ind for at besvare indlægget |

først STORT tillykke med graviditeten !! og rigtig dejligt at høre at din familie støtter dig - det er GULD værd ..

og puha ja, er 23 og jordemoderen kommenterede konstant på at jeg var "SÅ ung", og det var hun jo ikke vant til .. man bliver pænt træt af at høre på det - især fordi det for os er helt planlagt ..

mht. hvornår man er klar til at blive mor/forældre - så tror jeg for det første aldrig man bliver rigtig klar uanset hvor ung eller gammel man er første gang, for man kan ikke rigtig forberede sig på den omvæltning det er .. og så tror jeg det har rigtig meget med et valg og prioritering af gøre, og at man beslutter sig for og er indstillet på at man må sætte sig selv til side for det barn man får .. og kender 18-19 årige, som fint ville kunne tage være på et barn, og kender nogle på omkring de 30, som slet ikke kan sætte sig selv så meget til side ..

Log ind for at besvare indlægget |

noxet

Hvorfor vil de fjerne dit barn ved fødslen?? Har du nogen der støtter op om dig hjælper dig vedrørende det her?? Tænker bare der er så mange muligheder fx mor/barn hjem osv, syntes det lyder enormt drastisk at de bare vil fjerne det??

Log ind for at besvare indlægget |

Kommunen her mener ikke man kan blive en god mor når man "kun" er 23.

Og så har jeg selv været tvangsfjernet som barn og det er også en af deres grunde... Synes bare det er så træls.

Heldigvis er der lidt støtte fra læger på sygehuset og min familie og også de kommende oldeforældre vil hjælpe mig alt hvad de kan...

Log ind for at besvare indlægget |

Ung mor

hej stort tillykke med dit kommende barn...

Jeg havde det faktisk ganske nemt med hensyn til fordomme... jeg oplevet at de fleste bemærkninger kom fra "ældre" mødre... og jeg så det lidt som en jalouxi, for som saraju også skriver kunne/kan jeg være mere aktiv med mit barn end dem. jeg så tit at deres energi ikke rækkede lige så langt som min.... jeg snakkede for et par uder siden med en bekendt som er 36 hun har fået en lille efternøler for 2 år siden, og hun kunne tydeligt mærke forskel..(hun var 19 da hun fik sin første) Jeg tror det bedte du kan gøre for dig selv er at lade bemærkningerne pacerer... hvis du selv føler dig "klar" og er instillet på at dit liv bliver helt forandret og har mod på at tage den udfordring, så skal du ikke lade dig mærke med nogle grimme bemærkninger. jeg var lige fyldt 21 da jeg fik min mark. han var bestemt ikke planlagt og vi fandt først ud af det da jeg var 3 måneder henne. han blev født 2 måneder for tidligt, så vi havde ikke mange måneder til at forberede os i og vænne os til tanken om at skulle være forældre... men vi klaret det, og vil ikke bytte min guldklump væk for noget andet... jeg mener at være ung mor er "lykken" og vi er nu igang med at forsøge at få nummer 2 inden jeg blir for gammel ;-) (er 26 år)

Så alt held og lykke til dig og hold hovede højt og lad bemærkningerne og fordommene pacerer ;)

Log ind for at besvare indlægget |

Alder og moderskabelse - fordomme og hvordan man håndterer dem

Kære Jer herinde,

Fik lige lyst til at skrive ind i jeres rigtig fine debat. først og fremmest tillykke med graviditeterne. 

Jeg blev selv mor som 35-årig og igen som næsten 37-årig. På mange måder kan man kalde mig en moden mor sådan rent aldersmæssigt. Årsagen til at min mand og jeg kom sent igang var, at vi skulle have hjælp til projektet (fertilitetsbehandling). Men også at jeg brugte mine 20'ere på at være godt og grundigt forvirret og søgende. Brugte de år på at uddanne mig, lede efter meningen med livet og den rette mand.

Det er dejligt at være mor og jeg føler mig ikke gammel som sådan. Men når jeg ser tibage på "de unge år", så kan jeg godt blive lidt ked af, at jeg ikke blev velsignet med et barn lidt tidligere. Både fordi jeg tror fuldt og fast, at det at blive mor giver den der dybe ro og mening med livet, som det kan være forbasket svært at finde. Aldrig har jeg været så lykkelig som de seneste år, hvor jeg har været mor til to skønne drenge. I bakspejlet kan jeg se, at der er så utroligt meget, der naturligt falder på plads, mens man går og ruger på sin baby. Og endnu mere der falder på plads hen ad vejen, når den lille er født. På den måde handler det mest af alt om at overgive sig til sit moderskab. Og turde være både nysgerrig, se sin usikkerhed i øjnene og hente støtte og forståelse der, hvor den findes. Om det så er ens egne forældre, kæresten, en god veninde. Ja faktisk også i det etablerede sundhedssystem.

Desværre er der en tendens til, at man i både den kommunale sundhedspleje og i sundhedstilbudet til gravide kategoriserer os: "ung", "socialt belastet arv", "sårbare" osv. Jeg er uddannet antropolog (sådan noget med samfund, kultur og identitet) og har uddannet mig til doula - en ikke-medicinsk fødselshjælper. Og har været så heldig at få foden inden for hos netop sundhedsplejen, hvor jeg fra næste år skal bidrage til noget undervisning til førstegangsgravide fra ca. halvvejs i graviditeten. Det er i den kommune hvor jeg selv bor. Min største ambition er at sikre, at der i mindre grad er denne her stigmatisering ud fra alder mv. Mere at se på den enkelte kommende forælders ressourcer. 

Noxet: blev som de andre herinde foruroliget over at læse din historie. Som jeg forstår dit seneste indlæg, er der heldigvis nogle, der støtter op om dig, så du kan vælge at beholde dit barn? Har du brug for at vende det mere, så må du altså endelig skrive herinde igen. Ved ikke, hvilken kommune du bor i? Men synes det lyder urimeligt, at du skal sættes i den situation. Særligt hvis du har mod på at blive mor og måske i højere grad har brug for at få de rette rammer til at blive det.

Moderskab er ikke noget, der bare er. Det er en proces. Det er skabelse. Det tager tid. Og man er usikker undervejs. Men den bedste mor for dit kommende barn, det er lige præcis dig!

De kærligste hilsner,

Annika

Log ind for at besvare indlægget |

Det er noget sjovt noget med fordomme i vores samfund. Jeg er selv 41 år og venter vores andet barn. Vi fandt hinanden sent og da han ikke havde børn, var der flere der spugte om vi så skulle have en sammen. Det skulle vi. Men har også hørt ting som, ja så skal i da snart igang med din alder o.l.

I bund og grund vælger man vel selv hvornår man syntes man er klar til at blive forældre. det gælder både tidligt og sent. De valg man træffer og især med barn kan jo ikke laves om, så læger, jordmødre og omgangskreds, må jo bare stole på at det er velovervejet.

Min søster fik hendes blev gravid da hun var 17 år. Dengang kan jeg ikke huske, man tænkte noget dårligt om det. De boede jo allerede sammen og så var del vel den naturlige vej at gå. Ved det ikke. Men tror at samfundet idag giver en ret til at ytre netop deres holdninger. Min holdning er. Har man ikke noget positivt at bidrage med, så lad være at sige noget....

Jeg håber din graviditet går godt og glæd dig over den lille der er på vej. Min mor havde 3 børn da hun var 18. Det er da gået meget godt. Jeg er en af dem ;-)

Log ind for at besvare indlægget |